fredag den 28. september 2012

10 timers græsslåning senere...


Fredag den 28. september 2012
Så er det endelig blevet fredag og dermed weekend. Det har været en meget lang uge men tiden går jo om man vil det eller ej. Søndag tog vi ind til byen som sædvanlig da vi kom tilbage var Mary Ann ankommet. Hun er en rigtig sød og venlig person og vi tre tøser hygger os meget, jeg tror dog David føler sig en smule fanget i tøse snakken engang i mellem. Søndag skete miraklet også hvor kvien kom op og stå. Jeg hører pludselig Murray kalde mens jeg står og snakker med Rosy og der står han så og holder koens hale. Da koen beslutter at nu gider den da ikke stå der og glo og begynder at gå, er det jo ikke andet at gøre end at følge efter og sørge for at den ikke falder. Så over gårdspladsen gik ko med Murray stadig holdende fast i halen. Det var et meget komisk syn. Den blev da også så træt af ham at den sparkede ud efter ham men han var heldigvis uden for rækkevidde. Efter nogle minutter lod han dog koen til sig selv og vendte tilbage til huset stor smilende og med armene triumferende i vejret. Efter at have fulgt det lille cirkus nummer besluttede Rosy og jeg at tage en ridetur så hun fik Blueeye og jeg tog Joe. Det var en rigtig god tur ud over markerne med god udsigt til solnedgangen. Dog gik det kun i skridt da Rosy ikke har redet før, men hun red hele vejen helt selv hvilket er ret imponerende. Forhåbentlig vil hun gerne med igen en anden gang. Mandag skulle jeg have slået græs men der var hverken strøm på batteriet til plæneklipperen eller mere benzin i tanken. (de har deres egen lille tank som bliver fyldt op en gang i mellem. At kører til den nærmeste tank ville tage for meget tid og benzin.) Så jeg lavede en masse andre små jobs i stedet, blandt andet såede jeg majs og gulerødder. De snakker om at så vandmelon lidt senere på foråret. Tænk sig at kunne gro vandmelon i egen have. Det ville ikke være dårligt. Tirsdag fik vi så benzin og der var købt et ekstra batteri til plæneklipperen men polerne vendte forkert så den måtte startes med ledninger koblet til et andet batteri, men det lykkedes og jeg fik slået en stor del af græsset. Senere fik familien besøg at en af Murrays venner og hans to børn så Rosy havde pludselig fem børn at holde øje med for det har også været en skole ferie denne uge. Stakkels hende. Ud over det er Murray blevet syg og man skulle tro han var døende. Jeg tror vi alle har haft den virus nu undtagen Emma og Mary Ann. Murray er værre end tre årrige Aidee som havde feber et par dage. Sygdommen betød også at Tim (Murrays ven) og hans børn tilbragte tid sammen med Rosy og jeg og de var meget flink alle sammen så det var bestemt ikke noget problem. Onsdag fik jeg slået mere græs (9 til 13 nonstop for det er ikke sikkert man kan starte plæneklipperen igen hvis den først slukkes) og jeg er nu officielt færdig med at slå græs (for denne omgang) det har også kun taget en evighed. (Advarsel: dette afsnit bør ikke læses af sarte sjæle eller folk der spiser) Torsdag morgen starter ud med at vi skulle ud på marken og finde en ko der var død for et par dage siden og så flytte den op til nogle træer hvor den kunne rådne væk. Så død ko fundet med øjne spist og fluer og maddiker i munden og en forfærdelig stank. En stærk kæde om halsen på den og så eller fastgøre den til ladvognen og trække den væk. Bestemt ikke en hyggelig morgen tjans men den smule blod David havde fået på sin sko, mens han prøvede at holde hovedet oppe så vi kunne få kæde på, var nok til at holde fluerne væk fra vores ansigter resten af dagen. Torsdag og i dag har vi været ude ved de små indhegninger til kvæget på Mylandra. De har bygget en ny del til dem og vi har så skulle male dem. Det lyder simpelt men det involverer at man først sliber den gamle rust af (med håndkræft), maler med rust beskyttelse og derefter med maling. Vi har arbejdet i to dage nu og har af rustet og malet med beskyttelse på ca. en 6. del af indhegningen. Det kommer til at tage noget tid. Det begyndte dog at regne så meget i dag at vi opgav at lave mere og kørte tilbage til Kaloola hvor der var en kvie der måske havde brug for hjælp med at kælve. Om morgnen havde vi set to ben stikke ud… så op på quat bike i øs pøs regnvejr og så ned på marken og kigge. Vi fandt en ko der havde kælvet for ikke så længe siden og fandt ikke nogen der havde brug for hjælp så vi regner med at det er den. Så alt er godt. Familien er i Sydney til tirsdag hvilket betyder vi har stedet for os selv. Desværre betyder det også at vi ikke kan tage til byen blive der natten over da vi skal passe alle dyrene. Men det overlever vi nok. Man skal virkelig tænke over hvad man siger her. David sagde for en uge siden at han nok ville tage af sted om to til tre uger og torsdag fik han så at vide at han skulle rejse næste onsdag for Murray havde fundet en New Zealandsk diesel mekaniker som var ”for god til at lade gå forbi”. David er en flink fyr så vi kommer til at savne ham men det bliver også spændende at se hvem den nye fyr er. Nå nu vil jeg gå i seng til lyden af regnvejr. Det har regnet hale dagen og aftenen nu så vi krydser fingre for at det er godt i morgen så vi kan komme ud og ride.


Man bliver hurtigt intressant naar man befinder sig pa marken
Rosy pa Blueeye 

 En lille edderkop jeg fandt pa badeforhaenegt - da jeg var gaet ind i badet!
I kan lige tro jeg blev hurtigt faerdig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar