På eventyr i Australien: Water, Wasser, Vand

Tirsdag den 8. januar 2013

I dag har jeg plukket endnu en mandel. Den var lidt større end den jeg plukkede i går, så kassen bliver hurtigere fyldt. Men den mandel jeg plukker nu er lidt mindre. Så kassen er stadig halv tom og jeg er ved at være træt af mandler... Det er hårdt arbejde i middagsheden som ligger over de 40 grader og da det aldrig når ned uden 20 grader for tiden er det kun en acceptabel temperatur i ganske få timer. Temperaturn forbliver nok den samme men med et job der betaler lidt bedre ville det måske være til at holde ud. Leslie har da også lovet at arbejdet kommer nu og at jeg er langt fremme i køen så mon ikke der snart sker noget. de fleste er ved at have arbejde nu så det er jo godt. Den eneste bonus ved mit job er friske abrikoser som vi må smise alle dem vi vel af. Men efter fire uger kan man nu også godt blive træt af det. Det største problem lige nu er varmen og det faktum at vi er løbet tør for vand. Normalt drikker vi regnvandet, mens alt andet vand kommer direkte fra floden. Ja vi tager bad, vasker tøj og vasker op i flodvand. Det er lidt bekymrende når man kommer her men der er ikke nogen der er blevet syge så det må være rent nok. Dog kan det ikke anbefales at prøve at vaske hvidt for det er ikke sikkert det er hvidt når det kommer ud. Nå man i hvert fald drikker vi regnvand - som også smager langt bedre end vandhane vand i byerne, som indeholder meget chlor - men da det ikke har regnet på det sidste er der ikke mere tilbage. Det satte lidt velbegrundet panik i folk da den ellers meget langsomme hane helt holdt op med at dryppe vand. Man kan godt nok købe vand i butikker men for det føste har man jo ikke rigtig lyst til at betale for vand og for det andet hvor meget vand har man så brug for? Hvor meget drikker man egentlig? Heldigvis bor Leslie lige i nærheden så hun sagde han havde en tank vi kunne tage vand fra. Vandet er en smule brun-gul, men det er utrolig hvor lidt kræsen man er når man er tørstig. Selv brun-gul vand der er lie så varmt som en kop the bliver drukket for i den bagende sol kan man godt glemme alt om at nægte at drikke vand bare fordi det ikke lige er luxus. Ud over at det er svært at holde koldt smager det dog fint og ingen er blevet syge så alt er godt. Vi glæder os dog til lidt regn og t at komme tilbage til det klarer vand fo man ved jo aldrig helt om det bare smager fint fordi man ikke har noget alternativ.

Men temperaruren er virkelig uudholdelig. Det er næste for varmt til at gå til poolen for så snart man går op af vandet bliver man fuldstændig svitset af solen. Og det der med at blive solbrændt er ikke et problem for det er simpelthen for varmt til at være i direkte sollys så alle kryper i skjul i skyggen til solen går ned.

I tordags kørte David en lille folk af os til den nærmeste by, hvor vi gik på biblioteket for at bryge deres internet og jeg lånte da også en bog. Det var fantastisk at være der inde for de havde aircondition så vi tog vores tid. Efter det tog vi en lille køre tur langs floden hvor David fik skræmt os alle godt og grundt ved at køre langs sandvejen. Off road med firehjulstræk og på trods af at vi alle var sikre på at vi ville side fast midste 3 gange, overlevede vi og bilen klarede strabasserne. Det var nu pænt sjovt i sidste ende. Og da vi kom hjem var det sket et (lidt sent) julemirakel. For jeg havde, mens vi var væk, modtaget min julegave! Det tog næsten en måned at send men nu er den endelig fremme med lakriser, papir til jule stjerner samt julegaver i for af en dansk bog (fra farmor), et gavekort til en guitarlele (fra mor) - så hvis jeg kan få fat i en, kan det være jeg kan spille guitar når jeg kommer hjem - og en Ipod med dansk musik, lydbøger og mads og monopolet podcast (fra morfar) og hjemmelavet holder til Ipod og telefon fra familien Bomholt. Det var bare nogle gode gaver og Ipoden har allerede første dag været godt i brug. Jeg vidste ikke at man kunne savnet sit sprog så meget, men når man snakker konstant engelsk og ikke har mere en halve timers samtaler på dansk et par gange om måneden, begynder man at tænke på engelsk og glemme dansk ord. Selvom man skulle tænke og skrive på dansk er der stadig ikke nogen der taler dansk til dig, så efter en hel dag med dansk musik og podcast var jeg i strålende humør men havde dog lidt hjemve. Jeg modtog også en pakke fre familien Wittendorf med cremer og lidt make-up og med de hænder jeg har for tiden er det lige det jeg havde brug for. Så en eftermiddag med gode gaver og efter det tog vi til den nærmeste pub for at spise aftensmad. Bare af den simple grund at vi havde brug for at være et andet sted end hostlet. Vi havde en rigtig hyggelig aften med Snitzel og chips og nød at der var en smule forandring.

Og nåt der nu snakkes om mad skulle man jo tro, at på et hostel med folk fra Europa og Asien så ville der være en gensidig nysgerrighed angående den mærkelige mad man laver i hver sine ende af verden. Men sådan er det af en eller anden grund ikke. Af uforklarlige årsager er jeg den eksotiske og når jeg laver mad - selvom det er noget så simpelt som gulerodssalat - så kommer de fleste lige forbi og skal se hvad for en galskab jeg nu har gang i. Dem der tør for en smagsprøve. Det meste af det kan de da lide og den Italienske kok var meget fasineret af gulerodssalat og den hong kongnesiske Ana syntes risengrød var en bisar ting og da slet ikke noget man kunne spise som et måltid. Det måtte da være en dessert hvis det var noget. Klatkager og pebernødder var dog en succes og da jeg nu har fået tilsent hjortetaksalt kan det være næste projekt bliver klejner. Det skal nok give nogle løftede øjenbryn.