En ganske særlig jul

Onsdag den 26. december 2012
Og det var så den jul. Langt fra en dansk jul men det var bestemt ikke en dårlig en. Selve juleaften er ikke en stor ting hernede, så jeg slog mig sammen med tyskerne for de fejre også jul den 24. Sebastian og jeg besluttede at det ville ikke være en rigtig jul uden Glögg så det måtte vi da lave. Det gik overraskende godt og bortset fra at vi fik meget blå tænder af at drikke det så var den en succes. Og selvom det var varmt var det en af de køligere dage så det var ikke noget problem at få det drukket. De fleste synes igen vi var enormt mærkelige men de kunne nu godt lide det, så det forsvandt hurtigt. Poul fik den ide at tage i kirke om aftenen og selvom det var en katolsk gudstjenste besluttede Serafine, Sebastian og jeg at tage med alligevel. Det er jo tradition og og det var da også hyggeligt og så har jeg da oplevet en katolsk gudstjeneste. Jeg må nu sige at jeg bedre kan lide vores så jeg er ikke omvendt selvom Poul gjorde et forsøg. Resten af aftenen gik med fest og farver og selvfølgelig en midnats svømmetur i poolen, for man er vel i Australien. 1. juledag er så deres store dag og da jeg bor på værelse med to tyskere, og vi ikke var stået op hen af formiddagen, blev vi vækket af 4 englændere der jublende braste ind og meget højlydt ønskede os en glæde jul. Vi kiggede bare på hinanden og rystede smilende på hovedet før vi slumrede lidt videre. Ved middags tid var det tid til at uddele de gave vi havde købt til hinanden. Alle havde trukket en anden person og så var man ellers hemmelig julemand for den person. Jeg havde fået den iranske Reza som mit offer, og han er typen der gerne arbejder 10 timer om dagen, 7 dage om ugen hvis han kunne. Han virkede næsten skuffet da vi fik både 1. og 2. juledag fri. Så jeg købte ham en sparebøsse - så han kunne sparer op, en legobil - så han havde noget at fordrive tiden med, og en pose slik. Jeg syntes selv det var ret genialt og jeg tror han blev glad. Selv fik jeg en grydelap, en ovnhanske og et viskestykke. Meget betænktsomt efter som jeg er en af dem der bager mest så det blev jeg glad for. Alle gaverne blev delt ud af julemanden - aka Gavin - i shorts og t-shirt juleoutfit og med en kold øl, så julemanden ved også hvordan man klarer sydens varme. Jeg tror generelt folk blev glade for deres gaver. Og selvom vi alle handlede ind i den samme butik for den samme lille sum penge var der af en eller anden grund ikke to gaver der var ens. Hvilket jeg synes er ret godt gået og det viser vel bare at folk rent faktisk gjorde sig umage med at købe gaver. Senere var der stor julefrokkost for alle med kalkun og skinke, grønsager og to slags kartofler. Det er jo smart når man har folk der arbejde med høsten rundt omkring for det betyder at de tager ting med tilbage, så kartofler og majs var der bestemt ikke for lidt af. Al maden var rigtig god og det var rigtig hyggeligt at vi alle sammen var samlet. Resten af dagen gik med at flade ud i solen og da det begyndt at køle ned hen af aftenen startede festen igen. Denne gang med julemusik og sing star så det blev en festlig aften. Hvilket måske giver en god forklaring på hvorfor alting er enormt stille i dag. Folk holder sig på deres værelser eller sover rundt omkring i skyggen. Det er nu ganske behageligt med en stille dag. Det var bestemt nogle gode dage men jul var det ikke rigtig. Det følelse næsten som om en eller andet fik den ide at det ville da være sjovt at holde jul på en hel tilfældig dag så lad os gøre det nu hvor det ikke giver mening. Det betyder bare at næste år kommer jeg til at gå helt amok med julen og udnytte at vi har så mange dejlige traditioner. For det er åbentbart kun os der har kalenderlys, skrabekalender, lucia optog, dansen om juletræ, julekalender i tv, pakkeleg med meget mere. Vi har virkelig den bedste jul jeg har hørt om indtil videre. Men nu er julen slut og det næste der kommer er nytår. Og ud over dronnings tale så tror og at det bliver temmelig meget det samme som derhjemme. Det er dog ikke lovligt at købe fyrværkeri her så med mindre vi tager til byen så må vi leve uden. Der er de heldige som er taget til Adelaide for at fejre nytår blandt andet Ana og Sebastian, Scot tog til Sydney hvilket er stedet at være men også ekstemt dyrt. Jeg bliver dog her, for med en løn på 9 dollar i timen kan jeg godt leve uden fyrværkeri et enkelt år. Det skal nu nok også blive et godt nytår her, jeg skal bare have overbevist dem om at man springer ind i det nye år og så er jeg sikker på at 2013 bliver lige så god som 2012 har været.

Audrey iforte hendes julegave

Julemanden i shorts? Man er vel i Australien

Ellers er det Rachel, Stasy, Meggan, Kevin, Paul og Gavin(julemand)

Kevin og Gavin 

Sarafine, Rachel og Leslie

Min fine julegave

Et jule kys til Mindy

Og sa skulle man tro ar dette var efter juleaften, men det er faktisk to dage efter

det sidst blev tomt. Utroligt man ikke kan se daserne i den bla spand endnu.

Drinking hostel with a working problem, jeg siger det bare ;)



Shh! Der kommer strisserne..!

