Onion ninja!

Endelig, endelig, endelig et nyt job! Jeg er nu blevet en løg ninja! Eller ninja og ninja, jeg er i hvertfald blevet en del af løg-pakke holdet. 20 dollar i timen og ikke sådan noget pjat med kun at tjene pr. kasse som aldrig er helt fair hverken den ene eller den anden vej rundt.
Vi er 4 piger og 4 drenge plus to lokale damer og vores chef som abejder med pakningen. Selve løgpakningsprocessen består af overraskende mange trin. Først skal løgene selvfølgelig høstes - det har vi ikke noget med at gøre - men så bliver de kørt ind i laden i store kasser hvor vi så pakker dem. De bliver heldt i en stor container hvorfra de bliver transporteret op til det første det første bælte hvor de værste ting så som ukrut og sten bliver soteret fra - ved håndkræft. Enormt stressende når man aldrig har prøvet det før og man ferbrilsk prøver at spotte de små sten der kommer forbi, gemt blandt alle løgene. Men da det er en konstant strøm af løg i omkring to timer, rammer man da heldigvis et punkt hvor hjernen slår lidt fra og man ender op med sten i hånden som ens hjerne endnu ikke har fortalt ens bevidsthed at man har set. Det er en lidt speciel følelse. Det er ikke tilladt at høre musik eller andet i nærheden af maskinerne - sikkert pga. sikkerhed - og da de larmer ret meget er det en god ide med et par dårlige ørepropper så man stadig kan hører, men i det mindste lukke lidt af de høje lyde ude. Tilgengæld betyder de høre lyde også at ingen kan hører når man begynder at kede sig så meget på toppen at man begynder at synge. Folk tror måske man er lidt tosset men det for tiden til at gå hurtigere - og det er der virkelig brug for en gang i mellem - så hvorfor ikke. De næste to trin er automatiske, hvor toppene bliver rykket af på et bånd og de ydereste beskidte og løstsiddende lag bliver gnubbet af på det næste. Da det nu er nemmere at se løgene fordi alt snavset er væk er det tid til at sortere dem. Det er for det meste de to lokale damer der gør det, men med rødløgene, som ikke er i nær så god stand som de brune, er vi som regl en eller to piger der hjælper dem. At bestemme hvorvidt et løg er 1. klasse, 2. klasse eller skrald er en hel kunst i sig selv og jeg er sikker på at jeg har smidt 1. løg ud og ladet 2. klasse løg fortsætte som 1. klasse. Jaja når man har stået der i 20 år ved man vel hvad man gør, og af de 10-20 ton løg vi pakker hver dag, sker der nok ikke meget ved at jeg smider 20 kg ud. Efter sorteringen bliver de af maskinen delt op i størelse; små, mellem og store. De små er åbentbart også anden sortering men de mellem og store får hver deres indpakning. Løgene bliver inten pakket i 15 kg kasser eller 10 kg eller 20 kg poser. Kasserne stilles - to afgangen - på hver deres vægt og løgen bliver automatisk droppet ned i kassen til vægten rammer 15 kg og så stopper den selv til man fortæller den at der nu er en ny tom kasse at fylde. Efter at kassen er blevet løftet over på at lille bånd er der en der står klar til at jævne dem ud i niveau og så ellers lige give skyde dem med en airgun så de ser fine og nydelige ud når man nu åbner kassen. Låg på kassen og så over på palle og blive stablet. Med poserne er det en anden maskine. Her er der fire steder hvorfra man kan klippe poserne fast. Masinene dropper så løg ned i posen til de rammer den valgte vægt og snurre så rundt for at fylde næste pose. Her er der en til at sætte poserne fast på maskinen og en til at tage dem ned og binde en dobbelt knude på dem og sende dem videre til dem der nu stabler. Da jeg først arbejde sidste onsdag havde vi 20 kg poser og da det - men lidt træning - ikke tager mere end 10 sekunder at binde og sende videre så der er ca. 10 sekunder til at lave ingenting. Hvilket resulterede i chicken dance mellem Sarafine og jeg. Der fik vi da også smilende at vide at vi var skøre af chefen men da det ikke gjorde tingene langsommere eller noget sagde han ikke mere til det. Måske fordi han vidste at tiden med 20 kg sækkene var ved at ende. For efter nogle timer fik vi besked på at skifte til 10 kg sække og så røj tempoet i vejret. Og da vi senere skiftede til kun at pakke de små løg, som før bare var blevet sorteret fra, gik pausens længde fra en lille dans, til en lyn hurtig slurk vand, til knap nok at have tid til at tører svenden af panden før den løb ned i ens øjne. Vi blev hurtigt eninge om at ingen af os nogensinde hande arbejdet så hårdt i vores liv før. Heldgvis stod lyntempoet kun på i omkring et kvarter og så begyndte det at antage et acceptabelt tempo igen. Efter at løgene er havnet i poser bliver de pakket på paller med 1,4 ton på hver palle. Det betynder at de sidste 200 kg skal løftes op i over hovedhøjde. Heldigvis for os tøser er det kun drengene der gør løfte arbejdet mens vi er de eneste der sortere. Sidste trin er fyren der står for det hele - og altid suser rundt med sin paldeløfter, og sørger for at alting glider som det skal - anbringer pallerne i lastbiler som så kører dem til Melbourne eller hvor de nu skal en.
En normal dag består af fire dele med hhv. 2 smoko (15 min pause) og en halvtimes frokost pause. Afhæning af høsten er dagene varriere dagens længde men er omkring de 8 timer. Fredag arbejdede vi i 9 timer og det var godt nok en lang dag. Heldgvis var vi blevet lovet bbq og øl efter arbejdet så vi kom da igennem. Det vi en hyggelig bbq og rigtig Aussie style med gas grill hvor på der blev tilbered pøler og tynde steaks som selvfølgelig serveres i et stykke toastbrød med ketshup for pølsebrød er overvurderet. Vi fik at vide at de næste to uger bliver stille, men efter det har han ondt af os. Så det tolkede vi som om at der bliver en masse at lave. Det bliver hårdt men forhåbentlig bliver det også muligt at få sparet nogle penge op så man kan få rejst noget mere rundt.
Ud over at vi ikke må hører musik og det er hjernedødt men hårdt arbejde, er det nu et rart sted. Det er gået op for mig hvor lidt det kræver at have glade arbejdere. En af dagen gik ham der står for det lige en tur med en pose karameler og vi fik alle en og efter arbejdet en dag kom ejeren af det hele lige ind for at fortælle os at vi havde gjort et godt stykke arbejde. Han kom tilbage efter 10 sekunder for at lade os vide at det selvfølgelig ikke betød at vi kunne slappe af i morgen, hvilket er meget ironisk man har ingen kontrol over hvor hurtigt man arbejder for mastinerne har deres tempi og så er det ellers bare om at følge med dem. Om du kunne tænke dig at gøre det hurtigere eller langsommere er de da ligeglade med. Selvfølgelig kan man altid i nødstilfælde stoppe det hele og få rette op på havde der nu er galt men jeg er rimelig sikker på at hvis du gør det ret mange gange får du ikke lov at komme tilbage. Jeg har aldrig i mit liv følt mig så erstattelig. Det tager ca. 10 min ved hver post at lærer en ny op og der er rigeligt med backpackers der gerne vil have et time betalt job, så det er bare med at gøre sit bedste.
Den her uge har som sagt været stille og vi har kun arbejde 2 dage. Jeg tager de næste to uger som en slags ferie og slapper godt og grundigt af før det tilsyndelande går amok engang i febuar. Nu må vi håbe at de for en gangs skyld har ret noget af alt det de lover...