En tiltrængt regnvejrsdag

Onsdag den 27. febuar 2013

For første gang i omkring to måneder skete det endelig. Regn. Og ikke bare en byge men konstant regn hele dagen. Luften er frisk og kold og når man sidder inden for og læser en bog er det næsten som at være hjemme igen. Jeg troede ikke man kun savne regn så meget men jeg må nu erkende at det er tiltrængt. Specielt efter at have snakket med veninden Ida over skype i mandags - en samtale der var ment til at varer omkring en halv time men det blev hurtigt til tre - hvor hjemve'et virkelig var slemt. Jeg tror faktisk det er første gang hernede hvor jeg hellere ville være hjemme end her. Men det er sundt at savne og jeg nyder nu stadig at være her. Stedet jeg bor nu er meget afslappet. Der er ikke mere end et par timers arbejde om dagen og ellers er der ikke meget at lave. Godt man stadig har en bogog har investeret i noget mere internet. Jeg har været ude på den gård Tony deler med en anden mand ved navn Brues. Vi plukkede tomater søndag og vandmeloner mandag. Når jeg nu siger vand meloner så er det som alt andet har i Austalien fuldstændig ude af propertioner. de største af dem var omkring 25 cm i diameter og op mod en halv meter lange! På mindre end en time fik vi plukket et lille ton. Det gode ved at bo på en frugt farm er selvfølgelig også at der - specielt om sommeren - er en hel masse lækker frisk frugt. Vandmeloner, blommer, ferskner og figner er bare noget af det du går ud i haven og henter hvis du skulle få lyst. Ud over det er hans mor født og opvokset i Italien og en rigtig italiensk mama der elsker at lave mad. Og da der ikke er så meget arbejde lige nu, har jeg hjulpe hende med at lave mad de sidste dage. Marmelade af en spøjs æbleligende frugt tirsdag og lasange i dag. Og det der med at lave lasange er en hel videnskab i sig selv. Det vi kalder en god hjemmelavet lasange, er ca. samme sværhedsgrad iforhold til hendes som en knorr lasange ville være i forholdt til vores. Jeg midstede overblikket efter ikke ret længe og tog mig mest af de utallige ting der skulle vaskes op. Men med alt fra hemmelavet tomatsovs til hjemmelavede lasangeplader skulle jeg lige til at spørge hvor vi skulle hente koen henne. Men efter godt tre timer lykkedes det da og det var også rigtig godt. Jeg må dog indrømme at selvom det var meget lækkert, så er tiden brugt på at lave maden ikke propertional med kvaliteten og jeg kan nu sagtens nøjes med en "dansk" lasange frem for den traditionelle italienske.

Det der med at tage til en australsk familie og så mere føle man er havnet hos italienere er faktisk ikke den første gang jeg har tænkt det. Eller ikke nødvendigvis med italienere, men med folk af erupærisk afstamning. Mine forældre bliver ved med at spørge og jeg ikke møder nogle australiere og på mange måder gør jeg og så alligevel ikke helt, for selvom denne familie er australsk er de også italiensk, og da Australien jo er et forholdsvist ungt land, tror jeg mange sætter stolthed at nævne at deres oldefar jo kom fra Irland eller hvor det nu var. Når man kører rundt virker især de små byer hurtigt opførte og ens artede. op en måde lidt Amerikanske. Og når man møder folk vil de egentlig gerne være som Europæerne. Eller det er ihvert fald min oplevelse. Så det kan godt være lidt svært at sætte en finger på hvad der er en "true blue" som de kalder de ægte australiere, for på en måde er kulturen stadig ung. Jeg snakkede med en eller anden om det og jeg tror vi blev enige om at man ikke tog til Australien for kulturen men for naturen. Hvilket egentlig passer mig meget fint for det der kultur har aldrig rigtig sagt mig ret meget.

Men på trods af det er de flinke og jeg nyder at have mit eget værelse og min egen store seng. Jeg kan rent faktisk gå et sted hen og lukke døren hvis jeg ikke gider snakke med folk. Det er første gang siden jeg forlod Kaloola, så det er jo helt luksus. Godt nok er Tony stadig en smule skør med alt det derens mirakel halløj, og jeg har da også lovet at være stille her til aften hvor han for nogle folk på besøg, så de kan meditere for at gøre verden et bedre sted. Noget med at dele ens tid og viden med menneskeligheden. Jeg har da lige skullet prøve om man måske kunne få en lille diskussion ud af det men han er meget stædig og vil overhovedet ikke hører på andre synspunkter end hans eget så jeg er gået tilbage til bare at smile og nikke. Hans søster er - ud fra den ene samtale jeg har haft med hende - en hel del mere fornuftig, så når jeg engang bliver træt af at sidde og læse eller se film på min pc, kan jeg altid gå over at snakke med hende. Men lige nu er alting godt, jeg nyder freden og lader folk mene hvad de vil for det er nu en smule underholdende.

Planing your travel? Univers says no!

Lørdag den 23. Febuar 2013

Livet er fuld af overraskelser og det er umuligt at forudse hvad der sker. Somme tider prøver man og planlægger sin fremtid men selvom det måske kun er ganske få uger frem kan man godt glemme alt som det. Den lov synes specielt at gælde i Austrailen... Jeg booker min fly billet til Perth små tre uger frem, med troen på at så kan jeg arbejde tre uger mere og tjene lidt flere penge, men ikke to dage efter jeg har booket flyet får vi at vide at løgpakningen slutter om fredagen og så er det ellers slut med arbejde. Så står man pludselig der og er lidt på bar bund. Enten kan man blive på hostlet og vente på at der kommer nyt arbejde - hvilket er usandsynligt da vi nu har haft godt arbejde et stykke tid og dermed er bagerst i køen, som er lang - man kan betale og få sin flybillet flyttet så man kan komme til Perth tidligere eller man kan tage ud på en WWOOFing farm og bo gratis til den egentlige dag man skal flyve.. En af pigerne boede på en farm ikke langt fra hostlet i en uge og gav mig nummeret så fredag aften skrev jeg til farmeren for at hører om jeg kunne bo hos ham, han sagde ja og nu 24 timer senere sidder jeg på mit eget værelse med en kæmpe seng og føler at jeg nu er tilbage til at rejse om end det er en smule ensomt efter at have haft så mange venner omkring helle tiden.

Normads var ikke det mest velfungerende sted men jeg har mødt så mange dejlige mennekser der og jeg har det næsten som om jeg er rejst hjemmefra igen. Forladt komfort zonen og vovet mig ud i det store ukendte. Det skal nok blive fedt og jeg glæder mig specielt meget til Perth men det er også lidt trist. Jeg kommer til at savne en masse folk og selvom arbejdet aldrig rigtig var som nogen af os havde forestillet os, og at hostlet var ca. ½ stjernet (vi havde dog vores egen seng) så vil jeg huske tilbage på det med mange gode - og til tider bizarre - minder. Det vil også være det sted hvor jeg har set flere solopgange end i hele mit liv sammenlagt, set flere løg på en dag end de fleste vil se i hele deres liv og plukket flere mandler end nogen nogensinde vil kunne spise. Alt i alt har Nomads været et fedt sted men selvom at Leslie lovede at vindue plukningen ville starte på tirsdag, så er jeg nu også glad for at være komme væk. Tre måneders arbejde og kun lige under $ 2000 opsparet er en smule skuffende, men hvad det var oplevelsen værd. Forhåbenlig kan jeg holde kontakten med nogle af alle de folk jeg har mødt, og se dem igen ude i den store verden. Hvem ved hvad der sker.

