onsdag den 29. maj 2013

Mangoer og edderkopper

Onsdag den 29. maj 2013

Så har jeg tilbragt en uge på en mango farm. Her er dejligt stille og fredeligt i sammenligning med byerne og det er rart at vide nogenlunde hvad man skal foretage sig hver dag efter det lange roadtrip. Jeg savner dog lidt unge mennesker for her er alle over 40. Men det er nu okay for de er alle mægtigt flinke. I går havde jeg en kæmpe huntsman edderkop inde på mit værelse. Den var vel på størrelse med en tekop og bevægede sig utroligt hurtigt. Kylling som jeg var måtte jeg over i tv stuen og spørge Jimbo om han ikke nok ville komme og slå den ihjel. Jeg behøvede ikke sige ret meget før han bare rejste sig og gik med. Et hurtigt dask og så tilbage og se tv. Det virkede bestemt ikke som første gang han måtte komme en ynklig backpacker til hjælp men han smilede bare og sagde at det da altid var noget at jeg ikke havde skreget. Også i de mango træer jeg beskærer er der store edderkopper. De sidder heldigvis i spind så de bliver hvor de er. Og på trods af deres størrelse er de vidst heller ikke farlige. Men jeg synes nu ikke jeg vil tage chancen så jeg holder mig så meget på afstend som jeg nu kan. Desværre skal man jo tæt på træet for at kunne beskærer de så helt slipper jeg ikke. Farligere er de brune slanger som også er i området og som ligerne grene der ligger på jorden. Heldigvis er jeg ikke stødt på nogle af dem endnu men jeg tager dog trofast min lille lygte med ud hvis det er bare en smule mørket, for de er dødelige og nu har jeg jo næsten overlevet et helt år i dette farlige land så det ville da være en skam hvis der skulle ske noget nu. Det største problem lige nu er dog også at få den stædige mandelfarmer jeg arbejdede for over julen til at sende mig nogle papirer jeg skal bruge for at kunne få min skat tilbage. Det er lidt noget bøvl men jeg tror - måske lidt naivt - på at det kan lade sig gøre. Ellers går dagene stille og roligt. Jeg hører jordens søjler på lydbog for jeg er blevet træt af musik men det er nu en god måde at få tiden til at gå med det ensformige arbejde. I det mindste er vejret godt og ikke for varmt og Plucka har lovet at tage mig med til den lille ekstra egendom de har hvor der er kvæg. Der er vidst ikke forfærdelig meget der skal gøres men lidt er bedre end igenting. En af hønsne har fået kyllinger og i går fik jeg ikke lukket kalkunerne ind før det blev mørkt og så nægtede de purere at gå nogen steder for nu var det mørkt og så skulle man sove. Stædige kræ men for stor en mundfuld for slanger så den eneste farer var Gus, en af kvæg hundene som har en forsmag for kalkun. Han blev bundet efter en kort løbetur og så var alt ellers i orden. Hønsnene var da så fornuftige at gå tilbage til buret da det blev mørkt, så de var ikke noget problem. I morgen var det vidst noget med at en ko skulle slagtes og det er også en del af Pluckas mange jobs. I weekenden så jeg to geder blive skudt og slagtet men en ko er jo en del større så det skal nok blive interesant. Ellers går dagene stødt og jeg kan snart tælle dagene på to hænder til jeg flyver ud af landet. Nu gælder det bare om at få det sidste ud af det og nyde det australske land liv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar