Og det var så den jul. Langt fra en dansk jul men det var bestemt ikke en dårlig en. Selve juleaften er ikke en stor ting hernede, så jeg slog mig sammen med tyskerne for de fejre også jul den 24. Sebastian og jeg besluttede at det ville ikke være en rigtig jul uden Glögg så det måtte vi da lave. Det gik overraskende godt og bortset fra at vi fik meget blå tænder af at drikke det så var den en succes. Og selvom det var varmt var det en af de køligere dage så det var ikke noget problem at få det drukket. De fleste synes igen vi var enormt mærkelige men de kunne nu godt lide det, så det forsvandt hurtigt. Poul fik den ide at tage i kirke om aftenen og selvom det var en katolsk gudstjenste besluttede Serafine, Sebastian og jeg at tage med alligevel. Det er jo tradition og og det var da også hyggeligt og så har jeg da oplevet en katolsk gudstjeneste. Jeg må nu sige at jeg bedre kan lide vores så jeg er ikke omvendt selvom Poul gjorde et forsøg. Resten af aftenen gik med fest og farver og selvfølgelig en midnats svømmetur i poolen, for man er vel i Australien. 1. juledag er så deres store dag og da jeg bor på værelse med to tyskere, og vi ikke var stået op hen af formiddagen, blev vi vækket af 4 englændere der jublende braste ind og meget højlydt ønskede os en glæde jul. Vi kiggede bare på hinanden og rystede smilende på hovedet før vi slumrede lidt videre. Ved middags tid var det tid til at uddele de gave vi havde købt til hinanden. Alle havde trukket en anden person og så var man ellers hemmelig julemand for den person. Jeg havde fået den iranske Reza som mit offer, og han er typen der gerne arbejder 10 timer om dagen, 7 dage om ugen hvis han kunne. Han virkede næsten skuffet da vi fik både 1. og 2. juledag fri. Så jeg købte ham en sparebøsse - så han kunne sparer op, en legobil - så han havde noget at fordrive tiden med, og en pose slik. Jeg syntes selv det var ret genialt og jeg tror han blev glad. Selv fik jeg en grydelap, en ovnhanske og et viskestykke. Meget betænktsomt efter som jeg er en af dem der bager mest så det blev jeg glad for. Alle gaverne blev delt ud af julemanden - aka Gavin - i shorts og t-shirt juleoutfit og med en kold øl, så julemanden ved også hvordan man klarer sydens varme. Jeg tror generelt folk blev glade for deres gaver. Og selvom vi alle handlede ind i den samme butik for den samme lille sum penge var der af en eller anden grund ikke to gaver der var ens. Hvilket jeg synes er ret godt gået og det viser vel bare at folk rent faktisk gjorde sig umage med at købe gaver. Senere var der stor julefrokkost for alle med kalkun og skinke, grønsager og to slags kartofler. Det er jo smart når man har folk der arbejde med høsten rundt omkring for det betyder at de tager ting med tilbage, så kartofler og majs var der bestemt ikke for lidt af. Al maden var rigtig god og det var rigtig hyggeligt at vi alle sammen var samlet. Resten af dagen gik med at flade ud i solen og da det begyndt at køle ned hen af aftenen startede festen igen. Denne gang med julemusik og sing star så det blev en festlig aften. Hvilket måske giver en god forklaring på hvorfor alting er enormt stille i dag. Folk holder sig på deres værelser eller sover rundt omkring i skyggen. Det er nu ganske behageligt med en stille dag. Det var bestemt nogle gode dage men jul var det ikke rigtig. Det følelse næsten som om en eller andet fik den ide at det ville da være sjovt at holde jul på en hel tilfældig dag så lad os gøre det nu hvor det ikke giver mening. Det betyder bare at næste år kommer jeg til at gå helt amok med julen og udnytte at vi har så mange dejlige traditioner. For det er åbentbart kun os der har kalenderlys, skrabekalender, lucia optog, dansen om juletræ, julekalender i tv, pakkeleg med meget mere. Vi har virkelig den bedste jul jeg har hørt om indtil videre. Men nu er julen slut og det næste der kommer er nytår. Og ud over dronnings tale så tror og at det bliver temmelig meget det samme som derhjemme. Det er dog ikke lovligt at købe fyrværkeri her så med mindre vi tager til byen så må vi leve uden. Der er de heldige som er taget til Adelaide for at fejre nytår blandt andet Ana og Sebastian, Scot tog til Sydney hvilket er stedet at være men også ekstemt dyrt. Jeg bliver dog her, for med en løn på 9 dollar i timen kan jeg godt leve uden fyrværkeri et enkelt år. Det skal nu nok også blive et godt nytår her, jeg skal bare have overbevist dem om at man springer ind i det nye år og så er jeg sikker på at 2013 bliver lige så god som 2012 har været.
Audrey iforte hendes julegave
Julemanden i shorts? Man er vel i Australien
Ellers er det Rachel, Stasy, Meggan, Kevin, Paul og Gavin(julemand)
Kevin og Gavin
Sarafine, Rachel og Leslie
Min fine julegave
Et jule kys til Mindy
Og sa skulle man tro ar dette var efter juleaften, men det er faktisk to dage efter
det sidst blev tomt. Utroligt man ikke kan se daserne i den bla spand endnu.
Drinking hostel with a working problem, jeg siger det bare ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar