10 timers græsslåning senere...

Fredag den 28. september 2012

Så er det endelig blevet fredag og dermed weekend. Det har været en meget lang uge men tiden går jo om man vil det eller ej. Søndag tog vi ind til byen som sædvanlig da vi kom tilbage var Mary Ann ankommet. Hun er en rigtig sød og venlig person og vi tre tøser hygger os meget, jeg tror dog David føler sig en smule fanget i tøse snakken engang i mellem. Søndag skete miraklet også hvor kvien kom op og stå. Jeg hører pludselig Murray kalde mens jeg står og snakker med Rosy og der står han så og holder koens hale. Da koen beslutter at nu gider den da ikke stå der og glo og begynder at gå, er det jo ikke andet at gøre end at følge efter og sørge for at den ikke falder. Så over gårdspladsen gik ko med Murray stadig holdende fast i halen. Det var et meget komisk syn. Den blev da også så træt af ham at den sparkede ud efter ham men han var heldigvis uden for rækkevidde. Efter nogle minutter lod han dog koen til sig selv og vendte tilbage til huset stor smilende og med armene triumferende i vejret. Efter at have fulgt det lille cirkus nummer besluttede Rosy og jeg at tage en ridetur så hun fik Blueeye og jeg tog Joe. Det var en rigtig god tur ud over markerne med god udsigt til solnedgangen. Dog gik det kun i skridt da Rosy ikke har redet før, men hun red hele vejen helt selv hvilket er ret imponerende. Forhåbentlig vil hun gerne med igen en anden gang. Mandag skulle jeg have slået græs men der var hverken strøm på batteriet til plæneklipperen eller mere benzin i tanken. (de har deres egen lille tank som bliver fyldt op en gang i mellem. At kører til den nærmeste tank ville tage for meget tid og benzin.) Så jeg lavede en masse andre små jobs i stedet, blandt andet såede jeg majs og gulerødder. De snakker om at så vandmelon lidt senere på foråret. Tænk sig at kunne gro vandmelon i egen have. Det ville ikke være dårligt. Tirsdag fik vi så benzin og der var købt et ekstra batteri til plæneklipperen men polerne vendte forkert så den måtte startes med ledninger koblet til et andet batteri, men det lykkedes og jeg fik slået en stor del af græsset. Senere fik familien besøg at en af Murrays venner og hans to børn så Rosy havde pludselig fem børn at holde øje med for det har også været en skole ferie denne uge. Stakkels hende. Ud over det er Murray blevet syg og man skulle tro han var døende. Jeg tror vi alle har haft den virus nu undtagen Emma og Mary Ann. Murray er værre end tre årrige Aidee som havde feber et par dage. Sygdommen betød også at Tim (Murrays ven) og hans børn tilbragte tid sammen med Rosy og jeg og de var meget flink alle sammen så det var bestemt ikke noget problem. Onsdag fik jeg slået mere græs (9 til 13 nonstop for det er ikke sikkert man kan starte plæneklipperen igen hvis den først slukkes) og jeg er nu officielt færdig med at slå græs (for denne omgang) det har også kun taget en evighed. (Advarsel: dette afsnit bør ikke læses af sarte sjæle eller folk der spiser) Torsdag morgen starter ud med at vi skulle ud på marken og finde en ko der var død for et par dage siden og så flytte den op til nogle træer hvor den kunne rådne væk. Så død ko fundet med øjne spist og fluer og maddiker i munden og en forfærdelig stank. En stærk kæde om halsen på den og så eller fastgøre den til ladvognen og trække den væk. Bestemt ikke en hyggelig morgen tjans men den smule blod David havde fået på sin sko, mens han prøvede at holde hovedet oppe så vi kunne få kæde på, var nok til at holde fluerne væk fra vores ansigter resten af dagen. Torsdag og i dag har vi været ude ved de små indhegninger til kvæget på Mylandra. De har bygget en ny del til dem og vi har så skulle male dem. Det lyder simpelt men det involverer at man først sliber den gamle rust af (med håndkræft), maler med rust beskyttelse og derefter med maling. Vi har arbejdet i to dage nu og har af rustet og malet med beskyttelse på ca. en 6. del af indhegningen. Det kommer til at tage noget tid. Det begyndte dog at regne så meget i dag at vi opgav at lave mere og kørte tilbage til Kaloola hvor der var en kvie der måske havde brug for hjælp med at kælve. Om morgnen havde vi set to ben stikke ud… så op på quat bike i øs pøs regnvejr og så ned på marken og kigge. Vi fandt en ko der havde kælvet for ikke så længe siden og fandt ikke nogen der havde brug for hjælp så vi regner med at det er den. Så alt er godt. Familien er i Sydney til tirsdag hvilket betyder vi har stedet for os selv. Desværre betyder det også at vi ikke kan tage til byen blive der natten over da vi skal passe alle dyrene. Men det overlever vi nok. Man skal virkelig tænke over hvad man siger her. David sagde for en uge siden at han nok ville tage af sted om to til tre uger og torsdag fik han så at vide at han skulle rejse næste onsdag for Murray havde fundet en New Zealandsk diesel mekaniker som var ”for god til at lade gå forbi”. David er en flink fyr så vi kommer til at savne ham men det bliver også spændende at se hvem den nye fyr er. Nå nu vil jeg gå i seng til lyden af regnvejr. Det har regnet hale dagen og aftenen nu så vi krydser fingre for at det er godt i morgen så vi kan komme ud og ride.

Man bliver hurtigt intressant naar man befinder sig pa marken

Rosy pa Blueeye 

 

 En lille edderkop jeg fandt pa badeforhaenegt - da jeg var gaet ind i badet!
I kan lige tro jeg blev hurtigt faerdig!

Barbecue i det fri

Lørdag den 22. september 2012

Så blev det den 22. og jeg har dermed været her i over en måned. Det føles nu ikke rigtig sådan. Det er nok også fordi jeg efterhånden er blevet så vant til at være her at det er blevet hverdag og derfor går tiden også hurtigere. Søndag i sidste uge besluttede vi at lave et roadtrip så vi tog Davids range rover (han har købt en bil hernede) og kørte op til en national park en times tid fra gården. Der gik vi så nogle ture hvor vi så en røverbandes grotte som de havde brugt under guldfeberen. Vi gik også op på toppen af et lille bjerg og nød udsigten over fuldstændig faldt land med et par bjerge her og der. Det var en rigtig flot tur selvom nedstigningen ikke var helt ufarlig. Med små, ikke særligt besøgte stiger, i et bakket landskab blev vores balance at på en prøve. Vi kom dog alle helskindede ned undtagen David der snublede og faldt så lang han var. Heldigvis var det kun hans stolthed der tog skade. Ugen begyndte med at vi skulle flytte noget kvæg så ud og lege jillaroo. Før vi gik i gang tg Dennis en tur rund på en a markerne hvor der var nogle kvier der havde problemer med at kælve. I sidste uge var der to der døde fordi de ikke blev opdaget hurtigt nok. Han kom hurtigt tilbage og hentede os og et reb da der var en der havde problemer. Jeg sprang op på quatbiken med tom og så ræsede vi ellers efter Dennis ud på marken hvor vi fandt kvien der halvt havde født kalven. Vi fik hurtigt bundet rebet om forbenene på den og bundet det til quaten og trukket den hel ud. Både kalv om mor overleve så det var alt sammen godt og jeg fik set en kalv blive født. Meget spændende. Efter det hentede vi det kvæg der var blevet sorteret fra i sidste uge og som skulle sælges skulle tjekkes om det havde den rette alder. Lige som mennesker får køer mælketænder og voksen tænder og ved at tjekke hvor mange voksen tænder de har, kan man se hvor gamle de er. Dem der skulle sælges måtte ikke have mere end to voksentænder så dem der var for gamle blev sorteret fra. Det kræver selvfølgelig at man får hver enkelt ko ind i løbegangen og derefter fanger dens hoved i en port i enden og der efter åbner dens mund og kigger. Det tog sin tid men det var meget underholdende. Da vi var færdige med at tjekke dem skulle vi bare vente på at lastbilen kom og hentede dem. Eller der var jo lige de køer der var blevet sorteret fra. Ni styks. Dem fik jeg besked på at tage med tilbage til marken ved huset og lukke dem ind på den med de andre. Alene. Okay en udfordring så hvorfor ikke. Jeg hopper op på hesten og køerne bliver gennet ud af de små indhegninger og så ellers farvel til mig. Ned af den ca. 1 km lange grus vejen gik smertefrit ved bare at skridte efter køerne. Som kom vi til lågen. Okay trav op foran køerne, ned fra hesten og åbne dobbelt lågen (heldigvis var den store flok ikke i nærhed af lågen) op på hesten og om bag kvæget for at drive det frem til lågen, og så forbi lågen… nå op foran dem og vende dem rundt tilbage mod lågen og heldigvis gik de denne gang igennem. Da de var inde skulle man jo lige se om man ikke kunne være en rigtig cowgirl og lukke lågen uden at hoppe af hesten og på trods af at det bestemt ikke var let lukkedes det, hvilket var en fed følelse. Efter det gik den ellers i rolig trav hele vejen tilbage. Deres trav er en smule langsommere end den jeg er vant til men det er for at hesten kan blive ved i det tempo i timer, og jeg må da også sige at jeg virkelig nød bare at lade hesten finde det spor den syntes bedst om og så lade man transportere. Med en hånd på tøjlen og den anden ned langs siden føler man sig som en rigtig cowgirl. Da jeg kom tilbage til da andre var der frokost og ikke længe efter kom der en stor lastbil for at hente kvæget. De blev delt op i små grupper af 15 og så ellers sendte op af først en rampe og de senere op ad to således af der var køer i to etager. Det var ganske underholdende at se på. Efter det tog jeg tilbage til farmen og lavede have arbejde samt var ude på Blueeye (Collys pony) med Shelly. Det var bestemt ikke nemt for både Blueeye og Shelly var meget ivrige efter at komme af sted og jeg havde fået strenge ordre på intet hurtigere end trav. Det tog nogle kræfter. Bagefter var jeg også ude med Aidee (jeg tror jeg har stavet hans navn på tre forskellige måder nu har jeg ikke?) på Snowy og jeg på Blueeye. Da min pony besluttede sig for at lave kunstner blev Aidee så bange at han begyndte at græde. Så mig fuldfart af hest, og med to heste i hånden og Aidee på den ene mens jeg prøvede at berolige ham. Efter et stykke tid faldt han til dog til ro og vi red tilbage uden problemer. Ja det er ikke nemt at ride to heste.. tirsdag var det dog på Joe og ikke Blueeye og så gik det en del bedre. Onsdag skete der ikke så meget spændende og torsdag to Murray ned til grænsen for at se på en hest han måske ville købe og da der ikke rigtig var noget for mig at lave på gården blev jeg sendt med drengene ud og lave hegn. Det er et to mands job og den lille ladvogn som de kører i kan teknisk set godt have tre mennesker spændt fast, men så er det også svært at skifte gear. Nå vi kom da der ud og det gik dagen så stille og roligt med. Fredag skulle Dennis (ham der bor på Mylandra og kigger efter Murrays kvæg) have hjælpe med noget mere kvæg der skulle sælges. Da motorcyklen ikke virkede og Murray havde heste traileren, var det kun Tom på quat biken der kunne hjælpe med at flytte dem. I mellemtiden lavede David og jeg hegn hvilket involverede at klipse hønse nettet som udgør bunden af hegnet, sammen med den pigtråde der var i samme højde som toppen, for at sørge for at køerne ikke stikker deres hoved igennem og ødelægger det. Disse to klipses sammen på ca. samme måde som to stykker papir, og redskabet minder om en hæftemaskine. Dog trykker man sammen om metalstykket som man klemmer om en tang og klipsene en del større end dem man bruger til papir. Da vi endelig var færdig med at klipse hegn på havde jeg så ondt i mine hænder at jeg troede jeg ville få blå mærker. Heldigvis kunne vi hjælpe med kvæget så snart de var oppe i de små indhegninger. Der skulle sorteres 180 fra som var store nok til at blive solgt. Den første halvdel blev hentet før frokost og mens vi ventede på at det næste læs skulle hentes kl. 16, hjalp vi med at vaccinere de resterende køer. Da alt var færdigt tog vi tilbage til Kaloola, hvor vi blev budt på en øl og aftensmad da det var Toms sidste aften her. Ham har vi så sagt farvel til i dag, men vi ser ham måske allerede næste weekend hvor vi regner med at tage i byen inden han skal helt af sted nordpå for at høste. Udover det blev vi inviteret til en barbecue med familien efter at de havde flyttet noget kvæg. Så omkring frokost kørte vi ud til en af markerne lige på samme tidspunkt som de alle fire kom galoperende over engen (Aidee var med os). Det så helt film agtigt ud. Så gik vi op på toppen af en bakke og lavede mad over bål mens vi sad og nød en hen fantastisk udsigt over grønne marker og gule raps marker og med bjergene i baggrunden. Meget smukt. I morgen kommer Toms ’erstatning’ en tysk trucker pige/kvinde. Så måske kan jeg også få øvet lidt tysk. Om ikke andet bliver ejg da i hvert fald ikke den eneste som ikke taler engelsk som mit første sprog. Ham der vaccinerede kvæget fredag troede faktisk at jeg var fra england både fordi mit engelsk var så godt og fordi Tom og Davids accent har smittet af på mig. Men det er nu aldrig skidt at få at vide at man er god til noget. Planen er også at Rosy og jeg skal ud og ride i morgen så det må vi se om går. Hun vil bestemt ikke ride Joe efter den at han prøvede grænser med hende i sidste uge så hun får Blueeye hvilket passer mig helt fint. Murray købte for resten hesten så det bliver spændende at se hvornår den dukker op.

Skilt i Forbes

National parken

Mig med Tom i baggrunden

Kunsten at ride flere heste på én gang

Fredag den 14. september 2012

Og selvfølelig kommer man rigtig godt i gang med at skrive o så lukker computeren ned. Nå det jeg ville fortælle var så men bare at det har været en lang uge. Jeg har brugt maget tid i haven, og den store plæneklipper blev fisket så den fik jeg lov at prøve. Det er ikke nær så sjovt som det lyder. I sær ikke når man har brugt så lang tid på at slå græs i forvejen. Der skete dog også mere spændende ting. Den anden dag kom Tom og Murray hjem med en kvie der havde fået en kalv i en al for tidlig alder og derfor havde trykket en nerve så hun kunne ikke gå. Hun ligger nu under nogle træer midt på gårdspladen og hende fodre jeg både morgen og aften samt vender hende så  hun ikke ligger på den samme side hele dagen. Sammen med hende er der også den lille kalv Buddy som stadig fodres med mælk dagligt. Dog ikke flaske men en spand med en slange og en sutteflaske tud i enden. Somme tider for jeg lov at gøre det. Det er en hyggelig tjans. Onsdag var eg ude at ride på Shelly og jeg red det meste af turen med en hånd som en rigtig jillaroo (australsk cowgirl), jeg følte mig mage pro og nød det rigtig meget da vi red ned forbi en indhegning hvor der var en masse kvæg. Torsdag var hun dog så øm – måske efter at have rullet sig på grund af den store byge der pludselig kom – så jeg ville ikke ride hende. Jeg træk hende i stedet bare rundt så hun kunne få lidt motion. For det er vel måden at gøre det på? Nej da man rider da bare en anden hest og har den første i en snor med sig. Så det prøvede jeg så i dag. Da quatbiken ikke virkede måtte jeg til fods ud og hente en hest. Oprindeligt var planen at tage blueeye (Collys pony) men han ville ikke komme hen til mig så jeg endte med at tage Joe. Det var en meget speciel oplevelse at ride på en hest med en hånd og have en anden i den anden, men det lykkedes da nogenlunde. Dog uden så meget trav da det var en del svære. Jeg snakkede senere med Murray, der sagde at han en gang i mellem, når der var mange heste der skulle rides og ikke meget tid, havde op til fire ekstra heste med sig. Der blev jeg en overrasket. Jeg synes en ekstra var svært nok. Men man lærer jo og han har trods alt boet på en farm hele sit liv. I dag overtog jeg lidt af Rosys jobs da hun er taget til Sydney for at fejre sin fødselsdag med venner. Blandt andet skulle jeg hente Adee i Gooloogong (en lille by ca. 15 km væk) og Colly og Otto ved enden af indkørslen (som er godt 3 km lang). Adee gik fint man da jeg skulle hente Colly og Otto var der pludselig en tredje dreng. Øh nå, men jeg kunne jo ikke lade ham blive dernede så jeg kørte dem hjem og håbede på det var aftalt med deres forældre. Det var det da heldigvis også.

Så er min lykkelige ide om at farlige edderkopper bare var en skrøne desværre også blevet ødelagt, da jeg fandt en red-back-spider da jeg gjorde rent i garagen. Bestemt ikke betrykkende men den gjorde mig da heldigvis ikke noget. Nu håber jeg bare på at det er en skrøne at den rent faktisk er giftig. Jeg tror jeg har udviklet en forbi for edderkopper før jeg kommer hjem… nå bare jeg overlever så går det nok.

 I går var en meget træls dag. Der var trælse ting der skulle gøres og det var koldt og regnede. Jeg havde mere en andet bare lyst til weekend og til at komme væk, men i da har været en rigtig god dag. Solen har skinnet og mine pligter har været overkommelige og vi var endda forbi huset for at få en øl eller et glas vin og en lille snak før vi gik tilbage, så lige nu har jeg overhovedet ikke lyst til at forlade stedet. Det er meget spøjst hvordan vejr og vind kan ændre ens humør. Lige nu sidder vi bare og ser tv ved pejsen og venter på at maden skal blive færdig. I morgen står den vidst på nudler fra en restaurant til aften. Det er ikke dårligt. På mandag har jeg været af sted en måned og på fredag har jeg været her en måned. Det er meget mærkeligt at tænke på. Både er det gået hurtigt men også føles to måneder mere som meget lang tid. Forhåbentlig bliver det nogle gode måneder.

Den er lille men den der der... Og en af verdens giftigste.

Livet som cowgirl

Mandag den 10. september 2012

Så er det vist på tide jeg får skrevet lidt igen. I ugen der er gået er der sket lidt af hvert. Mandag gik med det sædvanlige arbejde. Da Murray og Emma ikke var hjemme pga. et møde med en sydafrikaner omkring græs (lyder grinagtigt men jeg tænker at græs nok er ret vigtigt når man prøver at bespise næsten 9000 kvæg) var det Murrays mor der styrede det hele. Da Murray og Emma kom hjem tirsdag formiddag havde jeg givet Shelly sin massage og det var heldigt for pludselig gik alt stærkt. Ham havde planlagt at vi skulle vaccinere en lille flok kvæg på kun 600 (…) men havde glemt at der kom en mand for at kigge på Shellys skade. Han besluttede dog at vi godt kunne nå det alligevel. Da det skulle ske på hans anden farm Mylandra skulle vi jo have transporteret hestene med for det er for langt at ride. Så jeg blev sendt ind for at smører en madpakke mens Tom blev sendt ud efter hestene som skulle hentes på quatbike da de var ude på den store mark. Alle satte i gang med det de nu skulle og det varede ikke længe før vi var af sted alle fire med to heste i tralier. Da vi ankom fik vi hurtigt sadlet op og så af sted på kvægræs. Endnu engang var det rigtig sjovt at samle kvæget sammen og derefter drive det op til de små indhegninger hvor de blev vaccineret. Jeg skiftevis hjalp drengene med at flytte kvæget rundt i de forskellige indelukke og prøvede desperat at få de skræmte dyr til at lade være med at vende rundt i den lille løbegang de blev lukket ind i når de skulle vacciners. Det er godt nok noget af en udfordring. Når en ko har bestemt sig for at vende rundt skal der stor hurtighed og kraft til for at forhindre dem i det. Nogle gange lykkedes det og andre gange tog det en evighed at få dem ud af gangen fordi der var en der vendte forkert  og dermed kunne de andre ikke passere og koen kunne ikke finde det samme brede punkt at vende rundt på igen. Der var tilmed en ko der fik hovedet stukket ud mellem tremmerne og vi brugte omkring et kvarter på at få den fri. Den havde fundet lige det perfekte sted og den perfekte vinkel til at proppe hovedet der ind og selvfølgelig kunne vi ikke få det tilbage. Nå men til sidste lykkedes det dog. Selve kvæg arbejdet er dog heller ikke helt ufarligt. Jeg rev mig på en låge så jeg fik nogle drabelige sår på armen men det var dog Tom der kom mest til skade da han kom lidt for tæt på en skræmt ko der sparkede og ramte ham på armen så han røg en tur på jorden. Han var dog hurtigt oppe at stå igen og trods den store bule han fik på armen kom der aldrig et blåt mærke eller noget. Heldigt han ikke brækkede noget. Nå man da vi kørte tilbage mod farmen sad jeg og krydsede fingre for at jeg måtte komme med dagen efter hvor Murrays agent kom for at vælge nogle køer ud der skulle sælges. Jeg turde ikke spørge men da vi kom tilbage til Kaloola (som er den farm vi bor på) så ærgrede han sig over at vi ikke havde tænkt på at lade hestene blive på Mylandra så vi ikke behøvede at transportere dem igen næste dag. Og da David senere meddelte at vi alle skulle starte kl. 7:00 og ikke 7:30 følgende dag satsede jeg på at det betød jeg måtte komme med. Det gjorde det da også og denne var der en hel del vej at fragte kvæget så vi fik redet en masse (drenge hjalp også på en motorcykel og en quatbike). Da agenten havde skilt dem fra han mente der skulle sælges, vaccinerede vi resten og red dem tilbage igen. I den anledning fik jeg også et rigtigt kig på Mylandra og jeg er glad for at vi bor på Kaloola for det var godt nok et kedeligt sted. Her er der da hjemmeligt med et hus med en ordentlig have. Måske kan det også have noget at gøre med at det var overskuet og blæste og så ser alt jo mere indbydende ud. Nå men da vi kom tilbage tirsdag sen eftermiddag kom manden der skulle kigge på Shelly. Han sagde at massagen havde hjulpet meget og at hun nu kunne rides en halv time hverdag i skridt og trav. Det er så også mit job. Det er sådan set et fint job men man føler sig lidt dum når man rider rundt på en lille pony. Skidt på det er en hyggelig ting at gøre om morgenen når alting er ved at varme op. Tank havde ikke nogen glæde af massagen så han røg ud på marken på sommerferie. Det jeg er på vej tilbage efter at have ordnet hestene kan jeg høre en mærkelig bumbende lyd og da jeg drejer om hjørnet kan jeg se Addie der hoppe på taget af sin fars ladvogn. Og med det mener jeg en bil med lad hvor toppen af kølerhjelmen når mig til næsen. Ergo drengen hopper rundt på taget af en to en halv meter høj bil. I det han hører sin far røbe skynder han sig at kravle ned, misser et trin og falder durk ned på ryggen fra en halv meters højde. Hurtigt hen g trøste den grædende dreng hvorefter han bliver hentet ind og sat i skammekrogen. Sådan en dag har men ikke lyst til at komme Murray mere på tværs men stakkels David der havde fået besked på at parkere bilen under halvtaget – med strenge ordre på at passe på at den påhægte tralier ikke rammer taget – kører lige 10 cm for langt på trods af at Tom hjalp med afstanden. Og så stod vi ellers der og kiggede på det sted hestetraileren havde ramt. Lige præcis der hvor tagrenden blev samle mellem to stykker og nu løb vandet bare ned i en lille fin strøm. Ingen af os kunne finde på en løsning og der var ikke andet at gøre en at vente til Murray kom tilbage. Det syntes at tage en evighed med endelig kom han tilbage og David fik ikke lige frem ros. Nå men sket er sket og ingen kom til skade. Da vi stod og ventede på Murray kom vi til at snakke om hvad det værste en backpacker mon havde gjort. Tom fortale at der var nogen der havde kørt den lille ladvogn ind et vand trug og der var en der havde hældt benzin på en diesel motor. Der er nok nogle der har gjort værre ting men det må man leve med når man hele tiden hyre folk der ikke kan noget endnu. Torsdag gik med at ride Shelly og slå græs. Eller det vil sige til græsslåmaskinen sagde op. Hvad der er galt med den vides ikke men nu er den sendt til reparation og jeg kan ikke slå græs, sikke en skam. Ydre mere var den store græsslåmaskine kommet hjem og der var nogle dele der skulle skiftes. Da det ville koste 700 dollar at få mekanikerne til at fikse den mente Murray at det måtte David da kunne klarer så han fik manual og så værsgo at gå i gang. Jeg tror han har en form for uddannelse med maskiner men han så nu lidt fortabt ud. Da der ikke rigtig var noget for mig at gøre ud over hesten så jeg blev sent til Mylandra for at hjælpe med at bygge en ny afdeling til de små indhegninger til kvæget men tiden skubbede sig og da jeg kom der ud var de ikke så langet som planlagt så de ville ikke gå i gang endnu så jeg ventede bare på farmen mens de flyttede noget kvæg på motorcyklerne. Efter frokost to jeg med Tom ud at lave hegn. Ikke det værste arbejde men det er der jo ikke noget der er den førte halve time. Tom hader der i hvert fald efterhånden. Lørdag tog vil Forbes Show som var en blanding mellem dyrskue og tivoli. En masse forlystelse og en masse dyr der blev kåret. Duer der lignede hinanden på en prik men alligevel havde den ene vundet og ikke den anden. Køer, får, haner, ænder og gæs. Der var også fårehunde konkurrencer, fåreklipningskonkurrence, ridebanespringning, højdespring for hunde og slutteligt radioerbiler for voksne. Eller det vil sige 8 gamle bliver i en ring på 40 meter i diameter og den sidste bil der stadig virker har vundet. Og så gælder det ellers bare om at smadre ind i de andre. Det var ret underholdende at se på. Efter vi ikke gad være der mere tog vi hen på pubben og der blev vi så resten af aftenen, Tom erklærede at han nok rejser om to uger så vi besluttede at så måtte det være weekenden hvor vi blev og festede. vi sov på det hotel der er kombineret med den.  Fattige rejsende som vi nu er bestilte vi et værelse med en dobbelt seng og en enkelt. Rosy og jeg gik i seng først og vi delte så enkelt sengen så de tre drenge (Andrew var en ven af de andre så han mødte os på pubben) kunne få lov at få dobbelt sengen. Det endte dog med at David startede med at sove på gulvet og de to andre gik ud og sov i hver deres bil for de skulle i hvert fald ikke sove i seng med en anden dreng. Dem om det. Til morgen mad var der McDonald. Hernede har de specielle morgenmads menuer hvor man får en bagel med bacon, æg og ost i stedet for en burger. Det kan godt være de påstår at det er god tømmermænds mad men det er jeg nu ikke enig i. Hvordan kan det være at jo mere fedtet og klæbrigt det er jo bedre smager det dagen der på? Nå men ud og handle og så hjem og slappe af resten af dagen. Og nu er det så blevet mandag. Jeg troede ikke jeg havde meget at lave men pludselig havde jeg så meget at jeg ikke nåede at blive færdig. Jeg ar blandt andet fejet det vide hus der var fuld af det røde støv de har hernede. Nu tror jeg at jeg ved hvordan det må være at børste tænder på en dinosaur. På trods af at have fjernet en masse edderkoppespind er jeg stadig ikke stødt ind i nogen edderkopper større end en to krone. Jeg er dog stadig ikke helt tryg ved det. Har jeg skrevet om det papir der hænger på vores køleskab og konstant minder en om at de er der ude. Dog er det blevet september og det betyder åbenbart slanger. Tom sagde den anden dag at han havde set en brun slange. Nå tænker jeg  det er vel bare en snog lignende slange, jeg spurte dog om den var farlig og fik at vide at det kun var en af de farligste. Øh nå, så må vi hellere holde udkig efter slanger også. I morgen har den ældste dreng, Otto, fødselsdag og på fredag har Rosy så vi skal ned til familien og spise middag i morgen. Så det er ikke dårligt.