Det sted jeg er nu er en lille frugt farm med lidt forskelligt. Egeren Antinio bor i et hus med hans mor og søster inde ved siden af. Han virker som en meget flink fyr men har dog en meget stærk religiøs overbevisning med UFO'er og korncirkler og det hele og er meget glad for at fortælle om det. Jaja fred være med det, jeg sidder bare og smiler og nikker og tænker på de gange vores gym lærer Tim Wille fortalte os om pseudovidenskab og "fysikken" der virkelig ligger bag det hele. Men alle har jo lov at tro hvad de vil. I morgen skal vi til en farm han deler med en anden og plukke tomater og vandmeloner. Ellers er der ikke meget pluknings arbejde i øjeblikket så jeg skal lave lasange med hans mor i løbet af ugen og andre små ting. Hun er italiensk så så kan jeg jo lærer hvordan det rigtig skal gøres. Med 3-4 timers arbejde om dagen og ingen udgifter burde lige være til at holde ud at blive her i to uger til turen går til Perth. Og hvis alt går galt så er det ikke andet end 20 minutter fra hostlet, og jeg er sikker på at hvis jeg ringer så skal David nok komme mig til undsætning og tage mig hjem til min australske 'familie'.

Mit fine loft når man slukker lyset på værelset

 

Køkken

Stuen

Køleskab med diverse mirakler

 

Vin marken

Figntræ

Bagsiden af de 'to' huse

 

Hvad man laver, når der ikke er noget at lave

Onsdag den 20. febuar 2013

Så er der gået endnu en usandsynlig begivenhedsløs uge. Arbejde torsdag,fredag og mandag men fri i weekendne og tirsdag og onsdag. Det er utroligt så uatraktivt det er at have fri. I skolen bød man jo altid en fridag velkommen med åbne arme, men her kan det være direkte frustrerende, specielt for de folk der ikke har et 'fast' job som jeg. Jeg bor på værelse med en tysk og twanesisk pige og de har begget boet her i tre uger nu helt uden arbejde. De var så blevet lovet arbejde med drueplukning i morgen. Endelig tænkte alle, de længe omtalte vindruer er endelig klar! Men her til morgen måtte Leslie så meddele at det var aflyst og de ville måske starte på mandag i stedet. Måske. I det mindste arbejder jeg da mindst tre dage om ugen så jeg har vel ikke noget at brokke mig over. Jeg prøver da også bare at tage det som en afslappende ferie og får læst en masse bøger og set en masse film. Det er nu ikke helt dårligt men jeg glæder til at komme tilbage til at rejse lidt rundt og i går bestilte jeg min flybillet til Perth. Jeg rejser videre den 10. marts fra Adelaide kl. 6:30 og lander i Perth 7:30. med tidsforskelle osv. bliver det en flyvetur på 3:30 time. Afstandende hernede er enorme! Det ville tage to hele dage med tog... Nå men Det bliver spændende at se Perth og så forhåbentlig finde en måde at rejse op ad vestkysten men den tid den sorg.

Det eneste der rigtig er sket siden sidste uge er at den lille killing Gun desværre er død. Den var syg hele tiden og da det kun blev værre besluttede Leslie det var tid at aflive den. Meget trist men for det bedste. Selvfølgelig blev den begravet i en Gun boks for så opfindsomme er folk der keder sig..

Næste uge byder forhåbentlig på mere arbejde til alle, men man ved jo aldrig helt med dette sted. Man må jo bare få det bedste ud af de og nyde stilheden før storbyens stress og jag helt sikkert tager over i Perth. Eller det tror jeg da. Jeg har godt nok hørt at når man siger om New York at det er byen der aldrig sover så er Perth byen der aldrig vågner. Det ved jeg helt sikkert mere om om en månedstid.

Gun til angreb på Sho

Men hun var da en kær lille ting

Danmark Down Under

Onsdag den 13. febuar 2013

Løg, løg, løg, sten, løg, løg, mini vandmelon? Det var cirka sådan den første halve time gik i morges ved sorterings bådet. Der står jeg og sortere sten og dårlige løg fra da der pludselig dukker en lille vandmelon op. Omtrænt på størrelse med en tennisbold. Fedt tænker jeg, en lille smule melon til formiddags kaffen! Og inden pausen kom var der to meloner mere der dukkede op. Spændt går jeg til pause og ind i køkkenet for at finde en kniv. Der står en af de lokale og griner lidt af mig og må desværre skuffe mig med at det altså ikke er en vandmelon, men jeg skulle da være velkommen til at smage på den alligevel. Hun ville dog anbefale at jeg kun slikkede på den. Det gjorde jeg så og fy føj! Den smagte enormt surt og bittert og bestemt ikke godt, så der røg glæden ved at finde en melon blandt løgene.

Ud over skuffelsen er arbejdet blevet en ruine og tankerne flyver vidt omkring så snart man lige er kommet i gang. Mandag er dog hård for man har lige præcist nået at vende sin døgnrytme om før man skal tidligt op igen. Men det må man jo bare finde sig i. Snart begynder tankerne at flyve og man kan komme vidt omkring på 8 timer. specielt ved man at jobbet er hårdt når man begynder at drømme om at være lastbilchauffør, for det må da i sandhed være et fantastisk job. Nå ja alt er vel realtivt. Lige pt. er det da også det fremtidige arbejde og uddannelse der fylder mit hovede, for hvad er det nu lige jeg vil når jeg kommer hjem. Halvdelen af tiden er jeg 90 % sikker på jeg vil være dyrlæge og halvdelen af tiden er jeg 90 % sikker på at jeg skal læse nanoscience og være forsker. Det bliver spændende at se havde jeg ender op med at læse når jeg kommer hjem. Nå ja den tid den sorg.

Af andre ting besluttede Asger og jeg os for at vi bruger hovedet for lidt hernde så vi ville lave nogle matematik opgaver til hinanden for lidt udfordring. Til være store frygt sad vi begge og stirrede længe på integralerne og kunne overhovedet ikke huske hvordan man gjorde. Efter lang tids snakken frem og tilbage - og da også nogle korrekte løsninger på andre opgaver - gav vi op og sluttede os til nogle af de andre. Den franske Paulo spurgte om han måtte se hvad vi havde lavet og efter at have kigget på det i ca. 10 sekunder skrev han løsningen ned på den opgave vi havde siddet og diskuteret længe. Vi kiggede begge overrasket på ham og han måtte erkende at han havde en halv kandidat i fysik. Nå ja midt ude i ingenting findes der også kloge hoveder. Vi kunne dog trøste os med at Karin og Francuis ikke forstod et kuk af alt det vi havde skrevet og godt forstod. Francuis tilføjede 1+1=2 på vores papir og så var han glad. Så godt nok er man et sted hvor man ikke skal bruge hovedet men man er vel stadig en nørd.

Ud over matematiken stod der leverpostej med rødbeder på menuen. Asger har fundet noget der minder meget om rugbrød - dog en lille smule sødere - så en rugbrødsmad med ost blev det også til. Kinesiske Anna fejrede kinesisk nytår og havde tilbered noget der mindede om flæskestej som alle fik en lille smagsprøve af, risengrød til aftensmad og lakris til dessert. Så bliver det da vidst ikke mere dansk Down Under.

Når jeg tænker på hvornår jeg skal hjem, overvejer jeg om jeg skal tage hjem, så jeg kan fejre min fødselsdag derhjemme. Det må da være lidt trist at holde sin 20-års hvor man muligvist ikke kender nogen. Men måske kunne det også være meget sjovt at holde den i en storby eller på en strand eller hvad ved jeg. I hvert fald kom jeg til at tænke at jeg var glad for at jeg ikke havde fødselsdag men jeg var her, for det måtte da være trist. Der kunne jeg så ikke have taget mere fejl. I fredags havde Verdianna 20 års fødselsdag og Gavin fyldte 30 i søndags hvilket resulterede i at der var kæmpe fest lørdag aften med stor bbq, kage, festhatte og rigelige mængder alkohol. Poolbordet blev endda flytte ud til siden og der blev organiseret dansegulv. Det en superfed aften og de to fødselarer blev fejret for fulde gardiner, og jeg måtte indrømme at fødselsdag på Nomads bestemt ikke var det værste der kunne ske. Hvor ellers i udlandet ville du kunne samle 40 mennesker du har kendt mindre end en måned til at fejre at du fylder år. Ikke mange steder, men jeg tror nu alligevel jeg tager chancen. Jeg bliver ikke her på hostlet til min fødselsdag - lige meget hvor god festen så ville blive.

Fødselsdags fest for Verdianna og Gavin samt beviet på at Asger rent var der

Risengrøds revolution!

Onsdag den 6. febuar 2013

Breaking news! Har du heller ikke tålmodigheden til at bruge halve timer på at så at rører i risengrøden, eller gemme den væk under dyner i flere timer? Og slet ikke når det kun er til dig selv? Så har jeg løsningen! Ganske simpelt bare put ris og mælk i micro ovenen i 15 min og vupti, risengrød! Det smager præcist som det skal og tager stort set intet at lave, og det bedste ved det hele - det brænder ikke på! Koger højst over... Eller ret nemt, så hust lige at rører det rundt en gang hvert andet minut eller sådan noget... Men stadig. Jeg synes i hvert fald det er dagens opdagelse.

Af andre ting er ugen gået med arbejde. Vi blev fortalt at vi kun ville arbejde ½ dag men det viste sig at vi arbejde tirsdag til fredag istedet. Det kan man jo ikke sige er en dårlig overraskelse. Det var vi da også alle enige om da vi startede arbejdet 6:45 fredag og det gik da også fint. Hen af kl. 16 begyndte vi dog alle at skæve lidt til urene og undrede os over at han blev ved med at komme ind med kasser. Endlig klokken 17 kom signaltet til at stoppe maskinerne og efter 10 timer var vi godt mørre så vi var glade for at få besked på at gøre rent. Der var bare lige det, at da maskiner blev standset og vi kunne hører hvad der blev sagt var det ikke "clean up" men "smoko" som er det australske ord for pause. Og så var der jo ikke andet at gøre end at grine lidt, holde en kort pause og så tilbage på posterne. Efter endnu 1,5 time ramte klokken 18:45 og efter 12 timer fik vi endelig lov at gå hjem. Vi var alle godt og grundt trætte og glædede os over at det var fredag så vi i det mindste havde fri dagen efter. Selvom at det var en hård dag, er jeg sikker på at det hele er glemt så snart lønnen går ind og det var bestemt at foretrække frem for en uge med kun 5 timer, så alt i alt kom et meget træt men tilfreds hold løg pakkere hjem meget sent. Denne uge blev vi tilgengæld lovet dages abejde men som det ser ud nu får vi kun tre. Det er ikke til at regne med de farmere....

Weekenden blev brugt på at slappe af og mandag var der udflugt til Kingston som ligger omkring 30 min gå tur fra hostlet. Der blev medbragt grill mad og så blev der ellers badet i floden og grillet på de gratis grill der findes overraskende mange steder i landet. Stort set alle camping pladser - også de gratis - har en gratis gas grill og i mange byer kan man finde fælles områder med det samme. Det nød vi godt af og spiste burgere med toastbrød som man nu engang gør i australien. For en gang skyld var det hverken for koldt eller for vamt til at solbade, så dt blev der også tid til. Alt i alt en rigitg dejlig dag og utroligt rart at tilbringe dagen væk fra hostlet, hvor man godt kan føle sig en smule strandet til tider. I dag er Asger fra gym dog ankommet så nu har jeg endelig nogen at snakke dansk med, så det glæder jeg mig over. Ud over det har jeg fået pakke hjemmefra med lakris og leverpostej, Om nom nom. Det må man hellere sparer på så det holder længe men det bliver godt nok svært, for det er jo sjældne varer. Og jeg har prøvet men det der med at overbevise Austarliere om at lakris er godt, er nogenlunde lige så svært som at overbevise børn om at grønsager er slik, så det bliver nok ikke lige med det samme de begynder at importere det. Nå, det må de også selv om for det betyder at jeg ikke behøver dele med nogen, så jeg kan få mine heksehyl helt for mig selv.