Ude godt men hjemme bedst

Torsdag den 20. juni 2013

Jeg er nød til at få rundet den her blog ordentlig af. Den blev ikke sluttet på en ordentlig måde så her kommer lige et sidste indlæg.

I torsdags tog jeg til lufthavnen og fik lige lagt et indlæg op får jeg gik ombord på flyet. Det første fly til New Delhi var ikke fantastisk men jeg faldt heldigvis i søvn det meste af vejen. Da vi kom til New Delhi begyndte balladen så. Jeg havde fået en mail af min far hvor der stod at jeg ikke skulle bruge et visa så længe jeg blev i lufthavnen. Fint så jeg skulle bare finde mit fly til Bruxelles. Jeg kommer ud hvor der er et skilt med ”inernational transfer” en vej eller ”domestic transfer” og ”bagage” en anden vej. Da jeg så prøver at gå gennem døren til internationalt transfer bliver jeg stoppet af en af stewardesserne som siger jeg skal gå den anden vej, altså ud. Da jeg prøver at forklarer hende at jeg skal til Europa siger hun jeg skal gå hen og få et visa. Men det havde jeg jo fået at vide at jeg ikke skulle. Nå men inden jeg kunne nå at diskutere for meget med hende ringer hendes telefon og mens hun snakker, kommer der to stewardesser ud af døren til den internationale transfer, så jeg skynder mig igennem inden døren lukker igen.  Så skulle jeg så have mine ting gennem security  og det skulle selvfølgelig gøre kønsopdelt.. og alle skulle kropsvisiteres så det tog en evighed. Pas blev tjekket og jeg kom endelig igennem. Nå så ud til gaten og så kunne jeg side og kukkelure der en times tid til de ville lukke os ind. Igen skulle tasker skannes og pas tjekkes. Så kunne jeg da sove lidt ved gaten til vi begyndte at borde. Her tjekkede de så kun bordingkort og jeg nåde lige at ånde lette op før jeg kom ned til flyet. Her stod de så igen og tjekkede pas. Jag gav ham mit og da han så jeg kom fra Singapore blev jeg bedt om at stille mig over i en anden kø. Jeg spurgte en af de andre om han vidste hvad der foregik. Han sagde at de bare skulle tjekke at vores visa var i orden. Der begyndte mit hjerte så at slå lidt hurtigt for jeg havde jo ikke noget visa. Det havde jeg fået at vide at jeg ikke behøvede. Det ville godt nok være træls at blive nægtet adgang til flyet og så specielt når jeg nu var så tæt på at jeg kunne kigge ind. Heldigvis var der ikke noget galt og jeg blev lukket ind og fandt endelig min plads. Fin flyve tur og i Bruxelles gik alting fuldstændig problemfrit. Jeg skulle flyve med et lille fly til 35 personer hjem og der blev serveret danske rundstykker på flyet. Det er det bedste rundstykke jeg nogensinde har fået og jeg kunne mærke hvordan sommerfuglene blev flere og flere som vi nærmede os og da jeg så det første Dannebrog måtte jeg erkende at selvom Australien havde været fedt havde jeg savnet Danmark. Jeg landede og fandt ud af at min taske var endt et eller andet sted mellem Singapore og Billund så den måtte de komme med senere. Og så gik jeg ellers ud for at sige hej til mine forældre. Eller det var i hvert fald dem jeg troede ville være der. Det var de også men der var og 4 af vennerne og min morfar og Kristen. De stod alle og vinkede med flag. Sikke en velkomst. Da jeg så kom hjem ventede naboerne også udenfor for at ønske mig velkommen hjem. Og indenfor var der telt i haven og et langt bord i stuen som var fint dækket op. Da jeg spurgte hvem min mor havde inviteret eller hvor mange der kom, fik jeg bare at vide at det vidste hun ikke. Så i løbet af hele aftenen kom venner og naboer dumpende og vi endte med at være næsten 40. Selv Ida, Tobias og Mikkel var kommet hele vejen fra Sjælland for at ønske mig velkommen hjem. Det er fantastisk at have sådan nogle gode venner og det var så dejligt at se alle folk igen, og det er stunder som dem der gør at man kan nyde at tage af sted og opleve utrolige ting og møde mange dejlige folk, men det er nu federe når man ved at man kan komme hjem til dette lille fantastiske land. Australien var en fed tur og måske det bedste år i mit liv. Jeg har nydt det hele og gør det måske igen en dag men at komme hjem har været lige så fantastisk en oplevelse som at være af sted. 

