lørdag den 25. august 2012

De første dage i Sydney

Søndag den 19 august 2012
Så er jeg ankommet godt til Sydney og har sat mig på værelset i min kusines lejlighed for at skrive lidt. Da vi endelig lettede fra København sad jeg og kiggede ud mens Danmark forsvandt i horisonten og tænkte på at det er sidste gang i meget lang tid jeg vil se den danske jord. En smule vemodigt men bestemt også spændende for nu er mit eventyr begyndt. Flyveturen til Dubai forløb let og hurtigt med et par film og omkring kl. 23 lokal tid landede vi igen. Da vi forlod flyet for at gå i transit skulle vi helt ud og med busser ind til terminalen. Ud i den kolde friske natteluft… Yeah right… Omkring 35 grader mit om natten i Dubai… Og det var da også den ekstreme varme der blev første samtale emne med en pakistaner jeg mødte i bussen. Han skulle videre til Pakistan og skulle vente i lufthavnen fire timer og jeg tre så vi endte med at falde i snak og en anden pakistaner sluttede sig til os. Det viste sig at de arbejdede i hhv. København og Oslo og var på vej hjem på ferie.  Hyggelige fyre så de tre timer gik hurtigt. Snart var jeg på det næste og sidste fly i denne omgang. Da jeg satte mig ind kunne jeg ikke lige overskue tanken om en 16 timers flyvetur men det gik nu meget hurtigt og smertefrie. Tre film og en masse små lurer senere landede jeg i Sydney, Australien, landet med noget af den skarpeste kontrol jeg har mødt. De har så meget unikt naturliv hernede at stort set alt organisk er et no-go. På trods af at jeg jo ikke har noget at skjule var jeg lidt nervøs da jeg gik igennem pas kontrollen. Tænk nu hvis de ikke ville lukke mig ind! Men det gjorde de heldigvis og de ville ikke en gang scanne min bagage. Heldige mig. Ude i hallen stod Simone og vinkede. Jeg er aldrig blevet hentet i en lufthavn før så det var ret hyggeligt. Vi fandt hendes bil og efter en misset afkørsel og dermed en rundet rundt om lufthavnen, var vi på vej til hendes lejlighed. Her sad hendes forlovede og så fodbold. Mig, jeg tog et dejligt bad og så ellers på hoved et i seng. Med en lang rejse varede det ikke mange øjeblikke før jeg sov. I dag var det ”lazy Sunday” så vi stod op 10:30, spiste noget morgenmad og så tog Simone og jeg ind til byen. Vi gik en tur i byen  og så ned i botanisk have hvilket virkelig er noget helt for sig selv. Det føles helt forkert at gå i en smuk park hvor de kan se skyskrabere, operahuset og broen ikke mange hundrede meter væk, plus at der så lige kommer en ibis flyvende forbi, en fugl man normalt kun ser i zoologiske haver! Men smukt var det og da vi havde siddet lidt i det dejlige vintervejr, som bestod af sol fra en næsten skyfri himmel samt nogle og 20 grader, gik vi ned til operahuset og fik frokost. Derefter gik vi ned til havnen for at kigge på whale waching ture. Det kan være jeg tager af sted til det i morgen. Da vi kom tilbage gik vi en tur langs kysten med Chris, hendes forlovede. Vi købte en kop et eller andet kanel te med mælk, som jeg ikke kan huske hvad hed, med det smagte godt. På tilbage vejen snakkede vi om hvilken film vi skulle se. Simone stemte ”The Help” Chris ”Karate kid”. Til forslaget om at se begge lød det blot fra Chris ”Jetlag here is certainly not gonna make it” mens der blev peget og smilt til mig. Det endte selvfølgelig med at Simone vandt og vi så the help mens hun lavede en super lækker aftensmad blandt andet bestående af sweet potato (en orange kartoffel der mest smager af sød gulerod) og græskar. Meget australsk. Efter den først film kom et enkelt afsnit af Big Brother og derefter 10 things I hate about you. Og tro det eller lad være men jetlag klarede det men er så også er træt nu, selvom at klokken kun er 23. I morgen er planen et abonnement til telefonen, en bank konto, togbillet til tidligt tidligt tirsdag samt muligvis nogle hvaler. Chris bliver dog ved med at sige at den anden nat er den sværeste mht. jetlag og at jeg sikkert kommer til at vågne kl. 3 og ikke kunne sove mere, men mon dog. Jeg er jo stadig teenager og hvis der er noget vi kan så er det at sove ;)

