Først den ene vej og så den anden vej....

Tirsdag den 15. januar 2013

Endelig en smule afveksling.Torsdag var der akut brug for en ekstra hånd til at plukke aubergine og jeg var så heldig at slippe for mandelplukning en enkelt dag for at tage med Audrey. Det hele startede godt med at der ikke var biler nok så Leslie måtte kører nogle andre på arbejde først og så komme og hente os, hvilket resulterede i at vi kom en halv time forsent. Det var nu ikke det store problem og vi var hurtigt igang. Det lykkedes mig at også at få en splint i fingeren inden for 5 minutter som generede mig resten af dagen. Men hvis man vil tjene penge må an jo lide lidt. Aubergine gror som meloner og græskar på jorden og de plukke med have saks. Og glem alt om de aubergine vi ser her hjemme. Vi plukkede efter størrelse og dem som var lige på kanten til at være store nok har ca. den samme størrelse som dem vi får derhjemme. Nogle af dem var større end honningmeloner. Heldigvis er det jo ikke lige frem en tung plante, så ud over at stå foroverbøjet i lang tid var det ikke den store belastning for ryggen. Vi plukkede sammen med to fyre, hvor af den ene har plukket forskellige frugter og grønsager og levet af det i 20 år. Jeg kan se hvordan det kan være appelerende med de til tider gode lønninger og det ikke særligt svære arbejde, men lige frem at leve af det i 20 år? Nej tak, jeg nøjes med et par måneder.

Da vi var fire personer og de der var mange frugter på planterne gik det hurtigt med at få plukket en del. Så hurtigt at jeg efter en time blev kørt til gården for at hjælpe med at pakke for de kunne ikke følge med. Her blev jeg sat til at pudse auberginderne af for jord før de blev pakket i poser. Bestemt ikke det værste job man kunne forestille sig. Både nemt og på ingen måde hårdt for hverken knæ eller skuldre. Ud over det arbejdede jeg med gård ejeren og han to døtre så der var også folk at snakke med. Desværre varede det ikke mere end en times tid før bedsteforældrene dukkede op og jeg blev sendt tilbage til plukningen. Efter i alt 3,5 timers arbejde var der kaffe pause med the og kage og så blev vi ellers hentet af Leslie igen. 14 dollars i timen kontant så ca. det samme som jeg tjener ved mandelplukningen. Men det var da et afbræk. Jeg skulle selvfølgelig lige hører om jeg kunne få en aubergine med hjem inden vi tog afsted. Jeg får taget mig sammen til at spørge meget pænt om jeg må tage en af de små og jeg ender med at går der fra med 3 kæmpe aubergine og 10 peberfrugter som de også gror der. Så menuen de sidste par dage har indeholdt en masse aubergine og peberfrugt. Jeg har blandt andet lavet livretten moussaka og mums det er godt.

Ud over det er der ikke sket så forfæredligt meget. Vejret har skiftet og i går sad vi faktisk i lange bukser og jakker alle dem der vovede sig ud fra dunernes varme. Godt nok var det 15 grader men vi hundefrøs alle sammen. Man må da sige vi er ved at være klimatiserede. Jeg kan slet ikke forestille mig hvilket chok det ville være at tage hjem til den Danske kulde lige nu. Jeg ville jo rende rundt i ski tøj hele tiden og sikkert stadig fryse. I dag er det heldigvis over de 20 grader igen og en rimelig temperatur. Godt vejr at plukke i.

I går var der lidt kaos for appelsinhøsten er startet igen og de fyre der plukkede mandler med os er smuttet på appelsinholdet. Så vi manglede lige pludselig folk og en chauffør - da man skal være 21 for at må kører bilerne her aht. forsikring. Hvor komonikations brusten var ved jeg ikke men i stedet for de 5 personer vi normalt er og har stiger til var vi lige pludselig 7. Og da jeg sammen med japanske Koori var de eneste der havde prøvet det før og da jeg har det bedste engelsk af os to var jeg pludselig den der stod for alt det praktiske. Normalt er det ikke et problem da det blot betyder vis folk at der ikke må være blade med når man plukker mandlerne, men lige i går var det jo selvfølgelig anderledes. Vi var stort set færdige med en sort af mandler og på vej til den sidste slags. Der var bare de problem at de var begyndt at åbne sig og når de er åbne kan vi ikke længere plukke dem. Alle kigger bare på mig og forventer jeg har en løsning. Nå det måtte jeg jo så ned at spørge om. Ud over det plukker vi i en slags spand der sidder over skulderen. Dem var der kun 4 af, af en eller anden grund. Nå jeg må så kører tilbage og vække ejerne for at høre hvad vi gør og om der er flere spande. Jeg får at vide at vi skal skifte sort og kun plukke de lukkede og får to ekstra spande. Jeg kommer tilbage og får delt spande og stiger ud så to af pigerne må nøjes med at plukke fra jorden og en må undværre en spand. Det går da også fint og vi får fyldt en hel del kasser. Vi tager tilbage og ringer efter Leslie så hun kan komme og hente os. Imens vi sidder og venter får jeg underskevet mine dage så jeg nu kan blive et ekstra år hvis jeg vil. Eller komme tilbage en anden gang. Om jeg går det eller ej ved jeg ikke men det er da altid rart at have muligheden. Da vi blev betalt i sidst uge kunne vi ikke indløse checken da der var noget galt med kontoen. højst ubelejligt men da jeg snakkede med ejeren i går siger han at hvis jeg samler alle checksne - og fra de franske fyre - vil han skrive nye fra en anden bank. Han siger også at vi måske ikke arbejder tirsdag for han ved ikke hvor godt den nye variant sælger men han får mit nummer og vil ringe med nærmere besked. I løbet af dagen hører jeg ingenting og går så udfra at alt er som det plejer og at vi arbejder. I morges jokede jeg så med Sebastian om at vi sikkert kom der ud og så ville der ikke være noget arbejde og vi ville være tilbage inden 7. Leslie kører os der ud og så snart vi kører ind på grunden kan jeg se at den ladvogn der altid har været ladet med tomme kasser står tom. Leslie venter mens vi går om for at tjekke om der er kasser og de måske bare har glemt os. Kasserne er der og vi får dem hurtigt lastet men der er ikke nogen nøgle i bilen. Leslie må så ringe og vække dem og han påstår hårdnakket at han havde sagt at vi ikke skulle komme i dag. Jeg mener bestemt noget andet. Nå men der er ikke andet at gøre end at køre hjem igen og ironisk nok er vi tilbage kl. 6:30. Nå tilbage i seng et par timer og så kan man vel stadig nyde en fridag. Nu er spørgsmålet så bare om der er mere arbejde i mandlerne eller om det er slut. Det vides nok ikke før en gang i eftermiddag. Af andet arbejde vides der heller ikke helt hvad der sker. Farmerne har det med at ringe dagen før og bede om folk så meget planlægning bliver det ikke til. Vindruerne siges dog at være lige på trapperne og det er det vi alle venter på. Men det har de syntes at være i lang tid nu. Men man ved aldrig og da det er den samme frugt modnes de jo samtidig så ligepludslig forventes det at ekplodere. Men det kan man jo heller ikke være sikker på. Ud over det er der pt en sygdom der er ved at sprede sig blandt druerne og det kunne godt gå hen at true store dele af høsten. Så lige nu holder alle lidt vejret og krydserfingre for en sidste omgang god regn før høsten forhåbentlig snart går ind.