Fredag den 14. september 2012
Og selvfølelig kommer man rigtig godt i gang med at skrive o
så lukker computeren ned. Nå det jeg ville fortælle var så men bare at det har
været en lang uge. Jeg har brugt maget tid i haven, og den store plæneklipper
blev fisket så den fik jeg lov at prøve. Det er ikke nær så sjovt som det
lyder. I sær ikke når man har brugt så lang tid på at slå græs i forvejen. Der
skete dog også mere spændende ting. Den anden dag kom Tom og Murray hjem med en
kvie der havde fået en kalv i en al for tidlig alder og derfor havde trykket en
nerve så hun kunne ikke gå. Hun ligger nu under nogle træer midt på gårdspladen
og hende fodre jeg både morgen og aften samt vender hende så hun ikke ligger på den samme side hele dagen.
Sammen med hende er der også den lille kalv Buddy som stadig fodres med mælk
dagligt. Dog ikke flaske men en spand med en slange og en sutteflaske tud i
enden. Somme tider for jeg lov at gøre det. Det er en hyggelig tjans. Onsdag
var eg ude at ride på Shelly og jeg red det meste af turen med en hånd som en
rigtig jillaroo (australsk cowgirl), jeg følte mig mage pro og nød det rigtig
meget da vi red ned forbi en indhegning hvor der var en masse kvæg. Torsdag var
hun dog så øm – måske efter at have rullet sig på grund af den store byge der
pludselig kom – så jeg ville ikke ride hende. Jeg træk hende i stedet bare
rundt så hun kunne få lidt motion. For det er vel måden at gøre det på? Nej da
man rider da bare en anden hest og har den første i en snor med sig. Så det
prøvede jeg så i dag. Da quatbiken ikke virkede måtte jeg til fods ud og hente
en hest. Oprindeligt var planen at tage blueeye (Collys pony) men han ville
ikke komme hen til mig så jeg endte med at tage Joe. Det var en meget speciel
oplevelse at ride på en hest med en hånd og have en anden i den anden, men det
lykkedes da nogenlunde. Dog uden så meget trav da det var en del svære. Jeg
snakkede senere med Murray, der sagde at han en gang i mellem, når der var
mange heste der skulle rides og ikke meget tid, havde op til fire ekstra heste
med sig. Der blev jeg en overrasket. Jeg synes en ekstra var svært nok. Men man
lærer jo og han har trods alt boet på en farm hele sit liv. I dag overtog jeg
lidt af Rosys jobs da hun er taget til Sydney for at fejre sin fødselsdag med
venner. Blandt andet skulle jeg hente Adee i Gooloogong (en lille by ca. 15 km
væk) og Colly og Otto ved enden af indkørslen (som er godt 3 km lang). Adee gik
fint man da jeg skulle hente Colly og Otto var der pludselig en tredje dreng.
Øh nå, men jeg kunne jo ikke lade ham blive dernede så jeg kørte dem hjem og
håbede på det var aftalt med deres forældre. Det var det da heldigvis også.
Så er min lykkelige ide om at farlige edderkopper bare var
en skrøne desværre også blevet ødelagt, da jeg fandt en red-back-spider da jeg
gjorde rent i garagen. Bestemt ikke betrykkende men den gjorde mig da heldigvis
ikke noget. Nu håber jeg bare på at det er en skrøne at den rent faktisk er
giftig. Jeg tror jeg har udviklet en forbi for edderkopper før jeg kommer hjem…
nå bare jeg overlever så går det nok.
I går var en meget
træls dag. Der var trælse ting der skulle gøres og det var koldt og regnede.
Jeg havde mere en andet bare lyst til weekend og til at komme væk, men i da har
været en rigtig god dag. Solen har skinnet og mine pligter har været overkommelige
og vi var endda forbi huset for at få en øl eller et glas vin og en lille snak
før vi gik tilbage, så lige nu har jeg overhovedet ikke lyst til at forlade
stedet. Det er meget spøjst hvordan vejr og vind kan ændre ens humør. Lige nu
sidder vi bare og ser tv ved pejsen og venter på at maden skal blive færdig. I
morgen står den vidst på nudler fra en restaurant til aften. Det er ikke
dårligt. På mandag har jeg været af sted en måned og på fredag har jeg været
her en måned. Det er meget mærkeligt at tænke på. Både er det gået hurtigt men
også føles to måneder mere som meget lang tid. Forhåbentlig bliver det nogle
gode måneder.
Den er lille men den der der... Og en af verdens giftigste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar