Tilbage til civilisationen

Torsdag den 16. maj 2013

Så er det blevet torsdag og målet Darwin er endelig nået. Efter vi forlod The Red Center kørte vi den lange vej op igen og havde aftalt at mødes med Stephen på en camping plads i Matharanka national park. Da der ikke var nogen af os der havde mobil dækning skulle det dog vise sig at være lidt svære end først planlagt. Han kunne være på to forskellige pladser og efter at have tjekket den ene ud var det ved at blive mørkt. Og det der med at kører i tusmørke er ikke den bedste ide for der er kænguroer over alt. Det skulle dog også end med at Nina, der på daværende tidspunkt var chauffør, ramte en sød lille Roo. Heldigvis skete der ikke noget med bilen eller os så det var bare den lille stakkel der måtte lade livet. Da vi så opdagede at vi faktisk var kørt til en helt forkert campingplads og Stephen nok var i den anden ende, gav vi op og besluttede at vi måtte finde ham morgenen efter. På vores campingplads var der tilmed live guitar- og didiridoomusik så vi havde en rigtig hyggelig aften. Morgen efter kørte vi så til den anden camping plads og der var der et grøn telt med en britte. Jeg må nu sige at altig er meget nemmere med mobiltelefoner... Om ikke andet så fandt vi ham og tilbaragte dagen ved de undergunds opvarmede vandhuller der er i parken. Vi holdt os dog til det aller klareste vand for der er begyndt at komme krokkedille advarsler over alt. Ferskvands krokkedillerne (også kaldet 'Freshies' af de lokale) gør tilsyneladende ikke noget med mindre man irretere dem, men saltvands krokkedillerne (som trods navnet stadig findes i saltvand og bliver kaldet 'salties') er agrassive og venter gerne på lur for en bid menneske. De er åbentbart også ret kloge og hvis man slår lejr i nærhenden af vandet og henter vand fra det samme sted, så vil de opservere de første dage og så på tredje eller fjerde dagen ligger de på lur og venter på dig. Og når man hører alle de historier kan man da heller ikke lade være med at blive en smule nervøs. Nå men vi tog fra Mathranka, hvor der stod en backpacker og blaffede så ham tog vi da med. Han hed Jonas og var fra Tyskland og var på vej til Darwin så vi kunne da give ham et lift til Kathrine. Et hurtigt stop i Kathrine Gorge og så ellers videre til Kakadu national park som åbentbart er sted at se omkring Darwin. Desværre var meget af det lukket eller kun tilgængeligt med 4 hjulstræk men de steder vi kunne komme til var da meget flotte. Vandfald og små vandhuller som man altid var en smule bange for at svømme i. Og så var der også nogle hulemalerier fra aborigines som sikkert var ganske interessante for folk der kan lide sådan noget. Jeg syntes nu det var ret kedeligt. Aftnerne blev brugt på at finde de lange bukser, sokker og hættetrøjer frem, ikke fordi det var koldt for det var det bestemt ikke, men fordi der var så utrolig mange myg. Fuldstændig dumt mange og hvis man ville have en nogenlunde rolig nat uden at blive spist, var alternativet at lukket hele bilen ned og så koge derinde for det kølede aldrig rigtig ned. Det blev nogle lange dage og med de lange gåture i den bagende sol i løbet af dagen, blev vi alle ret udmattede. Dog ikke så meget at vi ville opgive den sidste national park på turen, nemlig Litchfield. Det betød dog også at vi var nød til at leje bilen en ekstra dag men det var heldigvis ikke noget problem. Så vi tog til Litchfield hvor der er en masse helt fantastisk vandfald og alle rimelig nemt tilgængelig hvilket vi vidst alle havde brug for. Der var dog en af turene hvor man kunne gå i et loop ved at følge vandet. Vi missede dog stien der lede tilbage og endte op på lidt af en jungle tur. Ikke helt betrykkende når der er 10 cm store edderkopper rundt omkring, iler og hvem ved hvor mange slanger. Vi overlevede da heldigvis alle sammen og var enige om at det havde været gåturen værd alligevel. Den sidste morgen blev så brugt ved at af vandfaldende får turen gik det sidste stykke mod Darwin. Efter en grundig vask af bilen og den triste erkendelse at min telefon nok ikke er til at finde igen, fik vi afleveret bilen og er nu tilbage på gåben og offentligt transport. Og dermed sluttede vores roadtrip Perth-Broome-Alice Springs - Darwin, med 12 000 km kørt og hvem ved hvormange km gået, klatret og svømmet. En fantastisk tur med smukke steder og hyggelige mennesker. Nu er vi så i Darwin og det betød jo selvfølgelig at Nina og jeg ville ud og så på byen i går aftes. Drengene blev tilbage på hostlet, men vi havde en super aften hvor vi mødte Jonas som har fået et job med at kører cykel taxa. Så fik vi da lige et gratis lift til en bar hvor i hel tilfældigt møder en af de franskmænd som vi møde i starten af vores tur, og som Nina rejste med til at starte med. Og den tyske Sebastian fra Working Hostlet i South Australia var der lige pludselig også. Vi vidste godt de ville være i Darwin men ikke på den bar den aften. Og stadig hvad er chancen for at møde folk igen. Tilsynelandende stor. Nå men nu er tiden så komme til at udforske Darwin og finde en måde at bruge de sidste uger før turen går hjem igen. Forhåbentlig bliver det en god sidste måned.