torsdag den 13. december 2012

Kære Julemand...


Torsdag den 13. december 2012
Og så skete der et julemirakel! Jeg fortalt om min pc i går aftes og Gavin sagde at han gerne ville prøve at fikse den og: ÆØÅ ÆØÅ! Af en eller anden uforklarlig grund havde Kevin et ekstra harddrive og Gavin windows så da jeg vågnede i morges var der en virkende computer! Helt fantastisk! Og for at gøre dagen endnu bedre fortalt David at han ikke gad plukke mandler mere så hvis jeg ville kunne jeg få hans job! Så jeg har arbejde i morgen og i næste uge (forhåbentlig)! Det er lige så dårligt betalt som appelsiner, men i det mindste er det noget at lave. Helt super dag! Og så har det regnet med torden og lynild i går eftermiddags og her til eftermiddag så der har været en dejlig afkøling i luften selvom det stadig er 28 grader. Faktisk var der et lyn der slog ned i lynaflederen i går, hvilket dog stadig resulterede i at strømmer gik i et par sekunder. Det var alt sammen meget spændende sammenlignet med hvorlidt der ellers sker her. Jeg havde dog troet det var køligere i morges så jeg besluttede at løbe en tur. Det viste sig dog at være en hel del varmere end jeg havde regnet med, så en overdreven god ide var de ikke. Men et langt koldt bad fik mig da tilbage på ret køl og så har resten af dagen ellers været enormt god. Jeg fik også afsluttet min næste bog som bestemt kan anbefales til folk der kan lide middelalder fantasy. Den hed Fireband hvis nogle skulle være intresserede. I morgen er der så arbejde og lørdag er der shopping så der skal jeg have købt ind til at bage pebernødder. Jeg tror dog jeg vil få lidt svært ved at finde hjortetaksalt.. men det må blive et forsøg værd. Jeg bør nok lige finde ud af hvad det hedder først for en direte oversættelse virker nok ikke.
Nå jeg må hellere stoppe her. Min hånd er ved at blive ædt af den lille killing Gun (opfindsomt opkaldt efter den billige boksvin. Selvfølgelig af backpackerne..). Fingre der taster på et tastatur er åbentbart meget spændende. Ikke at det gør skriveprocessen meget nemmer. Men man kan jo ikke rigtig stå for de store øjne og øre.
Fredag den 14. december 2012
Når man arbejder udenfor må man jo rette sig efter vejret. Når man arbejder om vinteren må man tidligt op for at udnyttet sollyset. Når man arbejder om sommeren må man tidligt op for ikke at skulle arbejde i eftermiddagsheden. Så jeg stod op kl 4:30 i dag for at tage ud og plukke mandler. Det var stadig mørkt da vi kørte men da vi kom frem var det lysnet så meget at vi kunne se hvad vi lavede. Mandler vokser på træer så vi er nødt til at bruge stiger. Selve frugten er en ca. en cm tyk grøn skal uden om mandlen. Så de er på størrelse med et stort jordbær. Det tager altså en del tid af få dem til at se ud af noget når man prøver at nå de øverste grene. Dog er kasserne de fyldes i relativt små. Ca. 30x40x20 cm. Det beyder at man faktisk føler at man kommer nogle vegne. Desværre får man kun 7 dollar pr. kasse, så der skal en del til. På den første uge er man altid langsomst får jeg at vide alle steder fra, så da jeg formådede at plukke 8 kasser på 6½ time syntes jeg det var ret godt gået. (Ham der er hurtigst plukker 12-13 på sådan en dag). Heldigvist var det overskyet i dag så det ver ikke bagende varmt, men det var meget fugtigt så koldt var det bestemt heller ikke. Specielt ikke når man laver noget fysisk. Men jeg kan bedre lide at plukke mandler end appelsiner. Man kan nemmere se hvorlangt man kommer, det er nemmer at starte en ny kasse mandler da de tager under en time mens en kasse appelsiner tager ca. 2 og der er ikke nogen forbandede pigge på mandeltræer. Jeg har fri her i weekenden men jeg skal med ud og pukke igen på mandag så må vi jo se om jeg kan blive hurtigere.
Lige nu sidder jeg min seng og slapper af mens jeg kigger ud på regnen. Det startede heldigvist først kort efter vi var taget afsted. Måske jeg skulle se om der er nogen der har en film jeg kan putte på mit usb-tik.. (hmm.. David? ;) ) Det kan godt være der ikke er mange der forstår dansk når man snakker det, men når man nu ligger en skreven tekst op på nettet er der ikke svært at ligge den ind i google-translate og jeg fandt ud af i går at jeg også har en engelsk læser. Hvad man ikke kan med en computer med adgang til nettet er begrænset. 


Op for solen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar