Ude godt men hjemme bedst

Torsdag den 20. juni 2013

Jeg er nød til at få rundet den her blog ordentlig af. Den blev ikke sluttet på en ordentlig måde så her kommer lige et sidste indlæg.

I torsdags tog jeg til lufthavnen og fik lige lagt et indlæg op får jeg gik ombord på flyet. Det første fly til New Delhi var ikke fantastisk men jeg faldt heldigvis i søvn det meste af vejen. Da vi kom til New Delhi begyndte balladen så. Jeg havde fået en mail af min far hvor der stod at jeg ikke skulle bruge et visa så længe jeg blev i lufthavnen. Fint så jeg skulle bare finde mit fly til Bruxelles. Jeg kommer ud hvor der er et skilt med ”inernational transfer” en vej eller ”domestic transfer” og ”bagage” en anden vej. Da jeg så prøver at gå gennem døren til internationalt transfer bliver jeg stoppet af en af stewardesserne som siger jeg skal gå den anden vej, altså ud. Da jeg prøver at forklarer hende at jeg skal til Europa siger hun jeg skal gå hen og få et visa. Men det havde jeg jo fået at vide at jeg ikke skulle. Nå men inden jeg kunne nå at diskutere for meget med hende ringer hendes telefon og mens hun snakker, kommer der to stewardesser ud af døren til den internationale transfer, så jeg skynder mig igennem inden døren lukker igen.  Så skulle jeg så have mine ting gennem security  og det skulle selvfølgelig gøre kønsopdelt.. og alle skulle kropsvisiteres så det tog en evighed. Pas blev tjekket og jeg kom endelig igennem. Nå så ud til gaten og så kunne jeg side og kukkelure der en times tid til de ville lukke os ind. Igen skulle tasker skannes og pas tjekkes. Så kunne jeg da sove lidt ved gaten til vi begyndte at borde. Her tjekkede de så kun bordingkort og jeg nåde lige at ånde lette op før jeg kom ned til flyet. Her stod de så igen og tjekkede pas. Jag gav ham mit og da han så jeg kom fra Singapore blev jeg bedt om at stille mig over i en anden kø. Jeg spurgte en af de andre om han vidste hvad der foregik. Han sagde at de bare skulle tjekke at vores visa var i orden. Der begyndte mit hjerte så at slå lidt hurtigt for jeg havde jo ikke noget visa. Det havde jeg fået at vide at jeg ikke behøvede. Det ville godt nok være træls at blive nægtet adgang til flyet og så specielt når jeg nu var så tæt på at jeg kunne kigge ind. Heldigvis var der ikke noget galt og jeg blev lukket ind og fandt endelig min plads. Fin flyve tur og i Bruxelles gik alting fuldstændig problemfrit. Jeg skulle flyve med et lille fly til 35 personer hjem og der blev serveret danske rundstykker på flyet. Det er det bedste rundstykke jeg nogensinde har fået og jeg kunne mærke hvordan sommerfuglene blev flere og flere som vi nærmede os og da jeg så det første Dannebrog måtte jeg erkende at selvom Australien havde været fedt havde jeg savnet Danmark. Jeg landede og fandt ud af at min taske var endt et eller andet sted mellem Singapore og Billund så den måtte de komme med senere. Og så gik jeg ellers ud for at sige hej til mine forældre. Eller det var i hvert fald dem jeg troede ville være der. Det var de også men der var og 4 af vennerne og min morfar og Kristen. De stod alle og vinkede med flag. Sikke en velkomst. Da jeg så kom hjem ventede naboerne også udenfor for at ønske mig velkommen hjem. Og indenfor var der telt i haven og et langt bord i stuen som var fint dækket op. Da jeg spurgte hvem min mor havde inviteret eller hvor mange der kom, fik jeg bare at vide at det vidste hun ikke. Så i løbet af hele aftenen kom venner og naboer dumpende og vi endte med at være næsten 40. Selv Ida, Tobias og Mikkel var kommet hele vejen fra Sjælland for at ønske mig velkommen hjem. Det er fantastisk at have sådan nogle gode venner og det var så dejligt at se alle folk igen, og det er stunder som dem der gør at man kan nyde at tage af sted og opleve utrolige ting og møde mange dejlige folk, men det er nu federe når man ved at man kan komme hjem til dette lille fantastiske land. Australien var en fed tur og måske det bedste år i mit liv. Jeg har nydt det hele og gør det måske igen en dag men at komme hjem har været lige så fantastisk en oplevelse som at være af sted. 

Nu har jeg så været hjemme et par dage og er ved at vende mig til det hele igen. Det gik overraskende net at vende tilbage til dansk og alting følelses som da jeg tog af sted. Det er kun når jeg kigger på billederne eller hører en sang jeg hørte dernede at det virkelig går op for mig at jeg har været væk. Det er nok også fint nok for så har jeg en sommerferie til bare at slappe af før jeg skal starte på mit studie. Det er rart der lige er en pause mellem to store kapitler i livet. Der er en del der siger at jeg kommer til at kede mig og det er måske rigtigt men så må jeg jo bare på nogle Europa ture og besøge nogle af dem jeg har mødt. Det behøver jo ikke være den halve vej rundt om jorden for at være spændende. Nå man i hvert fald er jeg hjemme i god behold efter et fantastisk tur som jeg aldrig vil glemme.

Og med det vil jeg sætte det sidste punktum og lukke bogen om mit eventyr i Australien.