Nu har jeg så været hjemme et par dage og er ved at vende mig til det hele igen. Det gik overraskende net at vende tilbage til dansk og alting følelses som da jeg tog af sted. Det er kun når jeg kigger på billederne eller hører en sang jeg hørte dernede at det virkelig går op for mig at jeg har været væk. Det er nok også fint nok for så har jeg en sommerferie til bare at slappe af før jeg skal starte på mit studie. Det er rart der lige er en pause mellem to store kapitler i livet. Der er en del der siger at jeg kommer til at kede mig og det er måske rigtigt men så må jeg jo bare på nogle Europa ture og besøge nogle af dem jeg har mødt. Det behøver jo ikke være den halve vej rundt om jorden for at være spændende. Nå man i hvert fald er jeg hjemme i god behold efter et fantastisk tur som jeg aldrig vil glemme.

Og med det vil jeg sætte det sidste punktum og lukke bogen om mit eventyr i Australien.

Shop + Spis + Shop + Spis = Singapore

Torsdag den 13. juni 2013

Så fik jeg også overlevet 3 dage i Singapore og sikke en by. Ud over at have skyskrapre og kunstige parker som alle storbyer jo skal have er det et fantastisk sted at spise ude og så er det en shoppe by med stort s. Når selv jeg kan bruge tre dage på ikke at lave ret meget andet end at shoppe må der være noget om det. Jeg har travet gade op og gade ned og været inde i utallige shoppe centre. Noget alle bruns galleri eller margasin bare en 10 gange større og når det ene holder op begynder det næste. Og går man Orchard st. finder man alle de store mærker liggende side om side. Gucci, Loius Vitton, Armani, Rolex osv. osv. Jeg skulle da selvfølgelig lige prøve at gå ind i Prada for nu var jeg der jo. Eller det va det jeg tænkte jeg ville da jeg gik rundt den første dag. Men hver gang jeg kom tæt på en af butikkerne kunne jeg lige som godt mærke at jeg ikke var klædt på til det. Meget mærkelig følelse men om ikke andet fik jeg sat standarten op til i dag og jeg var pænere i tøjet i dag end jeg har været til mange fester i Australien. Det siger nu heller ikke så meget for de fleste af festerne var rimlig afslappede i dress code. Men i hvert fald fik jeg taget mig sammen og blev lukket i af dørmanden og der var straks en expedient - iført hansker - klar til at vise mig hvad jeg nu ville se. Jeg spurgte efter en lille pung for sådan en havde min mor snakket om. Hun fandt en frem og jeg fik efter en lille tøven lov at undersøge den i egne hænder. Det er nu et underligt koncept for selvom den ikke var specielt pæn eller noget havde jeg nu alligevel lidt lyst til at eje den. Men da jeg fik prisen gav jeg hende den pænt tilbage igen. 750 dollars er måske ikke forfærdelig meget men det er stadig mange penge at give for en lille metal plade med fem bogstaver ingaveret. For sådan er det jo md mærkevarer. Det er navnet man køber dem for og ikke så meget andet. Nå jeg luskede stille ud igen og fortsatte med at shoppe i den lidt billigere ende. Eller det vil sige meget billigere for jeg tog til Little India og shoppede lidt videre der før jeg tog tilbage til hostlet og pakkede alle inkøbne ned og tog mod lufthavnen. Men nu springer jeg jo en masse over. Hvis jeg nu starter igen og denne gang fra starten så ankom jeg til Singapore omkring kl. 22. Jeg var ret udkørt og ville egentlig bare gerne finde mit hostle. Jeg kiggede på taxa priser for de skulle tilsyneladende være billige, men til 35 dollars besluttede jeg at se om jeg ikke kunne finde et tog der stadig kørte. Og det kunne jeg heldigvist godt, endda til den sølle sum af 2,19 dollars. Efter en halv time i tog fandt jeg hurtigt hostlet der ikke lå langt fra stationen. Jeg fik anvist en seng, som mere lignede en hylde ind i væggen, magen til de 18 andre hylder der var på sovesalen. Hver hylde havde så et lille gardin så man kunne få hhv. klaustrofobi eller semi-privathed alt efter hvordan man ser på det. Jeg gik dog ud som et lys. Næste morgen tog jeg til Orchard st. første gang oplevede den utrolige shoppekultur som Singapore har. Jeg ramte så også Singapore lige midt i det årlige "Great Singapore sale" så det var jo god timing. Efter at have gået rundt i 4 timer - og ikke engang have set halvdelen af gade - gav jeg op og tog videre til Chinatown. Der gik jeg rundt og kiggede lidt på templer og flere butikker. Denne gang dog på et mere marked og turist niveau. Da det var blevet mørkt tog jeg ned til vandfronten og kiggede på skylinen, den mæreklige bro jeg har glemt hvad hedder, Merlion (som er en statue af en fiskekrop og et løvehoved der spytter vand..) og et flot springvandsshow. Efter det var jeg blevet godt trær af at trave rundt og tog tilbage. Onsdag blev så brugt først i den musliske del af byen og med at kigge på mosker derefter en tur til Gardens on by the bay som er en meget speciel park hvor hver eneste blomst og blad er planlagt. En smule for meget hvis i spørger mig men Singapore er i det hele taget meget planlagt så det passede ind i stilen. Om aftenen tog jeg så til Little India hvor jeg gik helt shop amok. Normalt tager jeg nok på en shoppe tur en tre gange om året. Jeg har ikke rigtig været ude og shoppe i australien så det hele kulminerede lige i de her dage. Men ømme fødder, ryg og skuldre efter både at have travet rundt men også efter at have gået rundt med min rygsæk besluttede jeg også med mig selv atjeg fortjente en massage. Så jeg fandt en thai masør og blev ældet godt igennem. Da vi var ved at være fædige tog hun så også lige og knækkede samtlige af mine ryghvivler. Det kom bag på mig og det er en forfærdelig lyd at få knækket nakken men bagefter havde jeg det helt fantastisk. Jeg endte endda også med at gå på resturent for det var jo min sidste dog og mad meget billigt hernede. Og så er byen jo også kendt for sine mange asiatiske køkner og jeg har aldrig fået så lækker asiatisk mad til så få penge. Der var gratis morgenmad på hostlet bestående af hvidt toast eller coco pups så stort set måltider blev indtaget i diverse foodcouts rundt omkring og hvad jeg har fåe er jeg ikke helt sikker på men det smagte godt. Nå men i går aftes spiste jeg altså på resturent og det var rigtig lækkert. Lidt mere shopping og så gik turen ellers hjem igen. Og ja så startede jeg jo med at beskrive idag. Så alt i alt er vi tilbage til at jeg nu sidder i lufthavnen og venter på mit fly til New Delhi. Der har jeg så en tre timers venten før jeg flyver til Belgium og så endelig hjem til lille dannevang. Det bliver en lang flyvetur men med et par film undervejs og en morfar eller fem skal det nok gå og før jeg ved af det er jeg på dansk jord igen.

