Lørdag den 22. september 2012
Så blev det den 22. og jeg har dermed været her i over en
måned. Det føles nu ikke rigtig sådan. Det er nok også fordi jeg efterhånden er
blevet så vant til at være her at det er blevet hverdag og derfor går tiden
også hurtigere. Søndag i sidste uge besluttede vi at lave et roadtrip så vi tog
Davids range rover (han har købt en bil hernede) og kørte op til en national
park en times tid fra gården. Der gik vi så nogle ture hvor vi så en
røverbandes grotte som de havde brugt under guldfeberen. Vi gik også op på
toppen af et lille bjerg og nød udsigten over fuldstændig faldt land med et par
bjerge her og der. Det var en rigtig flot tur selvom nedstigningen ikke var
helt ufarlig. Med små, ikke særligt besøgte stiger, i et bakket landskab blev
vores balance at på en prøve. Vi kom dog alle helskindede ned undtagen David
der snublede og faldt så lang han var. Heldigvis var det kun hans stolthed der
tog skade. Ugen begyndte med at vi skulle flytte noget kvæg så ud og lege
jillaroo. Før vi gik i gang tg Dennis en tur rund på en a markerne hvor der var
nogle kvier der havde problemer med at kælve. I sidste uge var der to der døde
fordi de ikke blev opdaget hurtigt nok. Han kom hurtigt tilbage og hentede os
og et reb da der var en der havde problemer. Jeg sprang op på quatbiken med tom
og så ræsede vi ellers efter Dennis ud på marken hvor vi fandt kvien der halvt
havde født kalven. Vi fik hurtigt bundet rebet om forbenene på den og bundet
det til quaten og trukket den hel ud. Både kalv om mor overleve så det var alt
sammen godt og jeg fik set en kalv blive født. Meget spændende. Efter det
hentede vi det kvæg der var blevet sorteret fra i sidste uge og som skulle
sælges skulle tjekkes om det havde den rette alder. Lige som mennesker får køer
mælketænder og voksen tænder og ved at tjekke hvor mange voksen tænder de har,
kan man se hvor gamle de er. Dem der skulle sælges måtte ikke have mere end to
voksentænder så dem der var for gamle blev sorteret fra. Det kræver
selvfølgelig at man får hver enkelt ko ind i løbegangen og derefter fanger dens
hoved i en port i enden og der efter åbner dens mund og kigger. Det tog sin tid
men det var meget underholdende. Da vi var færdige med at tjekke dem skulle vi
bare vente på at lastbilen kom og hentede dem. Eller der var jo lige de køer
der var blevet sorteret fra. Ni styks. Dem fik jeg besked på at tage med tilbage
til marken ved huset og lukke dem ind på den med de andre. Alene. Okay en
udfordring så hvorfor ikke. Jeg hopper op på hesten og køerne bliver gennet ud
af de små indhegninger og så ellers farvel til mig. Ned af den ca. 1 km lange
grus vejen gik smertefrit ved bare at skridte efter køerne. Som kom vi til
lågen. Okay trav op foran køerne, ned fra hesten og åbne dobbelt lågen
(heldigvis var den store flok ikke i nærhed af lågen) op på hesten og om bag
kvæget for at drive det frem til lågen, og så forbi lågen… nå op foran dem og
vende dem rundt tilbage mod lågen og heldigvis gik de denne gang igennem. Da de
var inde skulle man jo lige se om man ikke kunne være en rigtig cowgirl og
lukke lågen uden at hoppe af hesten og på trods af at det bestemt ikke var let
lukkedes det, hvilket var en fed følelse. Efter det gik den ellers i rolig trav
hele vejen tilbage. Deres trav er en smule langsommere end den jeg er vant til
men det er for at hesten kan blive ved i det tempo i timer, og jeg må da også
sige at jeg virkelig nød bare at lade hesten finde det spor den syntes bedst om
og så lade man transportere. Med en hånd på tøjlen og den anden ned langs siden
føler man sig som en rigtig cowgirl. Da jeg kom tilbage til da andre var der
frokost og ikke længe efter kom der en stor lastbil for at hente kvæget. De
blev delt op i små grupper af 15 og så ellers sendte op af først en rampe og de
senere op ad to således af der var køer i to etager. Det var ganske
underholdende at se på. Efter det tog jeg tilbage til farmen og lavede have
arbejde samt var ude på Blueeye (Collys pony) med Shelly. Det var bestemt ikke
nemt for både Blueeye og Shelly var meget ivrige efter at komme af sted og jeg
havde fået strenge ordre på intet hurtigere end trav. Det tog nogle kræfter.
Bagefter var jeg også ude med Aidee (jeg tror jeg har stavet hans navn på tre
forskellige måder nu har jeg ikke?) på Snowy og jeg på Blueeye. Da min pony
besluttede sig for at lave kunstner blev Aidee så bange at han begyndte at
græde. Så mig fuldfart af hest, og med to heste i hånden og Aidee på den ene
mens jeg prøvede at berolige ham. Efter et stykke tid faldt han til dog til ro
og vi red tilbage uden problemer. Ja det er ikke nemt at ride to heste..
tirsdag var det dog på Joe og ikke Blueeye og så gik det en del bedre. Onsdag
skete der ikke så meget spændende og torsdag to Murray ned til grænsen for at
se på en hest han måske ville købe og da der ikke rigtig var noget for mig at
lave på gården blev jeg sendt med drengene ud og lave hegn. Det er et to mands
job og den lille ladvogn som de kører i kan teknisk set godt have tre mennesker
spændt fast, men så er det også svært at skifte gear. Nå vi kom da der ud og
det gik dagen så stille og roligt med. Fredag skulle Dennis (ham der bor på
Mylandra og kigger efter Murrays kvæg) have hjælpe med noget mere kvæg der
skulle sælges. Da motorcyklen ikke virkede og Murray havde heste traileren, var
det kun Tom på quat biken der kunne hjælpe med at flytte dem. I mellemtiden
lavede David og jeg hegn hvilket involverede at klipse hønse nettet som udgør
bunden af hegnet, sammen med den pigtråde der var i samme højde som toppen, for
at sørge for at køerne ikke stikker deres hoved igennem og ødelægger det. Disse
to klipses sammen på ca. samme måde som to stykker papir, og redskabet minder om
en hæftemaskine. Dog trykker man sammen om metalstykket som man klemmer om en
tang og klipsene en del større end dem man bruger til papir. Da vi endelig var
færdig med at klipse hegn på havde jeg så ondt i mine hænder at jeg troede jeg
ville få blå mærker. Heldigvis kunne vi hjælpe med kvæget så snart de var oppe
i de små indhegninger. Der skulle sorteres 180 fra som var store nok til at
blive solgt. Den første halvdel blev hentet før frokost og mens vi ventede på
at det næste læs skulle hentes kl. 16, hjalp vi med at vaccinere de resterende
køer. Da alt var færdigt tog vi tilbage til Kaloola, hvor vi blev budt på en øl
og aftensmad da det var Toms sidste aften her. Ham har vi så sagt farvel til i
dag, men vi ser ham måske allerede næste weekend hvor vi regner med at tage i
byen inden han skal helt af sted nordpå for at høste. Udover det blev vi
inviteret til en barbecue med familien efter at de havde flyttet noget kvæg. Så
omkring frokost kørte vi ud til en af markerne lige på samme tidspunkt som de
alle fire kom galoperende over engen (Aidee var med os). Det så helt film
agtigt ud. Så gik vi op på toppen af en bakke og lavede mad over bål mens vi
sad og nød en hen fantastisk udsigt over grønne marker og gule raps marker og
med bjergene i baggrunden. Meget smukt. I morgen kommer Toms ’erstatning’ en
tysk trucker pige/kvinde. Så måske kan jeg også få øvet lidt tysk. Om ikke
andet bliver ejg da i hvert fald ikke den eneste som ikke taler engelsk som mit
første sprog. Ham der vaccinerede kvæget fredag troede faktisk at jeg var fra
england både fordi mit engelsk var så godt og fordi Tom og Davids accent har
smittet af på mig. Men det er nu aldrig skidt at få at vide at man er god til
noget. Planen er også at Rosy og jeg skal ud og ride i morgen så det må vi se om
går. Hun vil bestemt ikke ride Joe efter den at han prøvede grænser med hende i
sidste uge så hun får Blueeye hvilket passer mig helt fint. Murray købte for
resten hesten så det bliver spændende at se hvornår den dukker op.
Skilt i Forbes
National parken
Mig med Tom i baggrunden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar