Red Center Express

Onsdag den 7. maj 2013

Det der med at lægge langsigtede planer i Australien er bare ikke muligt. Og når jeg siger langsigtet mener jeg mere end to dage frem. For en uge siden var planen at tage til Kathrine og så gennem national parkerne op til Darwin. Nu var det bare sådan et det der med at bruge 14 dage på en så forholdsvist lille strækning ikke syntes eventyrlig nok, så da vi kom til Kathrine besluttede vi at lave en lille detour til Alice Springs for at se ayers rock og Kings canyon. Det er kun omkring 1000 km hver vej så det er jo ikke noget problem. Stephen syntes dog det var for meget og han ville hellere hike rundt i Kathrine national park, så vi aftalte at mødes med ham igen når vi kom op og så kunne vi jo tage gennem Kakadu sammen. Så Nina, David og jeg fik fornyet alle forsynningerne og så stod den ellers på næsten to hele dages kørsel. Jeg tror alrig jeg har kørt nogen steder hvor det var nødvendigt at fylde tanken op fire gange. To af gangene var det dog kun en halv tank men man må da sige vi er heldige med at benzin i det mindste er billigere her end i Europa. Første nat brugte vi i Tennent Creek, en by med en stor procentdel Aborigines og det var en lidt speciel oplevelse. Da vi ankom var den omkring 19:30 og de var blevet mørk. Gaderne var fyldt med folk og der var ikke en eneste hvid at spotte. De fleste af de voksne var også fulde og det gjorde det måske lidt skræmmende. Nå ja de har jo aldrig gjort os noget og vi skulle da også have en oplevelse ud af det, så vi kørte til bottle shoppen og var de eneste hvide i køen. Meget spøjst men vi fik købt nogle øl og hyggede os ellers på campimgpladsen bagefter. Næste da stod igen på kørsel og efter lang tid kom vi da endelig tæt på Ayers rock og på tredje dagen lykkes det os endelig at komme hele vejen. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet. En meget stor sten midt igenting tror jeg. Og det var en stor sten midt i ingenting men det var langt mere imponerende end jeg havde regnet med. Vi gik også en tur op på toppen og selvom vi godt kunne se det var en stejl skråning blev vi dog ret overraskede og det var måske en smule mere udfordrende end i hvert fald Nina og jeg havde forventet. David var selvfølgelig ude af syne efter en 10 minuttes tid. Men vi fik da kæmpet os op og da vi er ved at nå toppen blever vi mødt af en Australier på vej ned som smilende fortæller os at nu er vi næsten halvvejs. Haha tænker vi meget morsomt. Det vidste sig dog at han havde ret. Heldigvis var den sidste halvdel ikke helt så hård og da vi endelig kom op på toppen var det da også det hele værd. En fantastisk flot udsigt med 360 graders udsyn til en hoisont der bare består af faldt land og intet andet bortset fra et bjerg hist og her. Da vi fik revet os løs og kom ned uden skrammer fortsatte vi til Kata Tjuta som var lidt det samme. Ved solnedgang kørte vi tilbage og nød at se den store røde sten skifte farve.

Næste dag stod så på Kings Canoyn hvilket også var et helt fantastisk sted. Så snart vi slap væk fra turist gupperne kunne vi rigtig nyde den storslåede natur. Det er virkelig svært at beskrive det men bestemt et besøg værd. Så bruge vi en dag i West MacDonnell national park med flere gå ture i et helt fantastisk landskab. Vi var tilmed så heldige at se vilde heste, dingoer og kameler og selvfølgelig kænguruer. Heldigvis ramte vi ikke nogle af dem selvom de var tæt på et par gange. I dag tog vi så de sidste stop i West MacDonnall og så gik turen ellers nord på igen. Så nu sidder vi igen i Tennent Creek og er forundrede over hvor meget vi har set på så få dage men også glade for at vi gjorde det for det er et helt fantastisk sted og et af de smukkeste steder i Australien så langt. I morgen går turen op til Matharanka hvor vi mødes med Stephen igen og så er der eller de sidste national parker før bilen skal afleves i Darwin den 14. Så langt så godt og man må sige det er noget af en tur hvor vi nu har rundet 10.000 km mærket. 7 dage igen og en masse eventyr forude.