Mandag den 20 august 2012
Kl. 3:37: Chris havde ret…

Nå efter en nat hvor jeg lå lys vågen fra kl. lidt over 3 til omkring 6:30 er jeg godt træt nu og klokken er endda kun lidt over 6 om aftenen. Jeg har også travet meget rundt i dag. Jeg kom godt nok ikke på whale watching men det ved jeg heller ikke hvordan jeg skulle have nået med alt det jeg skulle nå. Der var også lige en parade i byen fordi atleterne var kommet hjem fra ol. Den missede jeg jo lige præcis med 5 min så jeg besluttede mig for at løbe ind og ud mellem mennesker hele vejen op af gaden for at prøve at indhente den og se noget af det. Jeg var ved at give op et par gange på grund af den store mængde af folk men det lykkedes til sidst at nå op til dem. De havde musik og mavedansere og alle atleterne til at gå op ad gaden og blive hyldet. Det er da en cool tradition i stedet for bare at vinke fra en balkon. Når men efter at have løbet efter paraden gik jeg ind i banken og oprettede en konto. Selvfølgelig skulle de have et telefon nummer jeg endnu ikke havde så jeg lovede at komme tilbage med det og et skatte nummer for dem skal man have på et specielt kontor. Så til mobilbutikken og få et australsk telefonnummer og så ud og lede efter skattekontoret som absolut ingen ved hvor er… heldigvis mødte jeg en politibetjent som synes jeg så ud til at være faret vild. Han ringede til en eller andet og fik adressen. Jeg blev fulgt hen på hjørnet og peget i retning. Fedt hvis det da havde været der. Efter et kvarter med at vandre rundt om bygninger fandt jeg endeligt en der vidste at det var blevet flyttet ned i den anden ende af byen… efter endnu en lang gåtur fandt jeg det endelig og fik søgt om et nummer… så ind i banken igen og oplyse nummer… og så endelig tilbage mod lejligheden. Blot et sidste stop på stationen for at købe billet til i morgen (som var 30 % billigere pga. et youth travel card som min far købte til mig, så der blev lige sendt en venlig tanke til ham). En 7 en halv time lang tog og bus tur med et skift på kun 8 minutter. Det bliver spændende om jeg når jeg det, men det må jeg se på i morgen. Jeg skal med første tog kl. 6 så det betyder tidligt tidligt op men det skal jeg jo nok vende mig til så mon ikke det går J jeg glæder mig i hvert fald. Lige nu står den bare på aftensmad og så tidligt i seng for at indhente noget af søvnen for i nat. I morgen bliver nok en meget lang men god dag.
Jep, jeg er der virkelig!

Den smukke Simone

Operahuset set fra broen

Sidste vogn i paraden

Udsigten fra lejligheden

Rejsen begynder

Fredag den 17. August 2012
Så sidder jeg i København lufthavn og kigger ud på flyet. Der er lige under en time til vi skal lette, så vi border nok om ikke så længe. Det er en meget underlig følelse at rejse af sted alene. Heldigvis har jeg da været ude at rejse mange gange med familien så jeg ved da hvad jeg skal gøre. Alt er også gået fejlfrit indtil nu. Jeg stod tidligt op og fik en lækker afgangs omelet inden jeg fik sagt farvel til vuffi og drog med familien mod Karup lufthavn. Så kom det spændende øjeblik ved check in, hvor bagagen skal vejes. Den måtte veje 20 kg og vejede…. 20,2 kg. Så det var lige i overkanten men det gik heldigvis. Jeg synes jeg har vildt meget med men jeg ved ikke hvad jeg skulle undvære, så det er nok fint nok. Så blev jeg fulgt til security i vinket til. Efter et hurtigt interview af en midtjyllandsavis dude gik turen til København. Ca. 40 minutter senere lander jeg og så helt ned i den anden ende for at hente bagage og så fluks videre til en anden terminal for at checke ind til Australien. Der blev også lige taget afsked med vennerne over telefonen og kæresten her for lidt siden. Jeg kommer godt nok til at savne dem alle sammen, men det er ofret for at komme på eventyr. Hvad eventyret angår ved jeg at min kusine Simone venter på mig i lufthavnen i Sydney, hvor jeg skal være et par dage før jeg skal til en gård nogle 100 kilometer vest for Sydney. Jeg ved at der er heste, kvæg og får og at jeg skal lærer hvordan man arbejder med dem men ellers ved jeg ikke meget af hvad der skal ske. Det ved jeg nok mere om, om en uges tid. Lige nu føler e mig lidt alene i verden og har konstant lyst til at ringe til folk så længe jeg stadig er på dansk net.. Så længe der sker noget er det fedt og interessant men når man kommer til at sidde stille bliver det hurtigt meget uhyggeligt. Men det vender jeg mig hurtigt til og så snart jeg kommer derned skal alting nok bliver nemmere. Nå, nu bliver der kaldt til bording så nu vil jeg vende næsen mød syd-øst og begynde mit eventyr!