Onsdag den 27. marts 2013
Det er nu rart at være tilbage til civilisationen hvor der rent faktisk sker noget nyt hver dag. Eller at der i hvert fald er steder at gå hen når man mangler noget at lave. Uge er blevet brugt på blandet andet at tage i Kings park som er den brotniske have der er tæt på centrum. En kæmpe stor park der ligger på toppen af en bakke så man har udsigt over hele Perth skyline og ud over floden. Et helt fantatisk syn og så er de nu også rart at kunne gå et sted hen hvor der ikke er bil larm hele tiden. Idag har vi, Valentina og jeg, da også været i parken og som det jo ofte sker når man ligger sig med en bog i solen, faldt vi lidt i søvn. I mellem tiden vovede en and sig ind mellem os og gik i panik da jeg da selfølgelig skulle prøve at fange den. Der var pludselig ikke mange udveje, men den slap nu væk alligevel. Nok for det bedste for jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort med den hvis jeg faktik havde fanget den. Søndag tog Amilca, Saga og jeg til stranden og trods megen vind var det ganske hyggeligt. Vi gik dog kun i vandet en enkelt gang, delvist fordi vandet ikke var videre varmt og delvist fordi bølgerne var så store og strømmen så stærk at det var en smule skræmmende. Lørdag aften havde vi en BBQ på hostlet og ellers gik weekenden ganske roligt. Mandag gik jeg ned til den lille plads hvor der er internet og tænkte jeg ville tjekke lidt mail osv. Jeg blev imidlertid afbrudt af en dame der spurgte om jeg ikke havde lyst til at få en gratis billet til comedy night på en lokal pub. Jo det siger man da ikke nej til så jeg fik overtalt hende til at give mig en ekstra og så fik jeg ellers lokket Valentina g to af fyrene med. Og det var alle pengene værd. Der var 20 komikere og tre dommere blandt publikum som hver havde en stemme, når alle stemmer var givet blev komikeren smidt af scenen. Hvis han formåede at blive på scenen i fem minutter gik han videre til finalen. Nogle var knap så gode og blev smidt af ret hurtigt men de fleste var ganske sjove og vi havde en hyggelig aften. I går gik jeg så en tur i byen og endte på biblioteket - jeg siger jer, jeg bruger mit hovede for lidt hernede så jeg endte med at låne en bog om kvantefysik. Jeg brugte det meste af aftenen på at prøve at forstå den, og da jeg havde fået nok gik jeg op for at se tv med nogle af de andre. De så South Park og episoden handlede om hvordan de havde bygget en lejetøjs racerbil og stjålet en superledende magnet fra CERN - på størrelse med en ært - puttet den ind i bilen, og det fik den til at kører så hurtigt at det bøjede tid og rum... Spoiler alert: det er noget værre nonsence... Så det kan man da kalde fra den ene ende af fysik skalaen til den anden i løbet af 10 minutter. Nå ja man oplever jo lidt af hvert. Planen nu er af finde nogle at rejse nord på med i løbet af næste uge, så det må i se om det kan lade sig gøre på en eller anden måde.
onsdag den 27. marts 2013
torsdag den 21. marts 2013
Storbyen på budget
Torsdag den 21. marts 2013
Storby livet er nu rart efter at have været på landet så længe. Der sker altid noget et eller ande sted. En film på storskærm, et lille marked eller bare gademusikanter. Ellers kan man jo altid gå en tur i en park eller bare hygge med folk på hostlet. Der er også en strand ikke langt herfra men der er altid nogen der lige har en god ide til hvad der skal ske så der er jeg ikke nået ned endnu, selvom vejret stadig er til det. Hostlet ligger i fest dele af byen så der er også altid et sted at gå ud hvis det er det man vil. I torsdags var vi en folk der to på 'The Deen' en klub hvor der både var normal pop musik men også salsa på 1. sal. Jeg har godt nok aldrig danset salsa før men der var nolge af fyrerne der var rigtig gode så vi blev surret rundt og rundt til vi var helt forvirrede, men det var enormt sjovt. Søndag var vi på et lille lokalt marked. Mandag brugte jeg på et tuller rundt i byen med Laura. Hun kendte en indisk resturent hvor man betaler det man nu synes man har råd til, så det gik vi og glædede os til det meste af dagen, men så skulle det jo selvfølgelig vise sig at den var lukket om mandagen og ingen andre dage.. nå vi aftalte at tage derned tirsdag aften i stedet. Dagen tirsdag blev brugt på at tage i Perth Zoo. En hyggelig lille zoo og på en eller anden måde formåede jeg at bruge 6 timer der. Det er utroligt så søvning man kan blive af at gå rundt og kigge på dyr der bare ligger og sover i solen. Man fik helt lyst til at ligge sig op og putte med en af løverne. De så så bløde ud. Jeg tror nu alligevel det var godt jeg ikke gjorde det. Om aftenen fik vi samlet en masse folk og så tog vi ellers på resturent. Maden var rigtig god, de fleste af os synes det var ret stærk men det mente den mexikanske Eddi selvfølgelig ikke. Lækker mad og smuk udsigt over floden og så til bagpacker buget. Det er nok ikke sidste gang jeg tager derhen. Ellers går dagene med at slappe af og bare nyde ikke at skulle noget og ikke at have en plan. Hvad dagen i morgen kommer til at bring er altid et mysterium.
Storby livet er nu rart efter at have været på landet så længe. Der sker altid noget et eller ande sted. En film på storskærm, et lille marked eller bare gademusikanter. Ellers kan man jo altid gå en tur i en park eller bare hygge med folk på hostlet. Der er også en strand ikke langt herfra men der er altid nogen der lige har en god ide til hvad der skal ske så der er jeg ikke nået ned endnu, selvom vejret stadig er til det. Hostlet ligger i fest dele af byen så der er også altid et sted at gå ud hvis det er det man vil. I torsdags var vi en folk der to på 'The Deen' en klub hvor der både var normal pop musik men også salsa på 1. sal. Jeg har godt nok aldrig danset salsa før men der var nolge af fyrerne der var rigtig gode så vi blev surret rundt og rundt til vi var helt forvirrede, men det var enormt sjovt. Søndag var vi på et lille lokalt marked. Mandag brugte jeg på et tuller rundt i byen med Laura. Hun kendte en indisk resturent hvor man betaler det man nu synes man har råd til, så det gik vi og glædede os til det meste af dagen, men så skulle det jo selvfølgelig vise sig at den var lukket om mandagen og ingen andre dage.. nå vi aftalte at tage derned tirsdag aften i stedet. Dagen tirsdag blev brugt på at tage i Perth Zoo. En hyggelig lille zoo og på en eller anden måde formåede jeg at bruge 6 timer der. Det er utroligt så søvning man kan blive af at gå rundt og kigge på dyr der bare ligger og sover i solen. Man fik helt lyst til at ligge sig op og putte med en af løverne. De så så bløde ud. Jeg tror nu alligevel det var godt jeg ikke gjorde det. Om aftenen fik vi samlet en masse folk og så tog vi ellers på resturent. Maden var rigtig god, de fleste af os synes det var ret stærk men det mente den mexikanske Eddi selvfølgelig ikke. Lækker mad og smuk udsigt over floden og så til bagpacker buget. Det er nok ikke sidste gang jeg tager derhen. Ellers går dagene med at slappe af og bare nyde ikke at skulle noget og ikke at have en plan. Hvad dagen i morgen kommer til at bring er altid et mysterium.
onsdag den 13. marts 2013
Det koster jo ikke noget at spørge
Onsdag den 13. marts 2013
Så er jeg endelig kommet tilbage til storbyen og civilisationen. De sidste dage på gården var ganske hyggelige og Tonys søster Mikayla tog mig med til den lokale high school hvor eleverne samlede ind til bedre computere osv. Hver klasse stod for en del af indsamlingen og dem der fik samlet mest ind ville så vinde en penge premie de kunne bruge til klassen. Det var noget af et arrengement med massere af medboder, tombolarer og hoppeborge. Det var helt som et lille tivoli. Næste dag havde Tony ikke rigtig noget for mig at lave så jeg tog med Mikayla rundt og halp hende med at gøre lidt rent hos et ældre ægtepar. Dagen før havde jeg forklaret hvordan ham jeg havde plukket mandler for stadig skyldte mig nogle penge og hun tilbød at vi kunne kører forbi så jeg kunne 'sparke' til ham og få min sidste løn så det var jo super. Lørdag skulle turen jo så gå til Adelaide og derfra til Perth. Planen var at blaffe med Asger og Kelly men jeg tænkte at jeg lige ville hører om hun tilfældigvis kendte nogen som kørte til Adelaide den weekend, så vi kunne kører med dem. Nej, det gjorde hun desværre ikke, men hun skulle ikke noget i weekenden så hun ville godt kører os og så tage hjem senere på dagen. Jeg blev meget overrasket og prøvede at forklarer hende at hvis man i danmark tog en 3 timers kørertur for derefter bare at tage hjem efter et par timer igen så ville man være godt skør. Men hun grinede bare af mig og insisterede på at kører os, så lørdag morgen pakkede vi tre store rygsække og fire mennesker ind i en maget lille bil. Jeg havde lidt ondt af Asger, som er omkring to meter høj, men i det midste kom vi hurtigt og problemfrit frem til Adelaide. Da vi så var fremme tjekkede Asger og Kelly ind på et hostel og jeg smed min taske på deres værelse. Jeg skulle flyve meget tidligt om morgnen og der var ikke rigitg noget transport der gik til lufthavnen så tidligt så jeg havde planer om at tage den sidste bus til lufthavnen og så bare overnatte der. Det viste sig så at lufthavnen lukkede mellem 23 og 4 så det var ikke en mulighed. De fandt jeg dg heldigvis ud af før jeg tog afsted. Men det betød så at jeg jo var nød til at overnatte på et hostel og satse på at den første bus kørte tidligt nok, eller tage en taxa. Til mit store held tilbød ham der ejede hostlet at han for $7 ville kører mig til lufthavnen om morgnen. Så alting flaskede sig og jeg havde både en seng at sove i og et lift til lufthavnen.
Efter at have sagt farvel til en halv vågen Asger og en snorkende Kelly tog jeg til lufthavnen kl. 5 næste morgen. Der var ikke mange i lufthavnen og selvom jeg formåede at stille mig i den forkerte kø og ikke opdage det før der var gået en halv time (endnu et bevis på at jeg ikke er et morgen menneske) gik det flydende at få tjekket ind og komme ud til flyet. Efter en flyvetur på 3,5 time, hvoraf det meste af turen blev sovet væk, landede jeg så i Perth. En overraskede lille lufthavn eller i hvert fald den nationale del af den. Baggagebåndende var ikke engang afskåret af ankomst hallen og der var da også kun to små bånd så det var lige til at finde ud af. Som lovet af hostlet blev jeg hentet og kørt tilbage. Hostlet er ikke fantastisk rent og madresserne er meget tynde, men airconen virker, det er billigt og kun et kvarters gang fra byen - eller 5 min med 'Blue cat' som er en af tre gratis busruter omkring centrum - så det er et okay sted. Der er også en andne dansk pige på mit værelse og ikke nok med at hun er dansk, hun er også fra Silkeborg, fra Sejs. Vi kender nogle af de samme mennesker og vi har gået i klasse med de samme personer. Det er ret spøjt. Verden er godt nok lille.
Søndag blev bare brugt på at traske lidt rundt i Perth og se hvad det er for en by. Indtil videre kan jeg godt lide byen. Det er en storby og der sker en masse men på samme tid er den også meget stille og rolig og den normale stressede atmosfærer er ikke at finde her. Mandag og tirsdag tog jeg så ud på ICRAR (international center of radio astronomy research) ved universitet og i løbet af de to dage fik jeg snakket med tre astronomer og en ingeniør. Det var enormt inspirerende og det har givet mig en god ide om hvad forskere laver og det var jo pointen med det hele. Lige på det her sted forskede de i universet ved at kigge på radiobølger. Det har visse fordele frem for synligt lys da man bland andet kan se igennem støv i galakserne, og man er ikke afhængig af vind, vejr og en stort nattehimmel. Dog kræver det en meget radiostille zone for instrumenterne er så kraftige at de kan opfange at internette bliver tænd på en computer flere kilometer derfra. De er pt. ved at bygge et nyt kæmpe teleskop bestående af en masse små teleskoper og det kommer til at være 10 km i diameter eller noget i den stil. Det kan kun lade sig gøre hvis man kan placere det et sted langt fra mobiler, tv og computere og der egner vest australien sig rigtig godt. Der er åbentbart også fordele ved at have en hel masse ingenting. Udover at forklarer om deres langsigtede arbejde, fik jeg også et indblik i hvordan et år og en dag kan se ud, og det var jo lige præcis derfor jeg var taget afsted. Jeg havde en ide om at når man nu læste på uni så tog man en bachlor, en kandidat og evt. en Ph.d. og så var det det. Der tog jeg så grueligt fejl og blev en lille smule skræmt dag en af forskerene fortsatte med fem ekstra ting. Nå ja der er jo ingen der siger at man skal gå hele vejen men lige nu er planen er hvert fald at læse fysik når jeg kommer hjem. Det er en mærkelig ting at sige når jeg nu har villet være dyrlæge hele mit liv men lige nu er det det jeg vil og hvis jeg fortryder efter det første år kan jeg stadig nå at læse til dyrlæge så det hele skal nok gå.
Imidlertid er jeg jo stadig i Australien og er her i en 4 måneders tid endnu så der er jo stadig massere der skal opleves. Lige pt. er der dog ikke den store plan og jeg nyder bare et par dage med at tuller rundt. Hvem ved det kan være der lige pludselig kommer en super rejsemulighed.
Så er jeg endelig kommet tilbage til storbyen og civilisationen. De sidste dage på gården var ganske hyggelige og Tonys søster Mikayla tog mig med til den lokale high school hvor eleverne samlede ind til bedre computere osv. Hver klasse stod for en del af indsamlingen og dem der fik samlet mest ind ville så vinde en penge premie de kunne bruge til klassen. Det var noget af et arrengement med massere af medboder, tombolarer og hoppeborge. Det var helt som et lille tivoli. Næste dag havde Tony ikke rigtig noget for mig at lave så jeg tog med Mikayla rundt og halp hende med at gøre lidt rent hos et ældre ægtepar. Dagen før havde jeg forklaret hvordan ham jeg havde plukket mandler for stadig skyldte mig nogle penge og hun tilbød at vi kunne kører forbi så jeg kunne 'sparke' til ham og få min sidste løn så det var jo super. Lørdag skulle turen jo så gå til Adelaide og derfra til Perth. Planen var at blaffe med Asger og Kelly men jeg tænkte at jeg lige ville hører om hun tilfældigvis kendte nogen som kørte til Adelaide den weekend, så vi kunne kører med dem. Nej, det gjorde hun desværre ikke, men hun skulle ikke noget i weekenden så hun ville godt kører os og så tage hjem senere på dagen. Jeg blev meget overrasket og prøvede at forklarer hende at hvis man i danmark tog en 3 timers kørertur for derefter bare at tage hjem efter et par timer igen så ville man være godt skør. Men hun grinede bare af mig og insisterede på at kører os, så lørdag morgen pakkede vi tre store rygsække og fire mennesker ind i en maget lille bil. Jeg havde lidt ondt af Asger, som er omkring to meter høj, men i det midste kom vi hurtigt og problemfrit frem til Adelaide. Da vi så var fremme tjekkede Asger og Kelly ind på et hostel og jeg smed min taske på deres værelse. Jeg skulle flyve meget tidligt om morgnen og der var ikke rigitg noget transport der gik til lufthavnen så tidligt så jeg havde planer om at tage den sidste bus til lufthavnen og så bare overnatte der. Det viste sig så at lufthavnen lukkede mellem 23 og 4 så det var ikke en mulighed. De fandt jeg dg heldigvis ud af før jeg tog afsted. Men det betød så at jeg jo var nød til at overnatte på et hostel og satse på at den første bus kørte tidligt nok, eller tage en taxa. Til mit store held tilbød ham der ejede hostlet at han for $7 ville kører mig til lufthavnen om morgnen. Så alting flaskede sig og jeg havde både en seng at sove i og et lift til lufthavnen.
