lørdag den 17. november 2012

Velsignet og forbandet


Lørdag den 17. november 2012

Puha hvor tiden løber når man har det sjovt! Det er vidst på høje tid jeg får skrevet lidt igen. Det sidste eg skrev var vidst at vi ville tage til en club hvor en af pigerne på hostlet arbejdede. Den lå lige rundt om hjørnet men desværre var der meget tomt så vi endte med at gå efter en time. Nå pyt. Det blevet opvejet fredag hvor vi var en flok på ca. 16 der tog ud (Halvdelen var franskmænd, en fjerdel tyskere og resten en god blanding af europæere. Det er også ca. sådan hostlet virker). Det var bestemt en hyggelig aften men det var ikke sundt for pengepungen. Alkohol er ekstremt dyrt men man er jo kun ung en gang og bekymringer kan vente til på mandag. Lørdag gik med at kører rundt med den gratis turist bus og den gratis sporvogn. Jeg fandt tilmed også en gratis guidet city tour så det gjorde lidt op for fredagens fest. Film om aftenen med Belgiske David og Tyske Carolin og så var den dag også gået.
Der er gratis morgenmad her hver morgen og om søndagen er det pandekager! Mums. Jeg brugte tilmed dagen på Victoria market hvor jeg fandt friske rejer, advoado, parmaskinke og parmesan, frisk bagt ciabatta og alioil, vandmelon, æbler og mango. Alt i alt tre måltider for ca. 20 dollar. Jaja I skal ikke komme og sige at Backpackers ikke spiser andet end pasta ;)
Jeg mener jeg har nævnt at vejret skifter meget her og at vandet er koldt. Men har jeg nævnt at det faktisk er så koldt at der lever pingviner her? Jep, vaskeægte vilde pingviner. Jeg har set dem med mine egne øjne. Lige efter solnedgang kommer de svømmende hjem til deres reder i stendiet der holder bølgerne ude af den lille lysthavn. De siger der lever flere tuinde der men jeg så dog kun en 6 stykker. Men søde er de. Ca. 30 cm høje. Mens man stod og ventede på deres hjemkomst kunne man nyde udsigten til byens skyskrabere i solens sidste stråler, en sort svane og vandrotter.
Mandag var jeg på et museum for the moving image. Historien om hvordan mennesket har udviklet film, video spil osv. Ganske interessant og så fik jeg spillet den første version af Mario så det var det hele værd ;) efter det mødtes jeg med Carolin og hendes  tyske veninde og så tog vi i Botanisk have. Efter at have gået rundt der et stykke tid beslutter vi at tage en lille pause i solen. Klip til et minut senere hvor der ligger tre tøser midt i det hele og sover. Middagslure er undervurderede.
Tirsdag tog jeg på biblioteket og nød godt af deres gratis computere. Der blev lyttet til en masse dansk musik, for jeg har vasket min ipod så man må finde en anden løsning. Og nej det var ikke med vilje, en nisse må have plantet den i min brystlomme lige før jeg smed trøjen til vask..
Apropos nisser, det er gået op for mig at julekalender på tv er et dansk koncept?! Det finders i hvert fald ikke i Tyskland, England, Belgien eller Holland. Hvordan kan det geniale koncept ikke være verdenskendt? Det bliver en meget mærkelig jul her.
Onsdag gik med Melbourne Museum med 2 gange David (den engelske fra farmen og den belgiske fra hostlet) samt stor bytur om aftenen. Vi fandt det helt rigtige sted så der blev festet hele natten. Jeg mødte tilmed den første danske person. En fynsk fyr som var ca. lige så overrasket over at møde mig. Ingen af os havde talt dansk i en god måned så vi snakkede begge med en meget mærkelig accent men det var nu lige meget. Bare det at snakke sit eget sprog igen var fantastisk. Jeg troede ikke jeg ville savne det og jeg er blevet rigtig god til engelsk (selv min tanker er engelske) men det var meget befriende at tale dansk igen.
Torsdag gik med tøjvask og om eftermiddagen var vi en folk der tog i Botanisk have og hyggede os. Aftenen blev brugt på at se Euro Tour. En film om amerikanere der tager på sommerferie rundt i Europa, så alle fordomme og stereotyper blev vist. Meget underholdende, nok mest fordi vi var udelukkende Europærer der så den og fordi vi også driller hinanden lidt med det gængse syn på nationaliteterne.
Det er dog altid venligt ment og hvis man bare er en smule åben får man hurtigt en masse venner. Det har dog også sin ulempe for selvom det er fedt at møde nye mennesker at kende hele tiden, betyder det på samme tid at man hele tiden er nød til at sige farvel til folk man lige er kommet til at holde af. Hollandske Sylvia tog af sted tirsdag, David i går, de to tyske fyre Robert og Niels i dag og jeg selv rejser på mandag. Jep det er nu helt planlagt. Jeg tager med den engelske David fra farmen langs Great Ocean Road til Adeliade. Hvor længe jeg bliver der er så ikke godt at vide. At være backpacker er både en velsingnelse og en forbandelse. Men heldigvis findes internettet og selvom Australien er stor, er verden lille, så måske møder man nogle af dem igen. Ellers må man jo fortsætte sine eventyr med en rundrejse i Europa når folk er hjemme om et par år ;)
Så nu skal jeg bare finde på noget fornuftigt at bruge min tid på her i weekenden. Carolin snakkede om en festival i dag så  det kunne være de skulle tjekkes ud. Måske en sidste Melbourne fest i aften. Hvem ved hvad dagen bringer.


 Brotanisk have med Carolin...
 ... og en hel bunke andre.
 Niels og Sylvia
 David, Robert og Carolin
 Svaner findes ogsa i sort
 En lille pingvin
Det er da for nemt at spille klaver normalt, sa lad os ga ind i klaveret og spille baglaens...

2 kommentarer:

  1. hvor lyder det bare som om at du har det fedt ^^ go you!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg bestemt! :D Det er mega fedt at rejse rundt og se så mange forskellige ting og møde så mange forskellige mennesker! :D Hvis du får chancen så gør det! ;)

      Slet