Lørdag den 1. december 2012
Det er jul! Eller i hvert fald december. Det føles bestemt ikke som jul. Overhovedet. Eller det vil sige da jeg var i det afkølede supermarked i går og jeg ikke kunne se ud, føltes det en lille smule som jul, da ’Last Christmas’ spillede gennem hele butikken. Det varede dog kun ved til jeg gik udenfor igen og blev ramt af 27 grader og høj solskin. Men det er nu ikke helt dårligt alligevel. Efter Kangaroo Island flyttede jeg ned til et hostel 100 meter fra stranden så det er virkelig lækkert. Jeg tog selvfølgelig på stranden den første dag jeg var her og der gik det op for mig hvor svært det egentlig er at smører solcream på sin egen ryg. Der har jo altid været nogen at rejse med så det plejer ikke at være et problem. Men efter at have se utrolig dum ud i 10 minutter mens jeg prøvede at nå min egen ryg, mistede jeg tålmodigheden og tog på stranden. Det resulterede dog i at jeg blev pletvist solbrændt på ryggen.. heldigvis var det ikke så slemt og man kan vel kalde det learning by burning? Men jeg kom ud og bade og vandet var ikke urimeligt koldt så det blev nydt i fulde drag.
Turen i weekenden til Kangaroo Island var også rigtig godt. En af pigerne (Belgiske Bianca) på mit værelse skulle også med så vi stod begge op kl. 5. Aftenen for inden var planen at pakke alle mine ting ned i den store taske og så kun tage den lille med på turen men da jeg endelig fik taget mig sammen til at gå i seng var det blevet så sent at jeg besluttede bare at putte alt det løse ned i det betræk jeg har til den store taske. Da jeg var færdig blev jeg ret overrasket over at betrækket var næsten fyldt med ting men min store taske var også stort set fuld.. Det er lige som om at hver gang jeg pakker mine ting, så fylder de mere på trods af at jeg ikke køber noget.
Efter vi forlod hostlet var det kun en kort gåtur til busterminalen hvor vi blev smidt på en bus ned til færgen. Endnu engang vidste jeg ikke hvor langt det ville være men jeg regnede med en halv timers tid, så da de sagde to timer kiggede Bianca og jeg på hinanden og så lige forvirrede ud. Det endte dog hurtigt med at alle sov og kun vågnede op engang i mellem når chaufføren bekendtgjorde at der var noget spændende at kigge på. Så kiggede man ud af vinduet i få minutter og faldt så i søvn igen. Vi ankom til færgen og sejlede i ca. en time før vi gik i land og blev mødt af vores tour guide. En cool australier der havde været tour guide forskellige steder i Australien i ca. 20 år, så han vidste hvad han lavede. Bussen var en 16 personers og blev hurtigt fyldt op med blandt andet Amerikanske Paul og en dansk dame som jeg aldrig fik navnet på, men hun gav mig en lille håndfuld blue jeans lakridser hvilket der blev sat meget pris på. Første stop var en får farm hvor vi fik demonstreret hvordan fårehunde arbejder samt hvordan man klipper et får. Vi brugte det meste af dagen på at kører rundt til forskellige strande og andre natur oplevelser. Hen af eftermiddagen tog vi ud til en strand hvor en hele koloni af vilde søløver lå og solede sig. Af respekt for dyrene holdt vi os på 10 meters afstand men der var ingen hegn eller noget til at afgrænse dyrene fra os. Det var bestemt en fed oplevelse. Sent på eftermiddagen ankom vi til det sted vi skulle sove. Her var der fri leje af kajakker så det blev Binaca, Paul og jeg hurtigt enige om var en god ide. Det gjorde den lille koreanske familie også. Heldigvis var der dobbelt kajakker for hverken mor, far eller den 8 årige datter havde nogensinde prøvet det før. Heldigvis var det en meget stille å, så efter et lynkursus af undertegnede kom de da frem af om end meget i zik zak. Paul, Bianca og jeg sejlede dog hurtigt fra dem og deres ”left, right, left, right” så vi kunne nyde naturen og stilheden. Det var en meget smuk tur og vi sejlede hele vejen ned til stranden og gik en tur. Da vi endelig kom tilbage var det lige præcis til aftensmad som bestod af en rigtig Aussie barbecue. Efter det var der fri leg med blandt andet overvågning af kænguruer i baghaven og koaler i træerne. Efter solnedgang tog vi på pingvin tur men de var meget langt nede af klippen så det var ikke til at se dem. Men jeg har jo set dem i Melbourne så det er okay. Slutteligt et lille lejrbål om aften før det var sengetid. Næste morgen skulle vi tidligt op så vi kunne komme ud og sandboarde (kælke på et snowboard ned af en sandbakke) ude i little sahara inden det blev for varmt. Til min skuffelse fandt jeg ud af at mine solbriller var knækket… heldigvis var det overskyet så det var ikke det store problem. Vi tog ud i ’ørkenen’ og da vi kommer op på toppen af bakken siger vores guide at der er en præmie til den der kommer længst. Da ingen andre turde kører først gjorde jeg det. Det var stort set lige som at kælke bortset fra at det ikke var koldt og vådt, så det blev bestemt ikke den sidste tur. Da alle folk havde fået ture nok var min første tur stadig den der var længst, så da vi kom tilbage til bussen fik jeg min præmie bestående af… et par solbriller! Kunne timingen være bedre? Resten af dagen gik med mere sightseeing. Natur, mærkeligt formede sten, sæler, koalaer, australske pindsvin og pelikaner. Alt i alt en meget smuk og speciel tur. Under kører turene fik vi også en kulturel indsprøjtning i form af en masse australsk musik hvilket var meget underholdende. Men turen skulle jo ende og vi sidder alle sammen og døser lidt i bussen på vej tilbage til færgen. Eller i hvert fald indtil der lyder et højt og meget skræmt skrig fra Bianca. Helt bussen får et chok og alle prøver at få øje på hvad der har skræmt hende. Det viste sig at være en plastik edderkop tour guiden havde klisteret fast til loftet og hele flokken er fald af grin i i hvert fald 10 minutter. Jeg tror da nok lige vi alle sammen vågnede op. Resten af turen gik dog ganske fredeligt og omring kl. 22 var vi tilbage på hostlet for at checke ind igen. En event fuld dag men den skulle vise sig ikke at være ovre for mens jeg står og venter på at det bliver min tur, bliver jeg pludselig overfaldet af Robert – en af tyskerne fra Melbourne – som helt tilfældigt vis bor på samme hostel og som lige på det tidspunkt var ude og snakke i telefon og fik øje på mig. Han fortæller mig at Nils også er her og jeg ender med at bruge resten af aftenen sammen med dem og deres tyske venner. Det var virkelig dejligt at se kendte ansigter igen og jeg overvejede at rejser med dem, men desværre var de allerede fem i bilen så det kunne ikke lade sig gøre. Sådan er det.
Så nu har jeg flyttet hostel endnu engang og mødt flere mennesker. To tyskere, Nico og Yannik, en hollænder som insisterer på at han hedder Maarten og ikke Martin men det er vel fair nok, og en skotte som har boet i Danmark i fire år og derfor taler en smule dansk. Han prøvede at fikse min computer i går aftens og den virkede helt perfekt. Men her til morgen da jeg tændte den igen var den tilbage til det gamle. Desværre. Men safe mode virker da stadig.
Planer herfra er der ikke så mange af. Jeg har stadig ikke haft held med arbejde og jeg kan ikke beslutte mig for om jeg skal blive og vente eller om jeg skal rejse videre. Og hvis jeg skal rejse hvilken retning jeg så skal tage. Forhåbentlig finder jeg snart på noget, for selvom det er fedt ikke at have en plan begynder det at blive frustrerende når der ikke er noget der virker. Jeg tænkte endda at jeg ville gøre noget godt i går, så jeg tog ind for at donere blod, men ikke engang det vil de have. Først fordi jeg ikke har en permanent nok adresse. Jeg gik der fra og fik fat på min kusine Simone og fik lov at bruge deres adresse. Da jeg så kommer tilbage og får udfyldt alle papirerne, finder de så ud af at mine blodårer ikke er synlige nok så de vil ikke stikke mig… så de kan åbenbart ikke lide mig her i South Australia. Selv når jeg prøver at give mit blod væk siger de nej.. men i det mindste fik jeg nogle chokolader og en masse vand. (Jeg er ikke vild med vandhane vandet her, så når jeg får chancen for flaske vand er det fantastisk). Maarten gav mig al en kopi af al hans musik da han syntes det var for dårlig at jeg ikke havde noget og min pc var midlertidigt fikset så det endte med en god dag alligevel. Forhåbentlig får jeg et telefonopkald med et job i dag og så løser alting sig ganske fint.
Kangaroo Island
Og saadan klipper man et faar
Nar man er fare hund ma man gerne ga pa farene
Vilde saeler kun 40 meter vaek
Sandboarding
Og selvfolgelig de helt specielle kaenguruer der kun finder pa kangaroo island:
The Kangaroo Island Kangaroo
Blat vand og sommer himmel findes ogsa hernede
Og edderkoppen der vaekkede hele bussen
