Fire fulde mennesker og en hjernerystelse

Og sa skete det. Min computer er blevet syg og naegter at abne... Sa er det jo godt at man har venner med computere sa lige nu sidder jeg at skriver pa Davids. Og derfor de manglende bogstaver, jeg haber I kan laese det alligevel. I dag er det torsdag og jeg fik ikke lagt noget op sidste uge men der skete heller ikke sa meget. Jeg var ude at ride naesten hver dag og det var fantastisk. Der er simpelhen ikke noget bedre end at galopere ud over marken. En dag besluttede jeg bare at lade hesten bestemme hvor vi skulle hen sa jeg styrede den ind pa marken, sprang den an I galop og rejste mig op I sadlen og nod at flyve afsted. Simpelhen fantastisk. En anden dag jeg var ude sa jeg bade et stort firben der kravlede op af et trae, ca. En meter langt! Og efter det en kaenguru og dens unge. Super fedt. Ud over det skete der ikke sa meget I lobet af ugen. I weekenden tog vi til Forbes og planlage at blive der, da Tom og Andrew skulle komme tilbage fra hosten den weekend. Vi kobte noget at drikke og nogle snacks og sa slog vi ellers lejer I parken for dagen. Jeramy kobte en boldt og sa hyggede vi os ellers til det blev tid til at tage I byen. Sidte uge var der stort set ingen men denne weekend lykkedes det os at finde en smule folk og sa blev der ellers festet `gangnam style` hele natten. Tom og Andrew naede aldrig at komme til byen men vi havde en god aften og brugte sondag pa at flade ud I solen. Denne her uge har vaeret nedtaellings ugen for vi rejser til Melbourne pa Onsdag. Der er hestevaeddelob og Rosy har lovet mig at tage mig med ud og shoppe sammen med hende og hendes veninde, sa det glaeder jeg mig rigtig meget til. I gar besluttede vi os sa for at ol og vin var en genial ide, sa det gjorde vi. Og vi havde en rigtig sjov aften. Lige indtil Rosy og Jermary syntes at de skulle lave en `Titanic` pa det lille udendors bord, da `My heart will go on` begyndte at spille pa Ipad`en. Det skulle selvfolgelig ende galt og Rosy faldt og slog hendes hoved mod beton trappen og slog sig bevistlos. Og hvad er det sa lige man gor? Heldigvis var vi ikke sa fulde at vi ikke kunne taenke sa vi fik hende vaekket og googlede hjernerystelse. Da hun endelig kom til sig selv blev vi enige om at vaekke hende hver anden time resten af natten, sa jeg sov med hende og satte mit ur til at vaekke os hver anden time. Det var en hard nat men I dag har hun det fint bortset fra ondt I hovedet og det er der jo god grund til. Nu sidder vi bare og slapper af til `How I met your mother` og sa ellers tidligt I seng. I morgen er der kvaeg arbejde sa det er jo bare toppen. Og sa naesten weekend hvor den nye Nanny kommer. Det skal nok blive hyggeligt.

 Hygge i solen

 Rosy glemte at borste taender

 Og Jeramy gav David en klipning.

 Beviset pa at jeg har vaeret en Cowgirl!

Rod i hytten

Fredag den 12. oktober 2012

Så er det blevet fredag efter en meget speciel uge. Søndag tog vi alle fire til racerløb i en by kaldet Bathrust. Da vi kom der ud var det lidt lige som at være på festival. Vi parkerede bilen lige i nærheden af hvor helikopterne landede og da vi stod ud fløj et jet fly hen over os et par gang. Så tog vi med en shuffle bus op ad vejen og op til racerbanen. Her var der en hel masse mennesker samlet langs banen og på den anden side var der en stor camping plads hvor folk har overnattet siden tirsdag (løbene startede torsdag og havde finale søndag). Inden længe gik løbet i gang og 29 biler racede forbi få meter fra os. Det var en rigtig fed oplevelse. Løbet var 1000 km eller 161 laps så det ville blive en lang dag, så vi fandt et godt sted at sidde og nød en øl i solen mens bilerne drønede forbi. Det hele virkede til at blive en helt fantastisk dag indtil vi fik en meget sur sms fra Emma, som havde været ovre i vores hytte for at kigge. Ifølge hende var hytten et kæmpe rod og vi havde bare at have den ren til mandag morgen. Vi havde betalt en masse penge for billetterne så vi havde ikke jus lyst til at tage tidligt hjem for at gøre rent, specielt fordi ingen af os kunne huske vi havde efterladt et rod. Det viste sig da også da vi kom hjem at det ikke var slemt. Opvasken fra morgenen stod stadig, da vi skulle tidligt af sted og vi er ikke i stand til at støvsuge særlig effektivt da støvsugeren er lort. Da jeg så mandag vil prøve at fortælle Emma at jeg synes det var en smule unfair den besked vi havde fået, begynder hun at råbe af mig og skælde mig ud som havde jeg brændt hytten ned. Jeg blev så overasket over hendes reaktion at jeg gik derfra med tårer i øjnene, hvilket hun så, men hun har ikke snakket til mig siden. Selv da vi skulle have middag i huset hverken nævnte hun det eller talte til mig. Rosy havde også aftalt med hende at hun skulle komme forbi i dag men det er tilsyneladende glemt. Så Emma og jeg er ikke gode venner lige nu. Heldigvis har jeg ikke rigtig noget med hende at gøre. Så har været en masse små irriterende ting her hele tiden og nu er der ikke meget mere nyt og spænde så jeg har besluttet at tage herfra lidt tidligere end ellers planlagt. Heldigvis passer det med at Rosy skal hjem i november og David også gerne vil videre, så vi har planlagt et Roadtrip til Melbourne med en uges ferie. Så det går vi og glæder os til.

Ellers er ugen gået med en masse have arbejde. Murray har også fået en ny hest. En lille grå hoppe. Den er ganske sød men den er stadig meget nervøs så den er ikke meget snaksaglig. Af andre heste nyheder har jeg ødelagt Murrays kvæg hest. Eller det vil sige, da jeg prøvede at fange den blev den bange og sprang ind i lågen og har nu et 5 cm langt, 3 cm bredt, 1 cm dybt sår på hendes skulder. Så nu er der en hest mere der er skadet… Det betød også at vi måtte drive kvæg med Joe og hans nye hest. Jeg er dog ved at være så god at jeg faktisk er en real hjælp. Eller det er i hvert fald hvad jeg fortæller mig selv. Dagen startede ud med regn og 8 grader så det var ekstremt koldt. Heldigvis varmede det lidt op i løbet af dagen.

Nu sidder vi bare og ser film og glæder os over en weekend hvor der ikke rigtig sker noget. Det bliver dejligt.

Racerlobet

 Man kan jo ikke se hele banen, sa et tv pa bakken med banen som udsigt er vel losningen?

 Mig, Rosy, Jeramy og David

 Kid og hendes skade

 En smuk solnedgang over marken

Drageskæl og enhjørningeblod

Lørdag den 6. oktober 2012

Så er der gået endnu en uge. Den gik ganske hurtigt og alligevel er der sket så meget at det synes længere tid siden Mary Ann var her. Ja hun er væk igen. Da vi var ved cafeen havde hun fået et jobtilbud som betalt gartner i Sydney og det ville hun meget gerne. Så mandag morgen kørte David hende til bussen og så var hun ellers væk. Det blev Murray bestemt ikke glad for da han jo også havde bedt David om at rejse om onsdagen fordi den New Zealandske fyr ville komme trosdag. Han fik dog overtalt David til at blive så han er her endnu. Familien har været i Sydney weekenden over så jeg har være med David oppe og male kvæg indhegningerne. Efter rust afpudsning og beskyttelse skal det hele males sølv og den sølv vi bruger ligner det de brugte som enhjørningeblod i Harry Potter, så vi maler med enhjørningeblod. Og efter en lang dags arbejde med sølv maling kan det ikke helt undgås at man får det lidt ud over det hele, så jeg har stadig sølv fregner, dog har jeg fået det meste af armene som før lignede at jeg havde skæl. Men efter en hel uges konstant arbejde på indhegningen er den nu næsten færdig. Og efter en hel uge arbejde i solen har jeg nu også fået nogle sjove aftegninger. Jeg har brune arme til omkring albuen hvorefter de bliver blege igen og jeg er brun tangerende til rød i hovedet, hals og nakke og i en trekant der hvor min skjorte har været åben. Det er meget fancy. Jeg har fået besked på at købe mig en ordentlig hat som skygger hele vejen rundt og ikke bare en kasket. Det lyder ikke som en dårlig ide så det må jeg hellere gøre i dag.

Da vi var oppe og male onsdag kom Dennis op og bad os om at tage en lille kalv med hjem som var blevet efterladt af sin mor. Vi fandt den lille to dage gamle kalv liggende ved hegnet men den stak selvfølelig af inde vi nåde helt hen til den. Efter at have fulgt efter den til den kom til et hjørne lykkedes det os at fange den. Og hvad så? Hvordan får man en kalv med tilbage uden at skade den? En af os kunne jo sidde med den bag på ladet men det var bestemt ikke sikkert efter som vi skulle ud og kører på vejen. Det endte med at jeg hoppede ind på passager sædet og så fik jeg ellers kalven ind. Så hele vejen hjem sad jeg med en lille kalv på gulvet foran mig som var det en stor hund. Heldigvis sad den hel stille og sagde ikke noget. Da vi kom tilbage var familien endnu ikke kommet hjem så vi satte den ind i hønsegården sammen med den anden kalv Buddy og så blev vi enige om at kalde den Mate. Jeg har flaske fodret den i løbet af ugen og Buddy er meget misundelig over at den får mad to gange dagligt mens han kun får en gang, så han er begyndt at slikke på vores tøj og skubbe til os i håb om også at få noget. Godt nok er han stadig lille men han er ved at blive stærk. Når vi nu snakker om køer så er der jo også kvien der ikke kunne gå. Det må man sige den kan nu. Faktisk kan den gå så meget at den søndag morgen var væk. Ups. Nå vi måtte på find-koen-ekspedition og vi fandt den da også på marken foran huset. Vi skulle alligevel ud og tjekke på nogle andre køer så jeg hentede Joe og David tog quat biken g så prøvede vi ellers at få den tilbage og over på den modsatte mark hvor vi havde fået at vide Murray gerne ville have den. Det mislykkedes dog i stor grad da den hellere ville tilbage til dens skjulested end den ville hen hvor vi ville. Det endte med et vi gav op og lod den være. Så tog vi ned for at tjekke på kvæget et lille stykke væk. Da de alle havde det fint gik turen tilbage over marken. Og når det nu var på hesteryg skulle det da udnyttes. Så jeg red i fuld galop, wetern style, i solnedgangen, hen over hele marken. Det var den fedeste følelse!

Ud over det er der ikke sket så meget. Jeg har lært et nyt dyr at kende. Grønne myrer som bider og så begynder det bare at gøre vild ondt. En havde kravlet op under min trøje og en op ad mit bukseben og inden jeg nåede at gøre noget ved det havde de bidt mig fire gange hver. Australiens dyreliv er ondsindet. Og så er Jeremy (ikke sikker på hvordan det staves) kommet. Åbenbart kalder australiere folk fra New Zealand for Kiwi’er. Spøjst. Men han virker flink. Nu er vi på vej ind til byen og handle og i morgen skulle vi vist nok til et racerløb? Jaja drengene var meget opsatte på at komme af sted og man er vel hernede for at opleve noget så hvorfor ikke.

 I bilen pa vej hjem med den lille kalv

 Dette er maaden at rejse pa!

 Lille Buddy er altid sulten