Livet er fuld af overraskelser og det er umuligt at forudse hvad der sker. Somme tider prøver man og planlægger sin fremtid men selvom det måske kun er ganske få uger frem kan man godt glemme alt som det. Den lov synes specielt at gælde i Austrailen... Jeg booker min fly billet til Perth små tre uger frem, med troen på at så kan jeg arbejde tre uger mere og tjene lidt flere penge, men ikke to dage efter jeg har booket flyet får vi at vide at løgpakningen slutter om fredagen og så er det ellers slut med arbejde. Så står man pludselig der og er lidt på bar bund. Enten kan man blive på hostlet og vente på at der kommer nyt arbejde - hvilket er usandsynligt da vi nu har haft godt arbejde et stykke tid og dermed er bagerst i køen, som er lang - man kan betale og få sin flybillet flyttet så man kan komme til Perth tidligere eller man kan tage ud på en WWOOFing farm og bo gratis til den egentlige dag man skal flyve.. En af pigerne boede på en farm ikke langt fra hostlet i en uge og gav mig nummeret så fredag aften skrev jeg til farmeren for at hører om jeg kunne bo hos ham, han sagde ja og nu 24 timer senere sidder jeg på mit eget værelse med en kæmpe seng og føler at jeg nu er tilbage til at rejse om end det er en smule ensomt efter at have haft så mange venner omkring helle tiden.
Normads var ikke det mest velfungerende sted men jeg har mødt så mange dejlige mennekser der og jeg har det næsten som om jeg er rejst hjemmefra igen. Forladt komfort zonen og vovet mig ud i det store ukendte. Det skal nok blive fedt og jeg glæder mig specielt meget til Perth men det er også lidt trist. Jeg kommer til at savne en masse folk og selvom arbejdet aldrig rigtig var som nogen af os havde forestillet os, og at hostlet var ca. ½ stjernet (vi havde dog vores egen seng) så vil jeg huske tilbage på det med mange gode - og til tider bizarre - minder. Det vil også være det sted hvor jeg har set flere solopgange end i hele mit liv sammenlagt, set flere løg på en dag end de fleste vil se i hele deres liv og plukket flere mandler end nogen nogensinde vil kunne spise. Alt i alt har Nomads været et fedt sted men selvom at Leslie lovede at vindue plukningen ville starte på tirsdag, så er jeg nu også glad for at være komme væk. Tre måneders arbejde og kun lige under $ 2000 opsparet er en smule skuffende, men hvad det var oplevelsen værd. Forhåbenlig kan jeg holde kontakten med nogle af alle de folk jeg har mødt, og se dem igen ude i den store verden. Hvem ved hvad der sker.
Det sted jeg er nu er en lille frugt farm med lidt forskelligt. Egeren Antinio bor i et hus med hans mor og søster inde ved siden af. Han virker som en meget flink fyr men har dog en meget stærk religiøs overbevisning med UFO'er og korncirkler og det hele og er meget glad for at fortælle om det. Jaja fred være med det, jeg sidder bare og smiler og nikker og tænker på de gange vores gym lærer Tim Wille fortalte os om pseudovidenskab og "fysikken" der virkelig ligger bag det hele. Men alle har jo lov at tro hvad de vil. I morgen skal vi til en farm han deler med en anden og plukke tomater og vandmeloner. Ellers er der ikke meget pluknings arbejde i øjeblikket så jeg skal lave lasange med hans mor i løbet af ugen og andre små ting. Hun er italiensk så så kan jeg jo lærer hvordan det rigtig skal gøres. Med 3-4 timers arbejde om dagen og ingen udgifter burde lige være til at holde ud at blive her i to uger til turen går til Perth. Og hvis alt går galt så er det ikke andet end 20 minutter fra hostlet, og jeg er sikker på at hvis jeg ringer så skal David nok komme mig til undsætning og tage mig hjem til min australske 'familie'.
Mit fine loft når man slukker lyset på værelset
Køkken
Stuen
Køleskab med diverse mirakler
Vin marken
Figntræ
Bagsiden af de 'to' huse
Ingen kommentarer:
Send en kommentar