Onsdag den 19. december 2012

Næsten to uger på Nomads og jeg er nu ved at finde rytmen. I starten var der ikke meget at lave men man vender sig til det og jo mere man er her jo bedre lærer man folk at kende, og da det er et hostel er der næsten altid nogen at snakke med, så lige nu nyder jeg at være her. De fleste havde fri i weekenden så fredag aften blev der drukket en del. Kevin joker med at det er et 'drinking hostel with a working'. Men vi havde en hyggelig aften. Eller i hvert fald det jeg kan huske af den... Uden en masse penge er gun (den billige boks vin) en god løsning. Det virkede da også og efter to glas var jeg fuld. Kombinationen af vin, ingen aftensmad og ikke have drukket meget de seneste måneder så det gik hurtigt galt. Jeg kan da huske at politiet kom forbi. Alle kiggede lettere skræmte på hinanden og musikken blev hurtigt slukket. De kom ud i fuld uniform og fortalte at der var nogle i området der havde klaget over larmen. Det viste sig dog at det ikke var os folk havde klaget over men en anden fest og de ville bare vide om det også generede os. Det kunne vi vidst ikke sige, da vi ikke engang havde opdaget der var en anden fest for vores egen musik overdøvede dem. Jeg tror dog de synes vi var sjovere end deres vagt for de blev da i et kvarteres tid og snakkede. Dregnende blev lige pludselig 10 år gamle og synes det var enormt spændende at de havde pistoer og peberspray. Efter de tog afsted festede vi videre og hvordan jeg endte i min seng om aftene kan jeg ikke helt huske men det gjorde jeg og vågnede op næste dag uden alt for mange tømmermænd så en god fredag aften. Resten af weekenden gik stille og rolig. Vi shoppede lørdag og jeg bagte nogle grovboller hvilket åbentbart var enormt eksotisk, for de fleste var henne og spørge hvad det dog var jeg havde gang i. Midt under bagningen kom Leslie ind og sagde at vi alle skulle komme udenfor med det samme. Udenfor stod den samme politimand fra fredag og ventede på at vi alle var samlede. Det viste sig at Rachels Ipad var blevet stjålet så han skulle gennemsøge alle væresler og tasker, for det var kun os der havde været på hostlet om aftenen. Det var dog unden held og den er stad ikke fundet. Stakkels Rachel. Jeg har eldigvis alle mine ting låst inde men det er stadig træl at man ikke kan stole på folk. nå nok om det. Mandag var jeg ude og plukkede mandler igen. Jeg er ved at lærer tricksne. Som at have kasket og solbriller på. Ikke kun på grund af solen men for ikke at få små stumber i øjnene og grene viklet ind i håret. Det er virkelig ikke praktisk med langt hår når man plukker frugt, men at klippe det kort nægter jeg. Tirsdag efter arbejde tænkte jeg at det var en god ide at bruge hovedet lidt og da jeg har snakket udelukkende engelsk i fire maneder nu er jeg blevet paent god til det sa jeg taenkte det var en god ide at snakke lidt tysk. Heldigvis er der massere af tyskere og en af dem havde talmodighed nok til at snakke tysk med mig. Jeg blev faktisk overasket over hvor god jeg var til det. Dog da vi besluttede at tage et spil pool mens vi snakkede blev det lidt for meget for et hoved der ikke har vaeret ret meget i brug og jeg tabte stort. Na ja i det mindste var det sjovt og god traening.
Efter at have været oppe kl. 4:30 tre dage i træk er jeg ved at kunne mærke det nu. Siden det er så varmt i løbet af dagen er folk meget sløve indtil senere på aftenen hvor alt liver op igen. lige omkring den tid hvor man burde gå i seng. Det er bare så meget mere spændende at snakke og pjatte med folk end at sove så nattesøvnen er ikke helt lang nok. Indtil nu har jeg prøvet ikke at sove middagslur af frygt for ikke at kunne sove om aftenen men jeg tror jeg vil prøve det i dag. Det har været en meget hård dag i dag. Normalt er det så koldt om morgenen at man bliver nød til at have en jakke på, men i morgens var det varmt nok til at have en langærmet trøje på. Så allerede der lovede det for en varm dag. Og da klokken ramte 12 rundede temperaturen også de 35+ grader. Så Kori og jeg opgav mandelplukning men drengene ville plukke en time mere så vi faldt om i skyggen og døsede til de var færdige. Ikke køligt men bedre end at arbejde i solen. Så sidder jeg så udenfor i stormvejr og det er overhovedet ikke nedkølene. Heldigvis siger de at det kun bliver 24 grader i morgen så forhåbentlig kan jeg få plukket en smule mere der. Oh yeah sa har jeg bagt pebernødder! De er et kæmpe hit, og jeg nyder en smule dansk jul midt i heden.

Kære Julemand...

Torsdag den 13. december 2012

Og så skete der et julemirakel! Jeg fortalt om min pc i går aftes og Gavin sagde at han gerne ville prøve at fikse den og: ÆØÅ ÆØÅ! Af en eller anden uforklarlig grund havde Kevin et ekstra harddrive og Gavin windows så da jeg vågnede i morges var der en virkende computer! Helt fantastisk! Og for at gøre dagen endnu bedre fortalt David at han ikke gad plukke mandler mere så hvis jeg ville kunne jeg få hans job! Så jeg har arbejde i morgen og i næste uge (forhåbentlig)! Det er lige så dårligt betalt som appelsiner, men i det mindste er det noget at lave. Helt super dag! Og så har det regnet med torden og lynild i går eftermiddags og her til eftermiddag så der har været en dejlig afkøling i luften selvom det stadig er 28 grader. Faktisk var der et lyn der slog ned i lynaflederen i går, hvilket dog stadig resulterede i at strømmer gik i et par sekunder. Det var alt sammen meget spændende sammenlignet med hvorlidt der ellers sker her. Jeg havde dog troet det var køligere i morges så jeg besluttede at løbe en tur. Det viste sig dog at være en hel del varmere end jeg havde regnet med, så en overdreven god ide var de ikke. Men et langt koldt bad fik mig da tilbage på ret køl og så har resten af dagen ellers været enormt god. Jeg fik også afsluttet min næste bog som bestemt kan anbefales til folk der kan lide middelalder fantasy. Den hed Fireband hvis nogle skulle være intresserede. I morgen er der så arbejde og lørdag er der shopping så der skal jeg have købt ind til at bage pebernødder. Jeg tror dog jeg vil få lidt svært ved at finde hjortetaksalt.. men det må blive et forsøg værd. Jeg bør nok lige finde ud af hvad det hedder først for en direte oversættelse virker nok ikke.
Nå jeg må hellere stoppe her. Min hånd er ved at blive ædt af den lille killing Gun (opfindsomt opkaldt efter den billige boksvin. Selvfølgelig af backpackerne..). Fingre der taster på et tastatur er åbentbart meget spændende. Ikke at det gør skriveprocessen meget nemmer. Men man kan jo ikke rigtig stå for de store øjne og øre.

Fredag den 14. december 2012

Når man arbejder udenfor må man jo rette sig efter vejret. Når man arbejder om vinteren må man tidligt op for at udnyttet sollyset. Når man arbejder om sommeren må man tidligt op for ikke at skulle arbejde i eftermiddagsheden. Så jeg stod op kl 4:30 i dag for at tage ud og plukke mandler. Det var stadig mørkt da vi kørte men da vi kom frem var det lysnet så meget at vi kunne se hvad vi lavede. Mandler vokser på træer så vi er nødt til at bruge stiger. Selve frugten er en ca. en cm tyk grøn skal uden om mandlen. Så de er på størrelse med et stort jordbær. Det tager altså en del tid af få dem til at se ud af noget når man prøver at nå de øverste grene. Dog er kasserne de fyldes i relativt små. Ca. 30x40x20 cm. Det beyder at man faktisk føler at man kommer nogle vegne. Desværre får man kun 7 dollar pr. kasse, så der skal en del til. På den første uge er man altid langsomst får jeg at vide alle steder fra, så da jeg formådede at plukke 8 kasser på 6½ time syntes jeg det var ret godt gået. (Ham der er hurtigst plukker 12-13 på sådan en dag). Heldigvist var det overskyet i dag så det ver ikke bagende varmt, men det var meget fugtigt så koldt var det bestemt heller ikke. Specielt ikke når man laver noget fysisk. Men jeg kan bedre lide at plukke mandler end appelsiner. Man kan nemmere se hvorlangt man kommer, det er nemmer at starte en ny kasse mandler da de tager under en time mens en kasse appelsiner tager ca. 2 og der er ikke nogen forbandede pigge på mandeltræer. Jeg har fri her i weekenden men jeg skal med ud og pukke igen på mandag så må vi jo se om jeg kan blive hurtigere.
Lige nu sidder jeg min seng og slapper af mens jeg kigger ud på regnen. Det startede heldigvist først kort efter vi var taget afsted. Måske jeg skulle se om der er nogen der har en film jeg kan putte på mit usb-tik.. (hmm.. David? ;) ) Det kan godt være der ikke er mange der forstår dansk når man snakker det, men når man nu ligger en skreven tekst op på nettet er der ikke svært at ligge den ind i google-translate og jeg fandt ud af i går at jeg også har en engelsk læser. Hvad man ikke kan med en computer med adgang til nettet er begrænset. 

Op for solen

Penge vokser ikke pa traeerne!

Mandag den 10. December 2012

Klokken er nu ved at vaere 21 og de er blevet mrkt og dermed er det ogsa beyndt at kole lidt ned igen. Eller det skulle man da tro nar nu solen ikke bager mere, men det folelse stadig ulideligt varmt. I dag har det ikke vaeret helt sa slemt men i weekenden var vi vidst oppe og runde de 40 grader og det lyder til at det bliver normen for resten af ugen. Puha. Jeg er taget op til et working hostel godt tre timer nord for Adelaide for nu gad jeg ikke vaere der mere og vente pa et job. Sa jeg taenkte jeg ville prove noget nyt. Et working hostel er et hostel som alle andre borstset fra at det for det meste er ude midt i ikke ret meget (ingenting er det ikke elt for der korer stadig biler pa vejene og det siger en del). Her bor man en del billigere end i byerne og sa hjalper de med at finde arbejde. De har kontakt til alle farmerne i omradet og de har brug for arbejdere. Sa wupti wupti eller noget i den stil. Jeg vidste godt da jeg kom at der ikke ville vaere meget arbejde for til januar og det kan man heller ikke sige der har vaeret. Men for at vaere fair ankom jeg ogsa en torsdag sa det var lige op til weekenden. Da jeg ankom havde jeg mest af alt lyst til at vende om. Hostlet er langt fra nyt og fem stjernet. Det er ikke lige frem pletfrit eller i tip top stand. Men da bussen ikke lige frem korer med time faste intervaller og da jeg ikke ville have den fjernste ide om hvor jeg sa skulle tage hen besluttede jeg at give det en chance alligevel. Og nu er jeg glad for at jeg gjorde. Folkene har er meget flinke og venlige og stemningen er god. Der er endda folk der har vaeret her i flere maneder og folk der er kommet tilbage, sa det kan ikke vaere helt skidt. Jeg er da ogsa faldet godt til her og snakker med de fleste. Der er julepynt rundt omkring og en lille killing og en hund sa her er lidt hjemmeligt. Dog er der intet at lave. Der er en computer med internet og et tv rum, en pool men der mangler klor for den kan bruges og sa er der da heldigvis en hylde med boger. Jeg er allerede i gang med bog nummer to. Og selv hvis man fandt pa noget at lave, er det sa varmt allerede klokken ti at man ikke kan tage sig sammen til noget. Der er shoppeture to gange om ugen (onsdag og lordag) og ellers forlader man kun hostlet for at tage pa arbejde. Da jeg ankom en torsdag var der jo sa ikke lige mulighed for at kobe mad ind. heldigvis havde ejeren Leslie noget pasta-karry jeg kunne fa sa jeg fik da aftensmad. Hun lovede sa at hun ville kore mig til byen i lobet af fredag sa jag kunne handle ind. Det vidste sig dog inden da at David fra farmen befandt sig pa selv samme hostel og da han har sin egen bil bestemmer han jo selv hvor han korer hen. Han skulle til byen fredag sa jeg tog med ham istedet for at Leslie blev nod til at korer. Men nar shopping er ugens hojde punkt ved man at der virkelig ikke sker meget. Jeg prover at fa lobet lidt, men det kraever at man vagner tidligt ellers er det simplethen for varmt. Og det kraever at man kan finde et sted at lobe hen. Hver eneste vej jeg lob ned af syntes at ende i en privat indkorsel. Tilsidst besluttede jeg at lobe ned af en gardmands indkorsel og habede at han ikke var i naerheden. Og hvis han var kunne han jo hojst bede mig om at ga. Det viste sig dog at han var i naerheden, men havde intet imod at jeg lob der. Han fortalte mig dog om en anden rute som var bedre egent. Det endte med at jeg snakkede med han i en god times tid. Han fortalte om omradet og vinmarkerne og om hvordan store butikker i Europa ikke vil betale for flakser og maerker her i australien sa de far fragtet vinen i poser - meget lig dem man finde i boks vin - i kontainere. Sa supermarkederne far en stor pose boks vin og sa putter de det ellers i deres egne flakser med egne markater. Sa naeste gang i handler i Fotex sa tjek om deres 'egen' vin skulle ske at komme fra syd-ost Australien for sa kunne det meget vel vaere delvist herfra.
Gardmanden fortalte ogsa at man hoster vindruerne med en maskine, sa det er nok sandsynligt at jeg kommer til at plukke vindruer. Det er en skam for de har en rigtig god hojde. Ikke lige som appelsiner hvor man skal bruge en stige for at na dem alle sammen. Jeg har haft mit forste job i dag som appelsinplukker sa nu ved jeg hvad jeg taler om. Egentlig er det et okay job. Man har en plukke taske, som virker som en stor pung pa maven hvor man putter appelsinerne i. Man foler sif lidt som en kaenguru. Nar den sa er fyldt putter man dem i en stor kasse. Man bliver sa betalt for hvor mange kasser man fylder og det tager en krig at fylde en nar man er nybegynder. De siger dog alle sammen at det bliver bedre med traening, sa der er ikke andet at gore end at habe de har ret. Sabastian, en af fyrene der var med, havde melidenhed med mig og tilbod vi kunne plukke sammen. Vi plukkede i 5½ time og fyldte 3 3/4 kasse. For en kasse for man mellem 25 og 27 dollar afhaengig af farmeren. Sa godt betalt er det ikke lige frem. Det bliver dog forst rigtig slemt nar men begynder at regne pa hvor meget man far pr. appelsin, da der gar omkring 1200 appelsiner pr. kasse. Sa det skal man bare lade helt vaere med at regne pa. Men man kan vel teknisk set sige at penge vokser pa traeerene? Eller naesten da. Det er mig nu en gade hvorfor i al verden - med alt den genmanipulation vi alligevel bruger - man ikke kan lave appelsintraeer uden pigge!? Og ikke bare sma irreterende pigge men op til 3 cm lange spidse pigge over det hele! Jeg klager aldrig mere over prisen pa appelsiner. Og hvis man nu skulle vaere i tvivl om hvorvidt man har sar og skrammer efter arbejdet kan man jo bare pille en appelsin og sa er man ikke i tvivl mere. Men alt det frugt plukning rundt omkring betyder ogsa at folk forlov at tage frugt med hjem sa der er naesten altid gratis frugt og friskere frugt kan man vist ikke fa.

Ellers gar alt stille og roligt. Vi blev fardige med marken sa jeg ved ikke hvornar jeg har arbejde igen. Min computer er vidst afgaet helt ved doden. Jim fra hostlet i Glenelg sagde han havde en anden ide til at hvad han kunne gore men han var nod til at slette alt og dele harddrivet i en rask og odelagt del og sa geninstallere windows. Han fik delt harddrivet men installationen var for langsom sa jeg var nod til at starte forfra herude. Efter tre dages loading kom den til 100% og efter et par timer mere bestemte den sig for at det kunne den altsa ikke alligevel. Na det er der ikke meget at gore ved sa nu ma jeg bare undvarre. Der er heller ikke meget at bruge en computer til her sa det gar nok. Jeg ma bare finde en rytme har og sa skal det nok blive en god jul alligevel.

Min seng pa 6 mands vaerelset

Lille Gun

Badevaerelse som vi 'kun' deler op til 6 personer.

Mindy

Vores meget rene pool

Fronten af hostlet

Det meget brugte og totalt skaeve poolbord

Det tyke angreb

Lørdag den 1. december 2012

Det er jul! Eller i hvert fald december. Det føles bestemt ikke som jul. Overhovedet. Eller det vil sige da jeg var i det afkølede supermarked i går og jeg ikke kunne se ud, føltes det en lille smule som jul, da ’Last Christmas’ spillede gennem hele butikken. Det varede dog kun ved til jeg gik udenfor igen og blev ramt af 27 grader og høj solskin. Men det er nu ikke helt dårligt alligevel. Efter Kangaroo Island flyttede jeg ned til et hostel 100 meter fra stranden så det er virkelig lækkert. Jeg tog selvfølgelig på stranden den første dag jeg var her og der gik det op for mig hvor svært det egentlig er at smører solcream på sin egen ryg. Der har jo altid været nogen at rejse med så det plejer ikke at være et problem. Men efter at have se utrolig dum ud i 10 minutter mens jeg prøvede at nå min egen ryg, mistede jeg tålmodigheden og tog på stranden. Det resulterede dog i at jeg blev pletvist solbrændt på ryggen.. heldigvis var det ikke så slemt og man kan vel kalde det learning by burning? Men jeg kom ud og bade og vandet var ikke urimeligt koldt så det blev nydt i fulde drag.

Turen i weekenden til Kangaroo Island var også rigtig godt. En af pigerne (Belgiske Bianca) på mit værelse skulle også med så vi stod begge op kl. 5. Aftenen for inden var planen at pakke alle mine ting ned i den store taske og så kun tage den lille med på turen men da jeg endelig fik taget mig sammen til at gå i seng var det blevet så sent at jeg besluttede bare at putte alt det løse ned i det betræk jeg har til den store taske. Da jeg var færdig blev jeg ret overrasket over at betrækket var næsten fyldt med ting men min store taske var også stort set fuld.. Det er lige som om at hver gang jeg pakker mine ting, så fylder de mere på trods af at jeg ikke køber noget.

Efter vi forlod hostlet var det kun en kort gåtur til busterminalen hvor vi blev smidt på en bus ned til færgen. Endnu engang vidste jeg ikke hvor langt det ville være men jeg regnede med en halv timers tid, så da de sagde to timer kiggede Bianca og jeg på hinanden og så lige forvirrede ud. Det endte dog hurtigt med at alle sov og kun vågnede op engang i mellem når chaufføren bekendtgjorde at der var noget spændende at kigge på. Så kiggede man ud af vinduet i få minutter og faldt så i søvn igen. Vi ankom til færgen og sejlede i ca. en time før vi gik i land og blev mødt af vores tour guide. En cool australier der havde været tour guide forskellige steder i Australien i ca. 20 år, så han vidste hvad han lavede. Bussen var en 16 personers og blev hurtigt fyldt op med blandt andet Amerikanske Paul og en dansk dame som jeg aldrig fik navnet på, men hun gav mig en lille håndfuld blue jeans lakridser hvilket der blev sat meget pris på. Første stop var en får farm hvor vi fik demonstreret hvordan fårehunde arbejder samt hvordan man klipper et får. Vi brugte det meste af dagen på at kører rundt til forskellige strande og andre natur oplevelser. Hen af eftermiddagen tog vi ud til en strand hvor en hele koloni af vilde søløver lå og solede sig. Af respekt for dyrene holdt vi os på 10 meters afstand men der var ingen hegn eller noget til at afgrænse dyrene fra os. Det var bestemt en fed oplevelse. Sent på eftermiddagen ankom vi til det sted vi skulle sove. Her var der fri leje af kajakker så det blev Binaca, Paul og jeg hurtigt enige om var en god ide. Det gjorde den lille koreanske familie også. Heldigvis var der dobbelt kajakker for hverken mor, far eller den 8 årige datter havde nogensinde prøvet det før. Heldigvis var det en meget stille å, så efter et lynkursus af undertegnede kom de da frem af om end meget i zik zak. Paul, Bianca og jeg sejlede dog hurtigt fra dem og deres ”left, right, left, right” så vi kunne nyde naturen og stilheden. Det var en meget smuk tur og vi sejlede hele vejen ned til stranden og gik en tur. Da vi endelig kom tilbage var det lige præcis til aftensmad som bestod af en rigtig Aussie barbecue. Efter det var der fri leg med blandt andet overvågning af kænguruer i baghaven og koaler i træerne. Efter solnedgang tog vi på pingvin tur men de var meget langt nede af klippen så det var ikke til at se dem. Men jeg har jo set dem i Melbourne så det er okay. Slutteligt et lille lejrbål om aften før det var sengetid. Næste morgen skulle vi tidligt op så vi kunne komme ud og sandboarde (kælke på et snowboard ned af en sandbakke) ude i little sahara inden det blev for varmt. Til min skuffelse fandt jeg ud af at mine solbriller var knækket… heldigvis var det overskyet så det var ikke det store problem. Vi tog ud i ’ørkenen’ og da vi kommer op på toppen af bakken siger vores guide at der er en præmie til den der kommer længst. Da ingen andre turde kører først gjorde jeg det. Det var stort set lige som at kælke bortset fra at det ikke var koldt og vådt, så det blev bestemt ikke den sidste tur. Da alle folk havde fået ture nok var min første tur stadig den der var længst, så da vi kom tilbage til bussen fik jeg min præmie bestående af… et par solbriller! Kunne timingen være bedre? Resten af dagen gik med mere sightseeing. Natur, mærkeligt formede sten, sæler, koalaer, australske pindsvin og pelikaner. Alt i alt en meget smuk og speciel tur. Under kører turene fik vi også en kulturel indsprøjtning i form af en masse australsk musik hvilket var meget underholdende. Men turen skulle jo ende og vi sidder alle sammen og døser lidt i bussen på vej tilbage til færgen. Eller i hvert fald indtil der lyder et højt og meget skræmt skrig fra Bianca. Helt bussen får et chok og alle prøver at få øje på hvad der har skræmt hende. Det viste sig at være en plastik edderkop tour guiden havde klisteret fast til loftet og hele flokken er fald af grin i i hvert fald 10 minutter. Jeg tror da nok lige vi alle sammen vågnede op. Resten af turen gik dog ganske fredeligt og omring kl. 22 var vi tilbage på hostlet for at checke ind igen. En event fuld dag men den skulle vise sig ikke at være ovre for mens jeg står og venter på at det bliver min tur, bliver jeg pludselig overfaldet af Robert – en af tyskerne fra Melbourne – som helt tilfældigt vis bor på samme hostel og som lige på det tidspunkt var ude og snakke i telefon og fik øje på mig. Han fortæller mig at Nils også er her og jeg ender med at bruge resten af aftenen sammen med dem og deres tyske venner. Det var virkelig dejligt at se kendte ansigter igen og jeg overvejede at rejser med dem, men desværre var de allerede fem i bilen så det kunne ikke lade sig gøre. Sådan er det.

Så nu har jeg flyttet hostel endnu engang og mødt flere mennesker. To tyskere, Nico og Yannik, en hollænder som insisterer på at han hedder Maarten og ikke Martin men det er vel fair nok, og en skotte som har boet i Danmark i fire år og derfor taler en smule dansk. Han prøvede at fikse min computer i går aftens og den virkede helt perfekt. Men her til morgen da jeg tændte den igen var den tilbage til det gamle. Desværre. Men safe mode virker da stadig.

Planer herfra er der ikke så mange af. Jeg har stadig ikke haft held med arbejde og jeg kan ikke beslutte mig for om jeg skal blive og vente eller om jeg skal rejse videre. Og hvis jeg skal rejse hvilken retning jeg så skal tage. Forhåbentlig finder jeg snart på noget, for selvom det er fedt ikke at have en plan begynder det at blive frustrerende når der ikke er noget der virker. Jeg tænkte endda at jeg ville gøre noget godt i går, så jeg tog ind for at donere blod, men ikke engang det vil de have. Først fordi jeg ikke har en permanent nok adresse. Jeg gik der fra og fik fat på min kusine Simone og fik lov at bruge deres adresse. Da jeg så kommer tilbage og får udfyldt alle papirerne, finder de så ud af at mine blodårer ikke er synlige nok så de vil ikke stikke mig… så de kan åbenbart ikke lide mig her i South Australia. Selv når jeg prøver at give mit blod væk siger de nej.. men i det mindste fik jeg nogle chokolader og en masse vand. (Jeg er ikke vild med vandhane vandet her, så når jeg får chancen for flaske vand er det fantastisk). Maarten gav mig al en kopi af al hans musik da han syntes det var for dårlig at jeg ikke havde noget og min pc var midlertidigt fikset så det endte med en god dag alligevel. Forhåbentlig får jeg et telefonopkald med et job i dag og så løser alting sig ganske fint.

Kangaroo Island

Og saadan klipper man et faar

Nar man er fare hund ma man gerne ga pa farene

Vilde saeler kun 40 meter vaek

Sandboarding

Og selvfolgelig de helt specielle kaenguruer der kun finder pa kangaroo island:

The Kangaroo Island Kangaroo

Blat vand og sommer himmel findes ogsa hernede

Og edderkoppen der vaekkede hele bussen



I sommer solens stråler

Fredag den 23. november 2012

Så er jeg ankommet til Adelaide efter en fantastik tur langs Great Ocean Road. Det er en helt utrolig smuk kystlinje hvor man kan stå på toppen af de lodrette klippevægge og kigge ned på den hvide sandstrand og det krystal blå hav som strækker sig ud i det uendelige, for at møde den lige så blå himmel ude i horisonten. Enormt smukt og så langt fra guld kysen at der ikke er over-turistet. På vores tur så vi også koalaer i det fri. De sad bare i deres eukalyptus træer og enten sov eller spiste. Mega nusser.  En gåtur gennem regnskoven og et vandfald blev det også til. Nu havde jeg set en masse en-dags turer til Great Ocean Road og to dags turer der endte i Adelaide, så jeg tænkte at så langt kunne der da heller ikke være. Og når man kiggede på kortet var de to byer da også kun få centimeter fra hinanden. Det var i hver fald min overbevisning indtil David fortalte at der var omkring 1000 km og at vi nok skulle campere to til tre nætter før vi ville nå Adelaide. Øh ja okay så lidt langt var der alligevel. Nå men det endte med to overnatninger. Den første tæt på en lille stand hvor vi joinede et bål på standen nogle af de andre havde tænde. Det var super hyggeligt og da solen var gået ned ud over havet, gik der ikke længe før det blev mørkt nok til at se stjerner. Og der var mange. Med månen og vores bål som eneste anden lyskilde kunne man virkelig nyde den sydlige halvkugle stjernehimmel. Det havde jeg savnet meget fra storbyen. Den næste nat tilbragte vi på en græs plæne ved den nedlagte togstation i en lille by. (De har mange gratis camping steder hernede så det gælder bare om at finde dem.) Den første nat havde vi sovet i telt, men da der var et tordenvejr i horisonten og ingen af os vidste hvor vidt det var sikkert at befinde sig i et telt når det lynede, besluttede vi at slå bagsæderne ned og sove i bilen. Ganske hyggeligt og lidt bioark agtigt. Vi besluttede dog at kører til Adelaide og finde et hostel der i stedet for at campere en tredje nat.

