Onsdag den 22. maj 2013
Ved nærmere efterforskning er jeg kommet frem til følgende konklussion. Darwin er en ganske fin by og der er alt hvad man behøver men så heller ikke mere. Det er faktisk en ret kedelig by hvis I spørger mig og selv her i tørkeperioden hvor det burde være udholdeligt vejr, er det stadig svært at tilbringe en hel dag udendørs uden at gemme sig i aircondisionede rum. Det er godt nok kun 35 grader men luftfugtigheden er så høj at selvom man bare står stille løber sveden af en. Jeg glæder mig efterhånden til at komme hjem til et land hvor man ikke har lyst til at tage et bad hvert 10 minut. Nå men der har da været gode ting ved Darwin. For eksempel var Sebastian jo også her og vi trosdag og lørdag sammen på hhv. strand-aften-marked og Italiensk festival. Festivallen var lidt speciel. Den bestod af en scene hvor der foregik noget semi-italiensk underholdning og så en masse madboder som hen af middags tid løb tør for både pasta og pizza. Men det var nu ganske hyggeligt alligevel. Markedet var også ganske godt og der var en hel del mere variation i boderne. Ellers er tiden blevet brugt med at chille på vores dejligt kølige væresle eller bare gå en tur i byen. Stephen tog afsted mandag så aftenen blev brugt på at hygge og sige farvel til ham. David skulle rejse tidligt onsdag morgen og Nina leder efter atbejde, så det var sådan set kun mig der stod uden plan. Jeg fandt et sted hvor de havde heste og kvæg og jeg brugte hele weekenden på at ringe til dem for at hører om jeg kunne komme ud og wwoofe for dem. Men der var ingen der svarede. Tirsdag gav jeg så op og begyndte at lede efter et andet sted. Det var der heller ikke meget held i så jeg begyndte at blive lidt skuffet. Jeg havde ikke rigtig lyst til at blive i Darwin mine sidste uger, for som sagt er det ikke vandvittigt spændende. Men så lige pludselig ud af det blå ringer min mobil (nej, jeg har ikke fået min kære smartphone tilbage, blot købt en alt for dyr skod telefon for det er jo svært at leve uden) og om det ikke er de folk jeg har prøvet at komme i kontakt med hele weekenden. De var da lige i byen så hvis jeg stadig manglede et sted at bo og kunne være klar på en halv time kunne jeg komme med dem nu. Det skulle de ikke sige to gange og en halv time senere sidder jeg i bilen på vej ud på landet igen. Det var en smule trist at skulle sige farvel til David og Nina med så kort varsel men sådan er det jo. Så det var i går. Nu sidder jeg ellers på et lille værelse i en kontruktion 20 meter fra huset. De er begge rigtig søde og de har nogle flere folk til at bo til leje så det er ikke fordi jeg mangler nogle at snakke med. Godt nok har de to egendomme og den her er ikke dem med kvæg og heste men en mango farm. Lidt en skuffelse men mon ikke jeg kommer med ned på den anden farm når der sker noget. Det er i hvert fald mit håb. Og selv hvis jeg ikke gør er det her bedre end at trilletommelfingre i Darwin. Arbejdet i dag har bestået i at bestille et par flybilletter, gøre mit værelse rent, lave flødekartofler og vaske op så det er jo heller ikke fordi jeg er over bebyrdet. Det skal nok blive nogle fine uger. Ud ovet det har jeg for første gang i næsten to måneder set regn i dag. Og det kunne man da kalde et skybrud. Det varede ca. 10 min og det stod bare ned i stænger og så var det ellers slut. Bagefter kom heden og luftfugtigheden tilbage og selvom jeg bare støvede af svedte jeg så meget at min trøje bogstavligt talt var gennemblødt. Jaja jeg er kommet til troperne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar