En tiltrængt regnvejrsdag

Onsdag den 27. febuar 2013

For første gang i omkring to måneder skete det endelig. Regn. Og ikke bare en byge men konstant regn hele dagen. Luften er frisk og kold og når man sidder inden for og læser en bog er det næsten som at være hjemme igen. Jeg troede ikke man kun savne regn så meget men jeg må nu erkende at det er tiltrængt. Specielt efter at have snakket med veninden Ida over skype i mandags - en samtale der var ment til at varer omkring en halv time men det blev hurtigt til tre - hvor hjemve'et virkelig var slemt. Jeg tror faktisk det er første gang hernede hvor jeg hellere ville være hjemme end her. Men det er sundt at savne og jeg nyder nu stadig at være her. Stedet jeg bor nu er meget afslappet. Der er ikke mere end et par timers arbejde om dagen og ellers er der ikke meget at lave. Godt man stadig har en bogog har investeret i noget mere internet. Jeg har været ude på den gård Tony deler med en anden mand ved navn Brues. Vi plukkede tomater søndag og vandmeloner mandag. Når jeg nu siger vand meloner så er det som alt andet har i Austalien fuldstændig ude af propertioner. de største af dem var omkring 25 cm i diameter og op mod en halv meter lange! På mindre end en time fik vi plukket et lille ton. Det gode ved at bo på en frugt farm er selvfølgelig også at der - specielt om sommeren - er en hel masse lækker frisk frugt. Vandmeloner, blommer, ferskner og figner er bare noget af det du går ud i haven og henter hvis du skulle få lyst. Ud over det er hans mor født og opvokset i Italien og en rigtig italiensk mama der elsker at lave mad. Og da der ikke er så meget arbejde lige nu, har jeg hjulpe hende med at lave mad de sidste dage. Marmelade af en spøjs æbleligende frugt tirsdag og lasange i dag. Og det der med at lave lasange er en hel videnskab i sig selv. Det vi kalder en god hjemmelavet lasange, er ca. samme sværhedsgrad iforhold til hendes som en knorr lasange ville være i forholdt til vores. Jeg midstede overblikket efter ikke ret længe og tog mig mest af de utallige ting der skulle vaskes op. Men med alt fra hemmelavet tomatsovs til hjemmelavede lasangeplader skulle jeg lige til at spørge hvor vi skulle hente koen henne. Men efter godt tre timer lykkedes det da og det var også rigtig godt. Jeg må dog indrømme at selvom det var meget lækkert, så er tiden brugt på at lave maden ikke propertional med kvaliteten og jeg kan nu sagtens nøjes med en "dansk" lasange frem for den traditionelle italienske.

Det der med at tage til en australsk familie og så mere føle man er havnet hos italienere er faktisk ikke den første gang jeg har tænkt det. Eller ikke nødvendigvis med italienere, men med folk af erupærisk afstamning. Mine forældre bliver ved med at spørge og jeg ikke møder nogle australiere og på mange måder gør jeg og så alligevel ikke helt, for selvom denne familie er australsk er de også italiensk, og da Australien jo er et forholdsvist ungt land, tror jeg mange sætter stolthed at nævne at deres oldefar jo kom fra Irland eller hvor det nu var. Når man kører rundt virker især de små byer hurtigt opførte og ens artede. op en måde lidt Amerikanske. Og når man møder folk vil de egentlig gerne være som Europæerne. Eller det er ihvert fald min oplevelse. Så det kan godt være lidt svært at sætte en finger på hvad der er en "true blue" som de kalder de ægte australiere, for på en måde er kulturen stadig ung. Jeg snakkede med en eller anden om det og jeg tror vi blev enige om at man ikke tog til Australien for kulturen men for naturen. Hvilket egentlig passer mig meget fint for det der kultur har aldrig rigtig sagt mig ret meget.

Men på trods af det er de flinke og jeg nyder at have mit eget værelse og min egen store seng. Jeg kan rent faktisk gå et sted hen og lukke døren hvis jeg ikke gider snakke med folk. Det er første gang siden jeg forlod Kaloola, så det er jo helt luksus. Godt nok er Tony stadig en smule skør med alt det derens mirakel halløj, og jeg har da også lovet at være stille her til aften hvor han for nogle folk på besøg, så de kan meditere for at gøre verden et bedre sted. Noget med at dele ens tid og viden med menneskeligheden. Jeg har da lige skullet prøve om man måske kunne få en lille diskussion ud af det men han er meget stædig og vil overhovedet ikke hører på andre synspunkter end hans eget så jeg er gået tilbage til bare at smile og nikke. Hans søster er - ud fra den ene samtale jeg har haft med hende - en hel del mere fornuftig, så når jeg engang bliver træt af at sidde og læse eller se film på min pc, kan jeg altid gå over at snakke med hende. Men lige nu er alting godt, jeg nyder freden og lader folk mene hvad de vil for det er nu en smule underholdende.