Nu har jeg så været i Adelaide i to hele dage. Det er en fin lille by som har lidt atmosfæren af en storby men er stadig meget afslappet og ret lille af en storby at være. Men har er ganske hyggeligt. Jeg tog til stranden i går, i en lille forstad der hedder Glenelg. Her fandt jeg en H.C. Andersen is butik og en Copenhagen is butik, så der var jeg selvfølgelig nød til at søge arbejde. De havde dog lige ansat for sommer sæsonen så jeg får nok ikke noget. Der var dog ingen danskere nogen af stederne så måske har jeg en lille chance alligevel.

Stranden var flot og stor g vandet en smule varmere end i Melbourne så det ville ikke være et dårligt sted at blive sommeren over. I dag har det været 32 grader og pga. et hul i ozonlaget lige over det syd-østlige Australien er solen enormt skarp her og jeg har da også fået solbrændte arme på vores tur hertil. Eller det vil sige til der hvor min T-shirt har gået til. Vildt fedt. Nå men det kan jo jævnes ud igen.

I dag tog jeg på en gratis guided tour lige som den i Melbourne. Man skulle booke så de var sikre på at der var et vidst antal der kom så det gjorde jeg. Da jeg så mødte op på stedet var der kun mig og guiden fortalte at den gruppe der havde sagt de ville komme havde meldt afbud så der ville ikke komme andre end mig. Heldigvis ville han gerne vise mig byen alligevel og ud over en masse historier om byen og små skjulte gader man nok ikke ville finde selv, viste han mig også en masse gade kunst og graffiti rundt om i byen. Uden den store bro har de også en væg hvo alle kan komme og male det de vil. Mens vi stod og beundrede de mange tegninger på væggen, finder han pludselig spray dåser frem fra sin taske og spørger om jeg har lyst til at prøve. Splittet mellem følelsen af at det er ulovligt og at det kunne være sjovt, ender jeg da med at få overtalt mig selv, og midt i alt det hard-core og hippe graffiti er der nu også en lille fin sol som vidner om en glad turist der lige kom forbi. Eller der var. Med al den aktivitet på muren er den nok malet over nu, og det er nok også for det bedste.

Turen ment til at tage 2 timer men tre timer senere sluttede vi af på det lokale marked. Super tur og super guide. Der efter brugte jeg en times tid på markedet hvorefter jeg gik tilbage til hostlet. Lige ved siden af var der nemlig et booking firma der specialiserede i backpackers så nu har jeg booked en tur til Kangaroo Island i morgen. Jeg skal være der kl. 6:15 så det blive vidst en tidlig aften i aften. Lige nu sidder jeg i en park og nyder at det er begyndt at køle lidt ned. Varme er altså bedst når man er tæt på vandet og kan køle ned på den måde. Dog brokker jeg mig ikke for jeg ved hvor nedern vejret er der hjemme på denne tid af året så jeg har bestemt ikke noget imod at springe en vinter over.

I morgen rejser David videre, så så er jeg igen helt alene. Men forhåbentlig bliver det næste sted jeg tager hen en smule længere varende så jeg finder nok nogle venner der. Ellers må jeg jo bare underholde mig selv med min vaskede Ipod og den Ebog der nu også er gået i stykker. Livet som backpacker er nu engang noget af en oplevelse.

Great Ocean Road

Adelaide

Jaja ovelse gor mester!



Velsignet og forbandet

Lørdag den 17. november 2012

Puha hvor tiden løber når man har det sjovt! Det er vidst på høje tid jeg får skrevet lidt igen. Det sidste eg skrev var vidst at vi ville tage til en club hvor en af pigerne på hostlet arbejdede. Den lå lige rundt om hjørnet men desværre var der meget tomt så vi endte med at gå efter en time. Nå pyt. Det blevet opvejet fredag hvor vi var en flok på ca. 16 der tog ud (Halvdelen var franskmænd, en fjerdel tyskere og resten en god blanding af europæere. Det er også ca. sådan hostlet virker). Det var bestemt en hyggelig aften men det var ikke sundt for pengepungen. Alkohol er ekstremt dyrt men man er jo kun ung en gang og bekymringer kan vente til på mandag. Lørdag gik med at kører rundt med den gratis turist bus og den gratis sporvogn. Jeg fandt tilmed også en gratis guidet city tour så det gjorde lidt op for fredagens fest. Film om aftenen med Belgiske David og Tyske Carolin og så var den dag også gået.

Der er gratis morgenmad her hver morgen og om søndagen er det pandekager! Mums. Jeg brugte tilmed dagen på Victoria market hvor jeg fandt friske rejer, advoado, parmaskinke og parmesan, frisk bagt ciabatta og alioil, vandmelon, æbler og mango. Alt i alt tre måltider for ca. 20 dollar. Jaja I skal ikke komme og sige at Backpackers ikke spiser andet end pasta ;)

Jeg mener jeg har nævnt at vejret skifter meget her og at vandet er koldt. Men har jeg nævnt at det faktisk er så koldt at der lever pingviner her? Jep, vaskeægte vilde pingviner. Jeg har set dem med mine egne øjne. Lige efter solnedgang kommer de svømmende hjem til deres reder i stendiet der holder bølgerne ude af den lille lysthavn. De siger der lever flere tuinde der men jeg så dog kun en 6 stykker. Men søde er de. Ca. 30 cm høje. Mens man stod og ventede på deres hjemkomst kunne man nyde udsigten til byens skyskrabere i solens sidste stråler, en sort svane og vandrotter.

Mandag var jeg på et museum for the moving image. Historien om hvordan mennesket har udviklet film, video spil osv. Ganske interessant og så fik jeg spillet den første version af Mario så det var det hele værd ;) efter det mødtes jeg med Carolin og hendes  tyske veninde og så tog vi i Botanisk have. Efter at have gået rundt der et stykke tid beslutter vi at tage en lille pause i solen. Klip til et minut senere hvor der ligger tre tøser midt i det hele og sover. Middagslure er undervurderede.

Tirsdag tog jeg på biblioteket og nød godt af deres gratis computere. Der blev lyttet til en masse dansk musik, for jeg har vasket min ipod så man må finde en anden løsning. Og nej det var ikke med vilje, en nisse må have plantet den i min brystlomme lige før jeg smed trøjen til vask..

Apropos nisser, det er gået op for mig at julekalender på tv er et dansk koncept?! Det finders i hvert fald ikke i Tyskland, England, Belgien eller Holland. Hvordan kan det geniale koncept ikke være verdenskendt? Det bliver en meget mærkelig jul her.

Onsdag gik med Melbourne Museum med 2 gange David (den engelske fra farmen og den belgiske fra hostlet) samt stor bytur om aftenen. Vi fandt det helt rigtige sted så der blev festet hele natten. Jeg mødte tilmed den første danske person. En fynsk fyr som var ca. lige så overrasket over at møde mig. Ingen af os havde talt dansk i en god måned så vi snakkede begge med en meget mærkelig accent men det var nu lige meget. Bare det at snakke sit eget sprog igen var fantastisk. Jeg troede ikke jeg ville savne det og jeg er blevet rigtig god til engelsk (selv min tanker er engelske) men det var meget befriende at tale dansk igen.

Torsdag gik med tøjvask og om eftermiddagen var vi en folk der tog i Botanisk have og hyggede os. Aftenen blev brugt på at se Euro Tour. En film om amerikanere der tager på sommerferie rundt i Europa, så alle fordomme og stereotyper blev vist. Meget underholdende, nok mest fordi vi var udelukkende Europærer der så den og fordi vi også driller hinanden lidt med det gængse syn på nationaliteterne.
Det er dog altid venligt ment og hvis man bare er en smule åben får man hurtigt en masse venner. Det har dog også sin ulempe for selvom det er fedt at møde nye mennesker at kende hele tiden, betyder det på samme tid at man hele tiden er nød til at sige farvel til folk man lige er kommet til at holde af. Hollandske Sylvia tog af sted tirsdag, David i går, de to tyske fyre Robert og Niels i dag og jeg selv rejser på mandag. Jep det er nu helt planlagt. Jeg tager med den engelske David fra farmen langs Great Ocean Road til Adeliade. Hvor længe jeg bliver der er så ikke godt at vide. At være backpacker er både en velsingnelse og en forbandelse. Men heldigvis findes internettet og selvom Australien er stor, er verden lille, så måske møder man nogle af dem igen. Ellers må man jo fortsætte sine eventyr med en rundrejse i Europa når folk er hjemme om et par år ;)

Så nu skal jeg bare finde på noget fornuftigt at bruge min tid på her i weekenden. Carolin snakkede om en festival i dag så  det kunne være de skulle tjekkes ud. Måske en sidste Melbourne fest i aften. Hvem ved hvad dagen bringer.

 Brotanisk have med Carolin...

 ... og en hel bunke andre.

 Niels og Sylvia

 David, Robert og Carolin

 Svaner findes ogsa i sort

 En lille pingvin

Det er da for nemt at spille klaver normalt, sa lad os ga ind i klaveret og spille baglaens...

Vilde dyr i storbyen?

Torsdag den 8. November 2012

Så er det blevet torsdag og jeg er tilbage på hostel efter endnu en dag med sightseeing i byen. I dag havde jeg fundet en gratis city tour med guide så det skulle da prøves. Det var en rigtig god tur og vi kom en masse forskellige steder hen som fx teatrene, det gamle fængsel og en ad små gader med gade kunst. Vi fik også en masse historie at vide omkring Melbourne så det var en god tur. Til sidst kunne man så vælge at betale guide hvis man syntes eller man kunne bare gå. Guiden fortalte at det er et projekt der er i mange byen bl.a. København. Måske er det en eftermiddag værd når man kommer hjem igen. I går ankom jeg til det nye hostel og på trods af at det ligger inde midt i byen er værelset mere stille end det andet hostel. Det skyldes nok både bedre vinduer og at det gamle hostel lå lige ud til en stor vej. Om aftenen var der pasta aften, så der var lavet spagetti kødsovs til alle beboere. Det var super god timing for det betød at jeg kom til at snakke med fire andre der bor her. Pludselig var der lavet planer om at vi alle skulle til aftenmarkedet ikke langt derfra. Hostels er nu en god måde at møde mennesker. Vi tog alle af sted en lille time senere. Desværre var markedet lukket, så vi endte med at finde et sted og få en drink i stedet. De blev en hyggeligt aften og i aften skal vi vist alle sammen ind på en ny club hvor en af pigerne arbejder. Spændende.

Det er ret sjovt at snakke med nye folk her, det først man bliver spurgt om er som regel ikke ens navn men hvor man er fra. Det er nemmere at huske nationaliteter end navne.

At faa mad i byen er bestemt ikke noget problem. Sporgsmalet er hvad du vil give for det. De sidste par dage har jeg spist sushi til frokost. Det lyder fancy og dyr men det behover det ikke at vare. Man kan kobe en rulle pa ca 7 cm til 12 kr. Ikke darligt siger jeg bare. Ellers er der massere at sma cafeer og steder man kan kobe en sandwich og saette sig ude i en park at spise. Hvis vejret ellers er til det. Melbourne siges at have fire aarstider pa en dag. Og vejret skifter virkelig inden for en time. Det gode ved det er da at hvis man ikke kan lide vejret sa vent til lidt senere og det vil vaere helt anderledes. Fordel eller ulempe? Kommer vel an pa hvem man sporger.

På vej tilbage til hostelt i går aftes så vi et posum med sin unge kravle op i et træ i en park vi passerede. Da vi kom tættere på kunne vi se en mere side lige over hovederne på os. Den var så nuser! Godt nok er de skadedyr hernede og det er lovligt at skyde dem i New South Wales men det gjorde dem absolut ikke mindre teddybjørns-agtige for en lille folk turister. Man ved aldrig hvad man finder lige rundt om hjørnet.

Eller hvad man opdager når man går på nettet. Grundet computer vanskeligheder, ny netbank med lukketider og for dårlig software på mobilen har jeg ikke kunne tjekke min netbank og har derfor ikke helt haft nogen ide om hvor mange penge jeg har brugt. Og jeg må sige jeg fik et chok da jeg tjekkede. Godt nok er betalingen for hostel denne uge ikke gået ind endnu, men jeg er sikker på at der er en fejl et sted for jeg har kun brugt 6.000 kr.!? Jeg har været væk i snart 3 måneder og stadig ikke brugt mere… Med den opdagelse besluttede jeg at jeg stopper med at søge jobs nu. Hvis jeg får et er det fedt, hvis ikke så rejser jeg videre. Måske til Adelaide. Det er i hvert fald planen lige nu. Den kan nå at ændre sig mange gange på en uge.

