Mandag den 15. april 2013
Eventyret fortsætter og her mandag aften er vi kommet til en halv storby (for Vestausralsk standard) kaldet Carnarvan. Torsdag gik med at udforske kalberri national park og kystlinie. Kysten var rigtig flot men det var ekstremt varmt og overskyet så vi blev ikke hængende ret længe. Da turen så gik igennem parken (som var 1000 kvadrat kilometer stor så det tog en god time at krydse den) indhentede vi tre biler der kørte på række. Vi overhalede så de to første og da vi kørte bag den trejde sad vi alle stille et øjeblik og på cirka samme tid går det op for os at den overlæssede bil der kører foran os er de hollændere vi mødtes med den første dag, og at de to biler bag os er resten af flokken. Helt tilfældigt for der vi ikke rigtig nogen af dem der havde haft telefondækning. Desværre varede det ikke længe for vi havde et par ekstra steder vi gerne ville se i parken og da vi drejede af fortsatte de. Vi ankom så til den anden del af parken og ville lave noget frokost. Da vi havde lavet det og satte os for at spise gik der ikke 30 sek før der var 20 fluer omkring hver af os. Og hvis det bare havde været eupærsike fluer så ja det ville være irreterende men det er også det. Men det her var australske fluer og ikke kun bider de men de er også eksra irreterende og forstår ikke et hint om at flyve væk. De sætter sig ved øjne, næse, mund alle steder og man skal praktisk talt skubbe dem væk før de flyver væk i ca. 5 sekunder. Enormt frustrerende og frokosten blev spist så hurtigt som muligt så vi kunne komme videre. Vi kørte så videre nord på et par timer og fandt en gratis campingplads. Vi havde jo så håbet at der ville være flue-fri men næh nej, de var stadig alle steder. Heldigvis gik de i seng så snart det blev mørkt og vi kunne sætte os udenfor og nyde aften varmen. Og med et par sterinlys og David på guitar var det en super hyggelig aften. Dagen efter gik turen videre mod Monkey Mia. Det var dog lidt af en kører tur så vi stoppede ved en af stranden på vejen og hvem skulle det vise sig vi mødte der? Hold Holland, Frankrig og hvor de nu ellers alle sammen er fra. De havde overnattet i nærheden og havde også planlagt en strand dag så vi tog sammen til Shell beach. Aftenen blev brugt på at fiske og der var så mange fisk at det lykkedes selv for mig at fange en. Så efter to timers fisken havde vi så mange fisk at der var stort fest måltid. Meget belejligt er det nemt at finde gratis gasgril her i Australien så vi grillede fik og kogte ris og så var der ellers mad til 11 personer for næsten ingen penge. Efter det tog vi lidt ud af byen igen og fandt et andet gratis camping spot med super udsigt over havet og natte himlen. Og øde nok til at ingen kunne brokke sig over musikken så vi råhyggede og med sterinlys som eneste lys kan man vidst godt sige at der var god camping stemning. I går gik det meste af dagen med at slappe af og prøve at gemme sig lidt væk fra middages heden som stadig har i solidt greb om landet. Nu følger vi jo også varmen nord på så det er nok ikke så underligt. Hen af eftermiddagen besluttede vi at betale for en camping plads og dermed også lidt luxus i for af en pool. Det må siges at det var kærkommet. Specielt var et ordenligt bad bagefter helt fantastisk. Det der med at have langt hår og bade i saltvand for derefter at lade det tører i vinden er ikke ligefrem den bedste ide. Eller nu har jeg da en ide om hvordan dreadlocks laves. Det lykkes dog at børste det der syntes at være en stor hårknude ud, selvom det krævede en hel del balsam. Om aftenen havde William linet en 'biograf' op i poolen så vi alle sad med plastiskstole i vandet og vand til anklerne og så "The Hobbit". Man har jo kun det sjov man selv laver.
I dag tog vi så op til Monkey Mia hvor vilde delfiner kommer ind for at blive fodret. Unge mennesker som vi nu alle er, er det der med at komme op tidligt ikke rigtig noget vi er gode til, så da vi kom der op var de allerede blevet fodret to gange og selvom de havde tre fodringer var det ikke sikkert at de ville komme tilbage til den tredje. Nå vi ville nu alligevel prøve og da de lige var blevet fodret var vi nogle stykker der besluttede at gå en lille tur og så forhåbentlig være tilbage til tredje fodring. Ud over et par pelikaner og et par meget nærgående emuer var der ikke det helt store at se. Det sjovest var nok at gå fra stranden og så en 30 meter ind i landet og inden for en meters brede skiftede sandet fra at være hvidt til at være rødt. Og nu snakker jeg ikke bare en lille farve kontrast, men virkelig fra helt hvidt til den karakristiske røde farve australsk jord har. Efter vores gå tur kom vi tilbage til nyheden om at delfinerne lige havde været der og var svømmet væk for fem minutter siden. Kan I så lige tro jeg var skuffet. Nå det var der jo ikke så meget at gøre ved så vi gik tilbage til de andre der lå og slikkede sol på stranden. Da jeg ikke havde tænkt så langt som til at tage en bikini på sad jeg bare på breden og kiggede ud over vandet. Og lige der, ikke ti meter fra os svømmede 5 delfiner forbi. Ur, kamera og mobil blev hurtigt efterladt og så var det ellers ud i vandet, for tøj eller ej, jeg skulle da ud og svømme med delfinerne og selvom jeg ikke kom så tæt på som nogle af drengene der allerede var ude i vandet var de lige der ganske få meget fra mig. Det må jeg sige var en fed oplevelse. Nogle af drenege er surfere og har set delfiner mange gange så jeg tror de syntes jeg var lidt skør, men det må de om, jeg syntes det var sjovt. Efter Monkey Mia stod den på en 300 km kører tur gennem absolut igenting. Udover en ged her og der og måske en modkørerne bil i ny og næ var der bogstavligt talt ingen civilisation. Ingen gårde, ingen små byer, intet. Og snorlige veje. Ganske specielt og noget siger mig det ikke bliver den sidste gang det sker. Men med 1620 km kørt er vi da noget et godt stykke, men med alle vores detours kommer det nok til at tage en del mere end de 4500 km den dirkete vej ville have været. Men humøret er højt og selvom vi midster de andre her i Carnarvon, da de vil prøve at finde arbejde, er jeg sikker på at vi nok skal finde nogle andre at snakke med, og helt sikkert også flere gode oplevelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar