På eventyr i Australien: Penge vokser ikke pa traeerne!

Mandag den 10. December 2012

Klokken er nu ved at vaere 21 og de er blevet mrkt og dermed er det ogsa beyndt at kole lidt ned igen. Eller det skulle man da tro nar nu solen ikke bager mere, men det folelse stadig ulideligt varmt. I dag har det ikke vaeret helt sa slemt men i weekenden var vi vidst oppe og runde de 40 grader og det lyder til at det bliver normen for resten af ugen. Puha. Jeg er taget op til et working hostel godt tre timer nord for Adelaide for nu gad jeg ikke vaere der mere og vente pa et job. Sa jeg taenkte jeg ville prove noget nyt. Et working hostel er et hostel som alle andre borstset fra at det for det meste er ude midt i ikke ret meget (ingenting er det ikke elt for der korer stadig biler pa vejene og det siger en del). Her bor man en del billigere end i byerne og sa hjalper de med at finde arbejde. De har kontakt til alle farmerne i omradet og de har brug for arbejdere. Sa wupti wupti eller noget i den stil. Jeg vidste godt da jeg kom at der ikke ville vaere meget arbejde for til januar og det kan man heller ikke sige der har vaeret. Men for at vaere fair ankom jeg ogsa en torsdag sa det var lige op til weekenden. Da jeg ankom havde jeg mest af alt lyst til at vende om. Hostlet er langt fra nyt og fem stjernet. Det er ikke lige frem pletfrit eller i tip top stand. Men da bussen ikke lige frem korer med time faste intervaller og da jeg ikke ville have den fjernste ide om hvor jeg sa skulle tage hen besluttede jeg at give det en chance alligevel. Og nu er jeg glad for at jeg gjorde. Folkene har er meget flinke og venlige og stemningen er god. Der er endda folk der har vaeret her i flere maneder og folk der er kommet tilbage, sa det kan ikke vaere helt skidt. Jeg er da ogsa faldet godt til her og snakker med de fleste. Der er julepynt rundt omkring og en lille killing og en hund sa her er lidt hjemmeligt. Dog er der intet at lave. Der er en computer med internet og et tv rum, en pool men der mangler klor for den kan bruges og sa er der da heldigvis en hylde med boger. Jeg er allerede i gang med bog nummer to. Og selv hvis man fandt pa noget at lave, er det sa varmt allerede klokken ti at man ikke kan tage sig sammen til noget. Der er shoppeture to gange om ugen (onsdag og lordag) og ellers forlader man kun hostlet for at tage pa arbejde. Da jeg ankom en torsdag var der jo sa ikke lige mulighed for at kobe mad ind. heldigvis havde ejeren Leslie noget pasta-karry jeg kunne fa sa jeg fik da aftensmad. Hun lovede sa at hun ville kore mig til byen i lobet af fredag sa jag kunne handle ind. Det vidste sig dog inden da at David fra farmen befandt sig pa selv samme hostel og da han har sin egen bil bestemmer han jo selv hvor han korer hen. Han skulle til byen fredag sa jeg tog med ham istedet for at Leslie blev nod til at korer. Men nar shopping er ugens hojde punkt ved man at der virkelig ikke sker meget. Jeg prover at fa lobet lidt, men det kraever at man vagner tidligt ellers er det simplethen for varmt. Og det kraever at man kan finde et sted at lobe hen. Hver eneste vej jeg lob ned af syntes at ende i en privat indkorsel. Tilsidst besluttede jeg at lobe ned af en gardmands indkorsel og habede at han ikke var i naerheden. Og hvis han var kunne han jo hojst bede mig om at ga. Det viste sig dog at han var i naerheden, men havde intet imod at jeg lob der. Han fortalte mig dog om en anden rute som var bedre egent. Det endte med at jeg snakkede med han i en god times tid. Han fortalte om omradet og vinmarkerne og om hvordan store butikker i Europa ikke vil betale for flakser og maerker her i australien sa de far fragtet vinen i poser - meget lig dem man finde i boks vin - i kontainere. Sa supermarkederne far en stor pose boks vin og sa putter de det ellers i deres egne flakser med egne markater. Sa naeste gang i handler i Fotex sa tjek om deres 'egen' vin skulle ske at komme fra syd-ost Australien for sa kunne det meget vel vaere delvist herfra.
Gardmanden fortalte ogsa at man hoster vindruerne med en maskine, sa det er nok sandsynligt at jeg kommer til at plukke vindruer. Det er en skam for de har en rigtig god hojde. Ikke lige som appelsiner hvor man skal bruge en stige for at na dem alle sammen. Jeg har haft mit forste job i dag som appelsinplukker sa nu ved jeg hvad jeg taler om. Egentlig er det et okay job. Man har en plukke taske, som virker som en stor pung pa maven hvor man putter appelsinerne i. Man foler sif lidt som en kaenguru. Nar den sa er fyldt putter man dem i en stor kasse. Man bliver sa betalt for hvor mange kasser man fylder og det tager en krig at fylde en nar man er nybegynder. De siger dog alle sammen at det bliver bedre med traening, sa der er ikke andet at gore end at habe de har ret. Sabastian, en af fyrene der var med, havde melidenhed med mig og tilbod vi kunne plukke sammen. Vi plukkede i 5½ time og fyldte 3 3/4 kasse. For en kasse for man mellem 25 og 27 dollar afhaengig af farmeren. Sa godt betalt er det ikke lige frem. Det bliver dog forst rigtig slemt nar men begynder at regne pa hvor meget man far pr. appelsin, da der gar omkring 1200 appelsiner pr. kasse. Sa det skal man bare lade helt vaere med at regne pa. Men man kan vel teknisk set sige at penge vokser pa traeerene? Eller naesten da. Det er mig nu en gade hvorfor i al verden - med alt den genmanipulation vi alligevel bruger - man ikke kan lave appelsintraeer uden pigge!? Og ikke bare sma irreterende pigge men op til 3 cm lange spidse pigge over det hele! Jeg klager aldrig mere over prisen pa appelsiner. Og hvis man nu skulle vaere i tvivl om hvorvidt man har sar og skrammer efter arbejdet kan man jo bare pille en appelsin og sa er man ikke i tvivl mere. Men alt det frugt plukning rundt omkring betyder ogsa at folk forlov at tage frugt med hjem sa der er naesten altid gratis frugt og friskere frugt kan man vist ikke fa.

Ellers gar alt stille og roligt. Vi blev fardige med marken sa jeg ved ikke hvornar jeg har arbejde igen. Min computer er vidst afgaet helt ved doden. Jim fra hostlet i Glenelg sagde han havde en anden ide til at hvad han kunne gore men han var nod til at slette alt og dele harddrivet i en rask og odelagt del og sa geninstallere windows. Han fik delt harddrivet men installationen var for langsom sa jeg var nod til at starte forfra herude. Efter tre dages loading kom den til 100% og efter et par timer mere bestemte den sig for at det kunne den altsa ikke alligevel. Na det er der ikke meget at gore ved sa nu ma jeg bare undvarre. Der er heller ikke meget at bruge en computer til her sa det gar nok. Jeg ma bare finde en rytme har og sa skal det nok blive en god jul alligevel.