På eventyr i Australien: Derby day

Den 6. november 2012

Så er det blevet tirsdag i den store by og jeg er ved at vende mig til det. Jeg har været her næsten en uge nu og har lige booket en uge mere – dog på et andet hostel inde i midtbyen. Det ser også en smule mere moderne ud end det her og er ikke meget dyrere så det skal prøves. Jeg har søgt en masse tjener jobs i går så det bliver også spændende om jeg får svar på nogle af dem. Det er åbenbart ikke sæson for kvægdriving lige nu så det er svært at finde noget betalt på landet. Det hjælper dog heller ikke at jeg er nød til at kører min computer i fejlsikret tilstand for at den virker… men i det mindste virker den. Jeg brugte 6 timer den anden aften men en far på skype og der er ingen ændring… øvøv, men jeg er alligevel for nærig til at købe en ny når den nu kører okay i fejlsikret tilstand. (Spørg mig ikke hvad forskellen er, jeg har ingen ide!). Ellers går dagene ganske hurtigt. Lørdag tog jeg til Derby day som var den først af fire væddeløbs dage. Jeg skulle møde Rosy og hendes venner der men havde ikke nogen billet så jeg vågner tidligt op for at hører om de solgte dem i receptionen hvis ikke skulle jeg nå ind til byen og finde et sted de gjorde, så op og tidligt i gang. De solgte så ikke billetter i receptionen men jeg fik at vide at jeg kunne købe dem på nettet og printe dem i receptionen. Okay fint. Jeg søger og finder ud af at der er fire forskellige med adgang til fire forskellige områder. Jeg skriver til Rosy for at finde ud af hvilken en det er men min mobil er selvfølgelig løbet tør for penge. I begyndende panik løber jeg over til nærmeste 7 eleven for at hører om de kan tanke den op. Det kan de heldigvis. Med penge på telefonen ringer jeg så til Rosy som ikke svarer. Okay nu begynder tiden at løbe ud. Hun ringer heldigvis tilbage og jeg får navnet på billeterne. Jeg får bestilt dem og så ned i receptionen for at få dem printet. Pigen dernede kunne ikke finde ud af at opdatere deres mail så det endte med at jeg måttet logge på min hotmail på deres computer og printe dem ud derfra. Nå så havde jeg da en billet. De havde på hostlet reklameret med bus til melbourne cup for 10 dollar så det var jo perfekt. Lige bortset fra at det var melbourne cup day (tirsdag) og ikke derby day (lørdag). Nå så måttet jeg jo selv finde derud. Jeg skyndte mig op for at blive færdig. Jeg følte mig enormt over dressed da jeg gik rundt i fin kjole, høje sko, opsat hår og make-up men det skulle hurtigt ændre sig. Nede i baren var der en 10 stykker der alle var klædt i flotte kjoler og jakkesæt kl 11 om morgnen. Specielt syn at de bare hang ud på pubben, der ikke lige frem er et fancy sted. De skulle også til væddeløbet. De fortalte mig at jeg bare skulle gå op ad vejen og så ville jeg komme til en togstation der ville tage mig derud. Jeg begyndte at gå og minsandten og der ikke var en togstation med en masse fint opklædte folk. Så jeg fulgte mængden og inden længe ankom jeg til væddeløbs banen. Det var nu en meget speciel tur. De her gamle slidte metro tog fyldt til randen med fornemt klædte flok, og jeg mener til den store guldmedalje – med tåbelige hatte og det hele. Faktisk var jeg i denne forsamling meget under dressed og var en af de eneste uden hat. Jaja jeg gad ikke betale flere hundrede kroner for en hat jeg bruger en gang. Efter meget forvirring med at finde Rosy og hendes venner fik vi da endelig fundet hinanden og kunne se væddeløb. Det var i hvert fald derfor jeg troede vi var der. Det virkede ikke som om det var grunden til at alle andre var der. Der var 9 løb den dag og det virkede som om at 90 % af dem der var der ikke så et eneste. Måske er det bare en god undskyldning for at tage sit fineste tøj på og tage ud og drikke med sine venner? Det er nok også sted at blive set og hvis man ikke har været til væddeløbet er man så yt. De har endda haft en fridag i hele staten i dag fordi det er den store væddeløbsdag. Væddeløb eller ej så havde vi det hyggeligt og det var bestemt en oplevelse. Dog var mine sko ikke nær så behagelige at gå i som de så ud så mine fødder var ødelagte da vi skulle hjem og jeg endte med at gå på bare fødder fra toget og hjem til Rosy’s vens lejlighed. Der fik jeg så lov at låne et par flade sko til om aftenen. Det var jeg enormt taknemlig for. Jeg tog med Rosy og hendes venner ud. Det var hyggeligt og jeg har lært en ting om irere – de kender alle sammen hinanden på en eller anden måde. Og de har en evne til at pege andre irere ud i en folkemænge – bare på udseende. Det tror jeg ikke jeg ville kunne med danskere. Dagen efter tog jeg ind til byen for at returnere mine sko. De var gået i stykker i hælen og det lykkedes mig da også at få et til gode bevis. At have højhælede sko på er som at drikke meget. Det virker som en vildt god ide til at starte med men dagen efter vågner man op og siger ”aldrig mere”. I hvert fald ikke indtil næste gang.

I går gik jeg en tur med David ned til ”war memorial”. En hyldest til faldne australske soldater. Derfra havde man en god udsigt til byens skyline. Efter det gik vi en tur i den tilknyttede have. Meget smukt sted og der var da også nogle er havde valgt at holde bryllup der. En skam vejret var lidt sølle. Vi er virkelig taget for langt sydpå. Så langt at det er blevet koldt igen. Jeg gik en tur til stranden i dag og forventede halt at vandet ville være nogenlunde varmt. Nope overhovedet ikke! Det var lige så koldt som Vesterhavet på en forårsdag. Faktisk minder melbourne meget om hjemme. Kigger man ud over havnen kunne det lige så godt være Århus havn og fra balkonen på ”war memorial” – når man kiggede modsat byen – lignede det udsigten vi har over Silkeborg. Og det får byen til at virke mere hjemlig eller giver mere hjemve ved ejg ikke. Jeg savner i hvert fald hjem. Rosy er lige rejst hjem i dag og jeg flytter til byen i morgen og david tager vidst af sted i næste uge så jeg er helt alene igen. Jeg var dog på Victoria market den anden dag og købte mig en lille koala bamse (helt voksen bliver man vel aldrig) som nu er min nye rejsekammerat. Men jeg skal bo på et 6-mands værelse så helt alene bliver jeg nok aldrig. Specielt ikke i byen..