Efter at have sagt farvel til en halv vågen Asger og en snorkende Kelly tog jeg til lufthavnen kl. 5 næste morgen. Der var ikke mange i lufthavnen og selvom jeg formåede at stille mig i den forkerte kø og ikke opdage det før der var gået en halv time (endnu et bevis på at jeg ikke er et morgen menneske) gik det flydende at få tjekket ind og komme ud til flyet. Efter en flyvetur på 3,5 time, hvoraf det meste af turen blev sovet væk, landede jeg så i Perth. En overraskede lille lufthavn eller i hvert fald den nationale del af den. Baggagebåndende var ikke engang afskåret af ankomst hallen og der var da også kun to små bånd så det var lige til at finde ud af. Som lovet af hostlet blev jeg hentet og kørt tilbage. Hostlet er ikke fantastisk rent og madresserne er meget tynde, men airconen virker, det er billigt og kun et kvarters gang fra byen - eller 5 min med 'Blue cat' som er en af tre gratis busruter omkring centrum - så det er et okay sted. Der er også en andne dansk pige på mit værelse og ikke nok med at hun er dansk, hun er også fra Silkeborg, fra Sejs. Vi kender nogle af de samme mennesker og vi har gået i klasse med de samme personer. Det er ret spøjt. Verden er godt nok lille.
Søndag blev bare brugt på at traske lidt rundt i Perth og se hvad det er for en by. Indtil videre kan jeg godt lide byen. Det er en storby og der sker en masse men på samme tid er den også meget stille og rolig og den normale stressede atmosfærer er ikke at finde her. Mandag og tirsdag tog jeg så ud på ICRAR (international center of radio astronomy research) ved universitet og i løbet af de to dage fik jeg snakket med tre astronomer og en ingeniør. Det var enormt inspirerende og det har givet mig en god ide om hvad forskere laver og det var jo pointen med det hele. Lige på det her sted forskede de i universet ved at kigge på radiobølger. Det har visse fordele frem for synligt lys da man bland andet kan se igennem støv i galakserne, og man er ikke afhængig af vind, vejr og en stort nattehimmel. Dog kræver det en meget radiostille zone for instrumenterne er så kraftige at de kan opfange at internette bliver tænd på en computer flere kilometer derfra. De er pt. ved at bygge et nyt kæmpe teleskop bestående af en masse små teleskoper og det kommer til at være 10 km i diameter eller noget i den stil. Det kan kun lade sig gøre hvis man kan placere det et sted langt fra mobiler, tv og computere og der egner vest australien sig rigtig godt. Der er åbentbart også fordele ved at have en hel masse ingenting. Udover at forklarer om deres langsigtede arbejde, fik jeg også et indblik i hvordan et år og en dag kan se ud, og det var jo lige præcis derfor jeg var taget afsted. Jeg havde en ide om at når man nu læste på uni så tog man en bachlor, en kandidat og evt. en Ph.d. og så var det det. Der tog jeg så grueligt fejl og blev en lille smule skræmt dag en af forskerene fortsatte med fem ekstra ting. Nå ja der er jo ingen der siger at man skal gå hele vejen men lige nu er planen er hvert fald at læse fysik når jeg kommer hjem. Det er en mærkelig ting at sige når jeg nu har villet være dyrlæge hele mit liv men lige nu er det det jeg vil og hvis jeg fortryder efter det første år kan jeg stadig nå at læse til dyrlæge så det hele skal nok gå.
Imidlertid er jeg jo stadig i Australien og er her i en 4 måneders tid endnu så der er jo stadig massere der skal opleves. Lige pt. er der dog ikke den store plan og jeg nyder bare et par dage med at tuller rundt. Hvem ved det kan være der lige pludselig kommer en super rejsemulighed.
onsdag den 6. marts 2013
Det lette liv er ensomt
Onsdag den 6. marts 2013
Det er utroligt som tiden flyver når man kommer ind i en rytme. Specielt når den rytme mest af alt består i at sove, læse bøger og i ny og næ arbejde en smule. Man kan bestemt ikke sig jeg har været overbebyrdet her. Arbejdet er nemt og der er ikke meget af den. I lørdags skulle jeg dog både gøde de frø vi havde plantet fredag, ligge vandings anlæg ud OG plukke tomater! Arbejde der nok i alt tog 5-6 timer, og ejeren insisterede på at betale mig 40 dollars for 'over'arbejdet. Så jeg brokker mig bestemt ikke.
Den anden dag fandt Tony en stor høg som af uforklarlige årsager var faldet død om. Mistanken var at den havde spist en forgiftet mus men det er jo svært at være sikker. I hvert fald var de et sørgeligt men prægtigt syn og efter en del beundring blev den begravet.
Søndag skulle Tony til et møde i Adelaide - en kører tur på 3 timer hver vej, men det kan man da skatens gøre på en dag, hvad er problemet? - så jeg fik et lift til det gamle hostel for at sige hej til dem alle sammen. Selvom livet her er let og afslappende kan det godt blive en smule ensomt, så det var rart at få sagt hej til dem alle sammen igen. Da jeg ankom kl 9 var der selvfølgelig ingen der var vågne - det var jo søndag - så jeg satte mig oog læse i min bog til folk begyndte at stå op. Efter en hyggelig fik jeg David til at kører mig tilbage til farmen.
Siden da er der ikke sket det store. Tonys søster Mikayla tog mig med til en lille cafe som lå i forbindelse med en lavendel mark. Rigtig hyggeligt sted hvor der blev solgt smukker og andre ting som de lokale havde lavet. Om eftermiddagen så jeg lidt fjernsyn med hans mor og af en eller anden grund endte vi op med at se Pingu, det der modeler voks show med en pingvin, og hele siturationen gjorde da også at det var både sjovt og hyggeligt.
Selvom det er rart at være her glæder jeg mig nu også til at komme videre. Jeg flyver til Perth tidligt søndag morgen, så lige pt. er planen at blaffe til Adelaide med Asger og Kelly og så overnatte i lufthavnen. Det må vi se om lykkes. Ellers går der jo en bus og så må jeg bare tage den. I Perth har jeg kontaktet et forsknings center der forsker i astronomi for at høre om jeg ikke måtte komme og se hvordan de arbejder i et par dage. Det sagde de heldigvist ja til så på mandag og tirsdag har jeg fået lov til at følge en astronom så det glæder jeg mig meget til. Ud over det har jeg ingen planer bortset fra at jeg gerne vil rejse nord på. Hvordan og hvorledes det kommer til at foregå må tiden vise. Lige nu glæder jeg mig bare til at komme tilbage til civilisationen.
Den stakkels høg
Van syntes vidst ikke lige det var super spændende
Abonner på:
Kommentarer (Atom)