 Possum i et trae

 En drage i chinatown udelukkende lavet af genbrugsflasker

 Flinter st station og Eureka tower i baggrunden

 Min nye seng

Derby day

Den 6. november 2012

Så er det blevet tirsdag i den store by og jeg er ved at vende mig til det. Jeg har været her næsten en uge nu og har lige booket en uge mere – dog på et andet hostel inde i midtbyen. Det ser også en smule mere moderne ud end det her og er ikke meget dyrere så det skal prøves. Jeg har søgt en masse tjener jobs i går så det bliver også spændende om jeg får svar på nogle af dem. Det er åbenbart ikke sæson for kvægdriving lige nu så det er svært at finde noget betalt på landet. Det hjælper dog heller ikke at jeg er nød til at kører min computer i fejlsikret tilstand for at den virker… men i det mindste virker den. Jeg brugte 6 timer den anden aften men en far på skype og der er ingen ændring… øvøv, men jeg er alligevel for nærig til at købe en ny når den nu kører okay i fejlsikret tilstand. (Spørg mig ikke hvad forskellen er, jeg har ingen ide!). Ellers går dagene ganske hurtigt. Lørdag tog jeg til Derby day som var den først af fire væddeløbs dage. Jeg skulle møde Rosy og hendes venner der men havde ikke nogen billet så jeg vågner tidligt op for at hører om de solgte dem i receptionen hvis ikke skulle jeg nå ind til byen og finde et sted de gjorde, så op og tidligt i gang. De solgte så ikke billetter i receptionen men jeg fik at vide at jeg kunne købe dem på nettet og printe dem i receptionen. Okay fint. Jeg søger og finder ud af at der er fire forskellige med adgang til fire forskellige områder. Jeg skriver til Rosy for at finde ud af hvilken en det er men min mobil er selvfølgelig løbet tør for penge. I begyndende panik løber jeg over til nærmeste 7 eleven for at hører om de kan tanke den op. Det kan de heldigvis. Med penge på telefonen ringer jeg så til Rosy som ikke svarer. Okay nu begynder tiden at løbe ud. Hun ringer heldigvis tilbage og jeg får navnet på billeterne. Jeg får bestilt dem og så ned i receptionen for at få dem printet. Pigen dernede kunne ikke finde ud af at opdatere deres mail så det endte med at jeg måttet logge på min hotmail på deres computer og printe dem ud derfra. Nå så havde jeg da en billet. De havde på hostlet reklameret med bus til melbourne cup for 10 dollar så det var jo perfekt. Lige bortset fra at det var melbourne cup day (tirsdag) og ikke derby day (lørdag). Nå så måttet jeg jo selv finde derud. Jeg skyndte mig op for at blive færdig. Jeg følte mig enormt over dressed da jeg gik rundt i fin kjole, høje sko, opsat hår og make-up men det skulle hurtigt ændre sig. Nede i baren var der en 10 stykker der alle var klædt i flotte kjoler og jakkesæt kl 11 om morgnen. Specielt syn at de bare hang ud på pubben, der ikke lige frem er et fancy sted. De skulle også til væddeløbet. De fortalte mig at jeg bare skulle gå op ad vejen og så ville jeg komme til en togstation der ville tage mig derud. Jeg begyndte at gå og minsandten og der ikke var en togstation med en masse fint opklædte folk. Så jeg fulgte mængden og inden længe ankom jeg til væddeløbs banen. Det var nu en meget speciel tur. De her gamle slidte metro tog fyldt til randen med fornemt klædte flok, og jeg mener til den store guldmedalje – med tåbelige hatte og det hele. Faktisk var jeg i denne forsamling meget under dressed og var en af de eneste uden hat. Jaja jeg gad ikke betale flere hundrede kroner for en hat jeg bruger en gang. Efter meget forvirring med at finde Rosy og hendes venner fik vi da endelig fundet hinanden og kunne se væddeløb. Det var i hvert fald derfor jeg troede vi var der. Det virkede ikke som om det var grunden til at alle andre var der. Der var 9 løb den dag og det virkede som om at 90 % af dem der var der ikke så et eneste. Måske er det bare en god undskyldning for at tage sit fineste tøj på og tage ud og drikke med sine venner? Det er nok også sted at blive set og hvis man ikke har været til væddeløbet er man så yt. De har endda haft en fridag i hele staten i dag fordi det er den store væddeløbsdag. Væddeløb eller ej så havde vi det hyggeligt og det var bestemt en oplevelse. Dog var mine sko ikke nær så behagelige at gå i som de så ud så mine fødder var ødelagte da vi skulle hjem og jeg endte med at gå på bare fødder fra toget og hjem til Rosy’s vens lejlighed. Der fik jeg så lov at låne et par flade sko til om aftenen. Det var jeg enormt taknemlig for. Jeg tog med Rosy og hendes venner ud. Det var hyggeligt og jeg har lært en ting om irere – de kender alle sammen hinanden på en eller anden måde. Og de har en evne til at pege andre irere ud i en folkemænge – bare på udseende. Det tror jeg ikke jeg ville kunne med danskere. Dagen efter tog jeg ind til byen for at returnere mine sko. De var gået i stykker i hælen og det lykkedes mig da også at få et til gode bevis. At have højhælede sko på er som at drikke meget. Det virker som en vildt god ide til at starte med men dagen efter vågner man op og siger ”aldrig mere”. I hvert fald ikke indtil næste gang.

I går gik jeg en tur med David ned til ”war memorial”. En hyldest til faldne australske soldater. Derfra havde man en god udsigt til byens skyline. Efter det gik vi en tur i den tilknyttede have. Meget smukt sted og der var da også nogle er havde valgt at holde bryllup der. En skam vejret var lidt sølle. Vi er virkelig taget for langt sydpå. Så langt at det er blevet koldt igen. Jeg gik en tur til stranden i dag og forventede halt at vandet ville være nogenlunde varmt. Nope overhovedet ikke! Det var lige så koldt som Vesterhavet på en forårsdag. Faktisk minder melbourne meget om hjemme. Kigger man ud over havnen kunne det lige så godt være Århus havn og fra balkonen på ”war memorial” – når man kiggede modsat byen – lignede det udsigten vi har over Silkeborg. Og det får byen til at virke mere hjemlig eller giver mere hjemve ved ejg ikke. Jeg savner i hvert fald hjem. Rosy er lige rejst hjem i dag og jeg flytter til byen i morgen og david tager vidst af sted i næste uge så jeg er helt alene igen. Jeg var dog på Victoria market den anden dag og købte mig en lille koala bamse (helt voksen bliver man vel aldrig) som nu er min nye rejsekammerat. Men jeg skal bo på et 6-mands værelse så helt alene bliver jeg nok aldrig. Specielt ikke i byen..

 Pa vej til vaeddelob

En masse meget fint plaklaedte mennesker pa togstationen

 Rosys hest var foreste hele vejen! Bortset fra de sidste 50 meter.. den kom ikke engang pa en tredje plads.

 Min lille koala