Min trofaste ganger

Ridetur i solnedgangen

Kvaeg arbejde

Papegojer? Jep de er overalt!

Forbes Show

Faareklipnings konkurence

En af mange maerkelige udstille fugle

Rosy og Tom og en meget stor maskine...

Dette er en tyr... Dem har du ikke lyst til at komme op og slaas med...

Et glad faar :)

Mini cowgirls need mini horses

Hojdespring for hunde

Den første uge

Onsdag den 22 august 2012

Så har jeg været her i halvanden dag. Hele natten til tirsdag kunne jeg ikke sove. Nok halvt pga. spænding og halvt pga. jetlag. I hvertfald lå jeg og kiggede på uret hele natten og det endte med at jeg stod op 4:45 for at gøre mig klar til at tage af sted. Simone stod lige op og sagde farvel og så var det ellers ud i den kolde natteluft. Jeg tog toget ikke langt fra Simone og så ind til Central Station hvor jeg skiftede til et tog mod landet. Og man kan roligt sige det er landet. Når man har kørt et stykke tid begynder man at undre sig over at folk gider bo så langt fra alting, og så kører toget 3 timer mere plus 3 timer bus plus næsten en halvtimes kører tur (jeg blev hentet på stationen) og så var man der. I midten af absolut ingenting. Selvfølgelig er der kun et teleselskab der har dækning herude og det er ikke det jeg har… Men sådan er det. Der er tre andre backpackers her. En irsk pige Rosy, og to engelske drenge Tom og David. De er alle sammen rigtig søde og vi bor i vores egen lille hytte hvor jeg har mit eget værelse og dejligt store seng. Ellers er der fælles bad, toilet, vaskemaskine, køkken, spisebord og stue med tv og pejs. Det er ikke stort men det er alt man behøver.
I går ankom jeg så sent at jeg ikke nåede et hjælpe med ret meget. Dog var dyrlægen der for at kigge på hestene, som stort set alle er skadede. De var nød til at bedøve Dugel fordi de skulle knække hans skulder på plads så at sige. Så jeg fik lov at holde ham mens han blev bedøvet og da han vågnede igen. Jeg ville dog hellere have været med dyrlægen rundt og se til de andre men sådan er det. Vi spiste aftensmad med familien. Både fordi jeg kom og fordi Tom havde fødselsdag mandag. Ellers var det på hovedet i seng for at få sovet godt ud efter en hel nat uden søvn.
Jeg fik da også sovet ud og var klar til at arbejde her til morgen. Arbejdet starter 7:30 så det kunne være meget værre. Jeg har gjort heste tralier ren, renset vinterdæknerne der kom af nogle af hestene i dag, ordnet skraldespande og massageret en af hestene der havde trådt forkert og derfor var helt øm i hele kroppen. Jeg er sikker på jeg også har lavet andre ting men det er jeg for træt til at huske nu. Jeg tog ud og ride med ejeren Murray ved 5 tiden, hvilket ikke gik så godt som håbet. Jeg er meget ude af træning hvad angår ridning og de ridder lidt anderledes her, men det vender jeg mig nok til. Jeg følte dog at jeg red som en nybegynder hvilket gør mig lidt trist.
Da jeg kom tilbage ordnede vi heste og min dag sluttede 18:30 hvilket er senere end den normalt vil siger de. I hvert fald tog jeg min pc med ned til huset og fik lov at sende en email hjem. Det gav lidt hjemve. Men nu er jeg tilbage i hytten. Jeg har fået en rigtig god aftensmad som Tom lavede og så har vi alle fire siddet og set serie hvilket var meget hyggeligt. Efter en lang dags arbejde går hele min krop dog ondt så jeg glæder mig bare til at komme i seng.
Alting er virkeligt fedt her og det er mere eller mindre hvad jeg forstillede mig og alligevel har jeg lidt den der tanke ”Hvad fanden laver jeg her”. Jeg håber det bare er fordi jeg ikke er faldet til endnu og bare føler mig lidt malplaceret og i vejen. Jeg kan ikke sætte en finger på noget jeg ville ændre så det er nok bare hjemve. Jo en ting ville jeg gerne ændre: edderkopper. Jeg har endnu kun set en og jeg er ret sikker på den ikke var farlig men jeg har konstant kriplen over hele kroppen fordi jeg tror der er en edderkop på mig der har tænkt sig at slå mig ihjel! Men det er forhåbentlig ikke så slemt, selvom de har en seddel med billeder af de farlige edderkopper til at hænge på køleskabet… Nå edderkopper eller ej så vil jeg ligge mig nu for jeg har en lang dag i morgen.

Fredag den 24 august 2012

Fire måneder til juleaften!
I går var en lidt træls dag. Murray var på den anden farm så der var ikke så meget at lave med hestene da han ikke har vist mig hvad jeg skal endnu. Så den stod på have arbejde og rengøring af vores bil. Vi har en bil vi bruger når vi skal til byen og hente drengene osv. Det ville da have været okay hvis jeg ikke konstant var bange for at løbe ind i en edderkop hver gang jeg rørte noget… Og oven i det så regnede det også i lange meget våde byger… og ud over alt det arbejde Murray havde givet mig kom hans mor også lige forbi og gav mig en masse ekstra ting. Det nåede jeg så ikke. Mest fordi jeg skulle kører med Rosy ind til byen for at hente drengene da hun var faldet og ikke kunne bevæge sine ben ordentligt. Selvfølgelig skulle de hentes ved deres bedstemor så jeg blev pænt mindet om alt det hun havde sat mig til. Da vi endelig kom tilbage var mørket ved at falde på og jeg skulle stadig ordne heste, så det endte med at jeg ikke var færdig før 18:30 igen… Det var en af de dage hvor man virkelig undre sig over hvad man laver sådan et sted som det her. Men i dag blev det bedre. Jeg ved ikke om det er fordi jeg er ved at inde rytmen eller det bare var gode arbejdsopgaver. Jeg ordnede heste, gav Sherly en massage, luede ud i haven og fik ordnet de jobs jeg fik af Murrays mor. Ved frokosttid kom Murray tilbage og jeg passede AD ( den mindste af drengene) men han var ude at ride på Tank. Han er klart den yngste af tre på mange måder. Den mest larmende, forkælede, for lov til mest og den mest opmærksomhedskrævende. Men han er nu en sød fyr når han ikke prøver grænser af. Efter det fangede jeg Jacks og Joe og mens Murray trænede polo cross på Jacks red jeg rundt på Joe. Først var jeg meget nervøs for det gik som sagt ikke godt den første dag og under opsadlingen flippede Jacks så meget ud at de begge gik i panik og Joes grime knækkede fordi han trak så meget i den. Nå men der er ikke tid til at være en kujon så hovedtøj og hjelm på og så op på dyret. Og utroligt nok gik det enormt godt. Ingen kasten med hovedet fordi jeg holdt for stramt og endda ros for at rette ind efter hvad der blev sagt. Hvor vi normalt bliver fortalt; at stort set lige meget hvad der sker så bare læn dig tilbage så skal man her læne sig en smule frem. Og jeg må sige det giver en meget mere behagelig måde at ride på. Alt i alt gik det rigtig godt og selvom at jeg først var færdig kl. 18 så nød jeg virkelig dagen. I dag føltes det faktisk som om at jeg saktens kunne vænne mig til at bo sådan her. I morgen er det weekend og udover en morgen fodring og dækner har jeg fri. Vi skal til Forbes at handle ind og ellers nok tilbringe et par timer der. Rosy er taget til Sydney i weekenden og kommer ikke hjem før mandag, men Tom og David er hyggelige folk så jeg skal nok få det sjovt.
Klokken er nu 22 men jeg føler det som var den 1 eller noget. Jeg sad kl. 19:30 og overvejede bare at gå i seng. Jeg har nu også fanget mig en forkølelse eller noget så det oven i det hårde arbejde og friske luft gør en virkelig træt. Jeg frøs endda så meget at jeg måtte hente min dyne. Jeg tror Tom havde lidt ondt af mig. Han fyrede i hvert fald ekstra meget op også selvom vi vidste vi skulle i seng inden længe. Flinkt af ham. Nu er jeg varm og træt og glæder mig til en god nats søvn og æg og bacon i morgen mmm.

Søndag den 26 august 2012

Lørdag morgen vågnede jeg med en forfærdelig hoste og hovedpine og var meget taknemlig for at jeg bare skulle tage dækkenerne af hestene og fodre dem før jeg var færdig for den dag. Det gik også meget nemt indtil jeg skulle have fat i Dugel der var ude på marken og bestemt ikke mente jeg skulle have fat i ham. Så efter at have travet ned til dem i den anden ende at den store fold og tilbage med et dækken, måtte jeg ned igen og lokke med halm for det græs jeg havde plukket i første omgang var ikke spændende nok… nå endelig fik jeg gjort hestene færdige og tilbage til hytten for at få noget morgenmad og så til Forbes og handle ind. Det viste sig dog at Murray og Emma havde nogle kuponer eller sådan noget vi skulle have med og de kom først hjem hen af eftermiddagen så turen blev udskudt til søndag. Det gjorde mig dog ikke noget for jeg havde det ikke fantastisk. Dagen blev i stedet brugt på at se en masse tv og bare flade ud. Tidligt i seng og så ligge og hoste hele natten. Fedt.I det mindste har jeg det bedre i dag. Jeg hoster stadig forfærdeligt og nyser og snotter men hovedpinen er næsten væk. I dag var der igen pligter. Med undtagelse af tre heste der stak af ud af en låge Collie ikke havde lukket da han trak sin hest ud, men de var hurtigt fanget. Fredag havde Murray trimmet Jacks hove og om det var på grund af det eller træning vides ikke, men han gik i hvert fald lidt underligt. Det havde jeg overhovedet ikke set da jeg trak ham ned eller fodrede ham næste morgen og det tror jeg ikke Murray var helt tilfreds med. Nå sådan er det. Vi kom af sted til Forbes og her sidder vi nu på en cafe og får en kop var kakao. Efter det skal vi ud og handle og så er det hverdag igen i morgen. Spændende hvad næste uge bringer.

Tirsdag den 28 august 2012
Og blot som jeg skulle til at ligge hele bloggen op så forsvinder internettet… fedt. Nå men jeg fik lånt Toms computer til at sende en enkelt mail og så tog vi ellers til Parkes for at handle ind. Hvorfor vi skulle helt til Parkes ved jeg ikke men vi havde ikke noget bedre at give os til alligevel så hvorfor ikke. Vi får hver 50 dollar om ugen at handle mad for. Det er 200 dollar i alt og det svarer til omkring 1300 kr. Det lyder af meget og vi købte da også mange ting men vi sparede alligevel alle steder vi kunne og fik dermed lige råd til en ny elkedel. Den gamle var både utæt og fuld af kalk. Nå men en tur på Forbes inn og få en enkelt øl før turen gik tilbage til gården. Hele dagen gik med hosten, nysen og snotten fra min side. Meget lækkert, men der er ikke så meget at gøre ved det. Mandag gik stille og roligt. Jeg plantede nogle nye grønsager i haven og det mindede mig og dengang vi plantede ting i vores lille urtehave i Danmark. Hyggelige minder. Ellers gik dagen uden problemer. Eller det skal man aldrig sige eller bare tænke. Jeg skulle hente Rosy i Eugawra ikke langt fra gården men da jeg satte mig ind var der ikke mere benzin. Jeg vidste der var en form for tank et sted på gården og jeg finder den da også, eller det vil sige dem, for der var to. Så var gode råd dyre for en er diesel og en er benzin man hvad er hvad? Jeg har ingen forbindelse så jeg kan ikke ringe og spørge og selvom Murray samme morgen havde sagt at hvis der var et nødstilfælde så kunne jeg ringe til ham fra deres telefon. Jeg synes dog ikke de var nødstilfælde nok, så jeg kiggede lidt på beholderne og blev enig med mig selv og prøvede om der var noget i dem. Det er der. Nå så måtte jeg jo prøve om de passede. Heldigvis passede den ene bedre end den anden så jeg tog chancen og fyldte bilen halvt op. Da jeg havde hentet Rosy spurgte jeg hende og hun bekræftede at det var den rigtige. Pyh. Senere lavede jeg mad for første gang. Den stod på spaghetti carbonada for man kan vel lige så godt starte simpelt ud. Natten brugte jeg på at hoste så meget at jeg på et tidspunkt – godet nok halvt i søvne – var overbevist om at jeg var ved at blive kvalt… udover det sov jeg faktisk rigtig godt. I dag har jeg slået græs på en græsplæne der a) overhovedet ikke trængte til det eller b) havde græs der var en halv meter højt. Jaja nu er det da ens. To heste fik massage i dag, gid nogen ville give mig massage. AD på 3 var ude at ride på sin hvide pony. Eller det vil sige jeg gik ved siden af med et tov, men han havde selv tøjler og det hele. Nok går ponyen kun mig til midt på brystkassen men med den lille dreng oven på så den meget stor ud. Selv var jeg også ude at ride på Joe for at blive mere tryg ved det. Jeg var også ude at kører på quatbike hvilket jeg godt kan se hvordan man kan blive afhængig af! Det er godt nok sjovt!
Jacks kommer ikke i træning til weekenden så der bliver ingen polo cross. Øv. Men til gengæld snakkede Murray om at der var noget kvæg der skulle vaccineres så dem skal vi muligvis hente ind på hesteryg i morgen så det glæder jeg mig meget til. Nu vil jeg lave mig en kop varm vand med honning og prøve på ikke at dø af hoste i nat.

Torsdag den 30. august 2012

Onsdag morgen vågnede jeg op og glædede mig rigtig meget til at til at arbejde med kvæg men fik at vide at det ikke blev til noget alligevel. Så jeg gik rundt hele dagen og havde hjemve og overvejede hvad jeg laver her, men så i dag! I dag startede som alle andre dagen men efter frokost sadlede Murray og jeg hestene og så red vi ud for at hente kvæg. Det var 6 måneder gammelt kvæg så det var nogle halv større pjuskede dyr som var mere nysgerrige end bange for mig, hvilket gav lidt af et problem da vi kom ned til dem og skulle drive dem op mod farmen. Efter en massen ridden frem og tilbage for at få dem hen hvor vi ville lykkedes det at få dem på en pæn linie op ad vejen, og der red jeg bag 402 kvæg og drev dem helt selv mens Murray og David fiksede et vand trug de havde ødelagt. Det var måske kun 3 minutter og ca. 200 meter men det er noget af det fedeste jeg nogensinde har prøvet. Murray tilmed roste mig for mit ridt under samlingen af kvæget så det varmede meget. Efter at have leget cowgirl, eller jillaroo som de kalder det her, havde vi drevet kvæget omkring to-tre kilometer og var kommet op til indhegningerne hvor vi fik lokket dem ind. Så blev de i flokke af 70 stykke lukket ind i et inde lukke hvor vi alle fire skulle hjælpe – Tom slog sig til os senere – her blev de delt igen og til sidst blev 8 kvæg lokket ind i en smal gang hvor de blev vaccineret. David og jeg skulle også tjekke om der var nogen der ikke var blevet kastreret, og på trods af ko lort over det hele var det enormt spændende at få lov at arbejde med de mange kvæg. Efter ikke ret lang tid sagde Murray at de ikke havde brug for mig og at jeg kunne gå tilbage til at slå græsset (hvilket efter tre dages arbejde stadig ikke er færdigt) men jeg spurgte om jeg ikke nok måtte blive og fik at vide 10 min mere. Okay bedre end ingenting. Men efter de 10 minutter sagde han ikke noget og jeg mindede ham ikke om det og tre timer senere var vi færdige med dem alle sammen. Jeg fik tilmed at vide at jeg havde været en stor hjælp for David var al for langsom så han var glad for at jeg var blevet. En del af behandlingen var at klippe hornene af de unge kvæg og da jeg vendte mig om og kiggede på en af dem var der blod ud over at hele hovedet og blodet der sprøjtede ud af hovedet på dem som i en dårlig gyser film. Det så helt vildt ud. Nu jeg havde ordnet hestene for natten om jeg så ikke ville med ned og have en øl ned hos dem. Det sagde jeg ikke nej til, så jeg skyndte mig at blive færdig, tog et hurtigt bad og mødte de andre nede i huset hvor der var kolde øl, frisk pil-selv rejer og kiks med ost. Bestemt ikke en dårlig slutning på en super fantastisk dag. Det vi har lavet her til eftermiddag var alt jeg kom til Australien for at gøre og hvis bare jeg kan gøre det en gang imellem så vil det helt sikkert være det hele værd at blive her. Jeg kan slet ikke stoppe med at smile, det var bare så fedt! Nå men det er jo kun torsdag og i morgen venter endnu en dag med arbejde så jeg må hellere komme i seng. Klokken er allerede blevet 21:30! Det bliver nu godt med en god nats søvn.

Lørdag den 1. september 2012

  Så er det weekend igen. Forhåbentlig bliver de muligt at skype med familien der hjemme når nu vi kommer til Forbes. Det er godt nok 6 om morgnen hos dem men mon ikke de gerne står op for det. I går skete der ikke så meget spændende. Bare endnu en dag med have arbejde og massage til hestene. De har taget en lille kalv ind der er blevet efterladt af dens mor så den skal vi ned og flaske fodre her i eftermiddag, det skal nok blive sjovt. Ellers kommer dagen nok til at gå stille og roligt. Jeg er næsten kommet oven på min forkølelse, til gengæld tror jeg at jeg har smittet alle andre… Nå det er der ikke meget at gøre ved. Jeg savner folk der hjemme rigtig meget. Og jeg har en underlig lyst til at tage på camping? Når jeg går og slår græs eller noget andet der ikke kræver den store koncentration tager jeg musik i ørerne og så er det næsten som at være derhjemme og slå græs. Så går alting lidt hurtigere. Men der sker da også sjove ting der gør det værd at blive så lige nu er planen at blive her i 3 måneder så jeg kan få lov at blive i Australien et ekstra år hvis det er de jeg vil.

Jeg forlod Sydney meget tidligt...

... og en togtur er ikke just opkvikkende :p

Min udsigt i 4 timer

Og en lille smule Danmark midt ude i ingenting

Kalven Buddy

Jep, den kan jeg korer! Altsa ikke den store i baggrunden... Den er der ikke andre en Murray der ror.

Solnedgangs massage. Heldige hest.

Joe

Den soedste beboer pa gaarden.

Mit vaerelse

 Den yngste af drengene, Aidee.