onsdag den 13. februar 2013

Danmark Down Under

Onsdag den 13. febuar 2013

Løg, løg, løg, sten, løg, løg, mini vandmelon? Det var cirka sådan den første halve time gik i morges ved sorterings bådet. Der står jeg og sortere sten og dårlige løg fra da der pludselig dukker en lille vandmelon op. Omtrænt på størrelse med en tennisbold. Fedt tænker jeg, en lille smule melon til formiddags kaffen! Og inden pausen kom var der to meloner mere der dukkede op. Spændt går jeg til pause og ind i køkkenet for at finde en kniv. Der står en af de lokale og griner lidt af mig og må desværre skuffe mig med at det altså ikke er en vandmelon, men jeg skulle da være velkommen til at smage på den alligevel. Hun ville dog anbefale at jeg kun slikkede på den. Det gjorde jeg så og fy føj! Den smagte enormt surt og bittert og bestemt ikke godt, så der røg glæden ved at finde en melon blandt løgene.

Ud over skuffelsen er arbejdet blevet en ruine og tankerne flyver vidt omkring så snart man lige er kommet i gang. Mandag er dog hård for man har lige præcist nået at vende sin døgnrytme om før man skal tidligt op igen. Men det må man jo bare finde sig i. Snart begynder tankerne at flyve og man kan komme vidt omkring på 8 timer. specielt ved man at jobbet er hårdt når man begynder at drømme om at være lastbilchauffør, for det må da i sandhed være et fantastisk job. Nå ja alt er vel realtivt. Lige pt. er det da også det fremtidige arbejde og uddannelse der fylder mit hovede, for hvad er det nu lige jeg vil når jeg kommer hjem. Halvdelen af tiden er jeg 90 % sikker på jeg vil være dyrlæge og halvdelen af tiden er jeg 90 % sikker på at jeg skal læse nanoscience og være forsker. Det bliver spændende at se havde jeg ender op med at læse når jeg kommer hjem. Nå ja den tid den sorg.

Af andre ting besluttede Asger og jeg os for at vi bruger hovedet for lidt hernde så vi ville lave nogle matematik opgaver til hinanden for lidt udfordring. Til være store frygt sad vi begge og stirrede længe på integralerne og kunne overhovedet ikke huske hvordan man gjorde. Efter lang tids snakken frem og tilbage - og da også nogle korrekte løsninger på andre opgaver - gav vi op og sluttede os til nogle af de andre. Den franske Paulo spurgte om han måtte se hvad vi havde lavet og efter at have kigget på det i ca. 10 sekunder skrev han løsningen ned på den opgave vi havde siddet og diskuteret længe. Vi kiggede begge overrasket på ham og han måtte erkende at han havde en halv kandidat i fysik. Nå ja midt ude i ingenting findes der også kloge hoveder. Vi kunne dog trøste os med at Karin og Francuis ikke forstod et kuk af alt det vi havde skrevet og godt forstod. Francuis tilføjede 1+1=2 på vores papir og så var han glad. Så godt nok er man et sted hvor man ikke skal bruge hovedet men man er vel stadig en nørd.

Ud over matematiken stod der leverpostej med rødbeder på menuen. Asger har fundet noget der minder meget om rugbrød - dog en lille smule sødere - så en rugbrødsmad med ost blev det også til. Kinesiske Anna fejrede kinesisk nytår og havde tilbered noget der mindede om flæskestej som alle fik en lille smagsprøve af, risengrød til aftensmad og lakris til dessert. Så bliver det da vidst ikke mere dansk Down Under.

Når jeg tænker på hvornår jeg skal hjem, overvejer jeg om jeg skal tage hjem, så jeg kan fejre min fødselsdag derhjemme. Det må da være lidt trist at holde sin 20-års hvor man muligvist ikke kender nogen. Men måske kunne det også være meget sjovt at holde den i en storby eller på en strand eller hvad ved jeg. I hvert fald kom jeg til at tænke at jeg var glad for at jeg ikke havde fødselsdag men jeg var her, for det måtte da være trist. Der kunne jeg så ikke have taget mere fejl. I fredags havde Verdianna 20 års fødselsdag og Gavin fyldte 30 i søndags hvilket resulterede i at der var kæmpe fest lørdag aften med stor bbq, kage, festhatte og rigelige mængder alkohol. Poolbordet blev endda flytte ud til siden og der blev organiseret dansegulv. Det en superfed aften og de to fødselarer blev fejret for fulde gardiner, og jeg måtte indrømme at fødselsdag på Nomads bestemt ikke var det værste der kunne ske. Hvor ellers i udlandet ville du kunne samle 40 mennesker du har kendt mindre end en måned til at fejre at du fylder år. Ikke mange steder, men jeg tror nu alligevel jeg tager chancen. Jeg bliver ikke her på hostlet til min fødselsdag - lige meget hvor god festen så ville blive.


Fødselsdags fest for Verdianna og Gavin samt beviet på at Asger rent var der


Ingen kommentarer:

Send en kommentar