Det koster jo ikke noget at spørge

Onsdag den 13. marts 2013

Så er jeg endelig kommet tilbage til storbyen og civilisationen. De sidste dage på gården var ganske hyggelige og Tonys søster Mikayla tog mig med til den lokale high school hvor eleverne samlede ind til bedre computere osv. Hver klasse stod for en del af indsamlingen og dem der fik samlet mest ind ville så vinde en penge premie de kunne bruge til klassen. Det var noget af et arrengement med massere af medboder, tombolarer og hoppeborge. Det var helt som et lille tivoli. Næste dag havde Tony ikke rigtig noget for mig at lave så jeg tog med Mikayla rundt og halp hende med at gøre lidt rent hos et ældre ægtepar. Dagen før havde jeg forklaret hvordan ham jeg havde plukket mandler for stadig skyldte mig nogle penge og hun tilbød at vi kunne kører forbi så jeg kunne 'sparke' til ham og få min sidste løn så det var jo super. Lørdag skulle turen jo så gå til Adelaide og derfra til Perth. Planen var at blaffe med Asger og Kelly men jeg tænkte at jeg lige ville hører om hun tilfældigvis kendte nogen som kørte til Adelaide den weekend, så vi kunne kører med dem. Nej, det gjorde hun desværre ikke, men hun skulle ikke noget i weekenden så hun ville godt kører os og så tage hjem senere på dagen. Jeg blev meget overrasket og prøvede at forklarer hende at hvis man i danmark tog en 3 timers kørertur for derefter bare at tage hjem efter et par timer igen så ville man være godt skør. Men hun grinede bare af mig og insisterede på at kører os, så lørdag morgen pakkede vi tre store rygsække og fire mennesker ind i en maget lille bil. Jeg havde lidt ondt af Asger, som er omkring to meter høj, men i det midste kom vi hurtigt og problemfrit frem til Adelaide. Da vi så var fremme tjekkede Asger og Kelly ind på et hostel og jeg smed min taske på deres værelse. Jeg skulle flyve meget tidligt om morgnen og der var ikke rigitg noget transport der gik til lufthavnen så tidligt så jeg havde planer om at tage den sidste bus til lufthavnen og så bare overnatte der. Det viste sig så at lufthavnen lukkede mellem 23 og 4 så det var ikke en mulighed. De fandt jeg dg heldigvis ud af før jeg tog afsted. Men det betød så at jeg jo var nød til at overnatte på et hostel og satse på at den første bus kørte tidligt nok, eller tage en taxa. Til mit store held tilbød ham der ejede hostlet at han for $7 ville kører mig til lufthavnen om morgnen. Så alting flaskede sig og jeg havde både en seng at sove i og et lift til lufthavnen.

Efter at have sagt farvel til en halv vågen Asger og en snorkende Kelly tog jeg til lufthavnen kl. 5 næste morgen. Der var ikke mange i lufthavnen og selvom jeg formåede at stille mig i den forkerte kø og ikke opdage det før der var gået en halv time (endnu et bevis på at jeg ikke er et morgen menneske) gik det flydende at få tjekket ind og komme ud til flyet. Efter en flyvetur på 3,5 time, hvoraf det meste af turen blev sovet væk, landede jeg så i Perth. En overraskede lille lufthavn eller i hvert fald den nationale del af den. Baggagebåndende var ikke engang afskåret af ankomst hallen og der var da også kun to små bånd så det var lige til at finde ud af. Som lovet af hostlet blev jeg hentet og kørt tilbage. Hostlet er ikke fantastisk rent og madresserne er meget tynde, men airconen virker, det er billigt og kun et kvarters gang fra byen - eller 5 min med 'Blue cat' som er en af tre gratis busruter omkring centrum - så det er et okay sted. Der er også en andne dansk pige på mit værelse og ikke nok med at hun er dansk, hun er også fra Silkeborg, fra Sejs. Vi kender nogle af de samme mennesker og vi har gået i klasse med de samme personer. Det er ret spøjt. Verden er godt nok lille.

Søndag blev bare brugt på at traske lidt rundt i Perth og se hvad det er for en by. Indtil videre kan jeg godt lide byen. Det er en storby og der sker en masse men på samme tid er den også meget stille og rolig og den normale stressede atmosfærer er ikke at finde her. Mandag og tirsdag tog jeg så ud på ICRAR (international center of radio astronomy research) ved universitet og i løbet af de to dage fik jeg snakket med tre astronomer og en ingeniør. Det var enormt inspirerende og det har givet mig en god ide om hvad forskere laver og det var jo pointen med det hele. Lige på det her sted forskede de i universet ved at kigge på radiobølger. Det har visse fordele frem for synligt lys da man bland andet kan se igennem støv i galakserne, og man er ikke afhængig af vind, vejr og en stort nattehimmel. Dog kræver det en meget radiostille zone for instrumenterne er så kraftige at de kan opfange at internette bliver tænd på en computer flere kilometer derfra. De er pt. ved at bygge et nyt kæmpe teleskop bestående af en masse små teleskoper og det kommer til at være 10 km i diameter eller noget i den stil. Det kan kun lade sig gøre hvis man kan placere det et sted langt fra mobiler, tv og computere og der egner vest australien sig rigtig godt. Der er åbentbart også fordele ved at have en hel masse ingenting. Udover at forklarer om deres langsigtede arbejde, fik jeg også et indblik i hvordan et år og en dag kan se ud, og det var jo lige præcis derfor jeg var taget afsted. Jeg havde en ide om at når man nu læste på uni så tog man en bachlor, en kandidat og evt. en Ph.d. og så var det det. Der tog jeg så grueligt fejl og blev en lille smule skræmt dag en af forskerene fortsatte med fem ekstra ting. Nå ja der er jo ingen der siger at man skal gå hele vejen men lige nu er planen er hvert fald at læse fysik når jeg kommer hjem. Det er en mærkelig ting at sige når jeg nu har villet være dyrlæge hele mit liv men lige nu er det det jeg vil og hvis jeg fortryder efter det første år kan jeg stadig nå at læse til dyrlæge så det hele skal nok gå.

Imidlertid er jeg jo stadig i Australien og er her i en 4 måneders tid endnu så der er jo stadig massere der skal opleves. Lige pt. er der dog ikke den store plan og jeg nyder bare et par dage med at tuller rundt. Hvem ved det kan være der lige pludselig kommer en super rejsemulighed.