Farvel til Australien, goddag til Singapore

Mandag den 10. juni

Så blev de sidste dage i Australien brugt. Et par dage på mango farmen men en hyggelig afskeds bbq og så ellers et lift tilbage til Darwin lørdag hvor jeg mødte Nina om aftenen. Hun arbejder i en bar og ville have fri omkring kl. 22 så vi besluttede at gå i byen når hun var færdig. Imens jeg sad og ventede faldt jeg i snak med nogle australske fyre og det endte med at vi alle sammen festede til den lyse morgen. Søndag tog Nina og jeg ned til den mini strand der er nede ved havnen og brugte hele dage med bare at dase i solen. Om aftenen tog hun på arbejde og jeg mødes med Tom som jeg mødte i Perth og chillede med ham et par timer. I dag har jeg så ikke lavet så meget. Nina havde fri igen så vi tullerede lidt rundt men jeg skulle med en shuttle bus til lufthavnen kl. 15 så det blev lidt til en mærkelig tid hvor man engentlig bare var i vente-mode. Men det var okay for det gav mig en chance for at tænke hele min tur igennem. Og sikke en tur det har være. Stort set hele Australien rundt og med en masse oplevelse og udfordringer undervejs. Jeg har virkelig nyd det og kan slet ikke forstå det er ovre. Det er omtrent lige så mærkeligt som følelsen af at tage afsted. Jeg har mødt så mange mennesker, både de gode og de træls men heldigvis flest rare og jeg håber meget jeg får tid til at besøge dem og dem jeg. Om ikke andet så har det været et fantastisk eventyr som jeg aldrig vil glemme. Men helt slut er det jo ikke for nu har jeg et lille stop her i Singapore til på torsdag hvor snudens så vendes helt hjem. Det skal nok blive nogle interessante dage og forhåbentlig et godt punktum på en lang rejse.

Har du nogensinde klappet en bøffel?

Onsdag den 5. juni 2013

Det er utroligt som tiden flyver når man kommer ind i en rytme. Ugen er blevet brugt på at beskærer en masse mango træer men der er da også sket lidt forskelligt andet. Søndag morgen kom en af Plucka's (ham der ejer gården) venner Lis og hentede mig. Plucka og Tammy havde overnattet hos nogle venner, men søndag morgen skulle Plucka være slagter og det skulle jeg da selvfølgelig se. Lis tog mig ud til gården hvor Plucka ventede. Der tog bondemanden eller traktoren og et gevær og så kørte han ud på marken for at skyde en bøffel. Jep ikke en ko eller gris men en bøffel. Den første ramte han forbi men den anden faldt på stedet efter det meget høje smæld fra geværet. Plucka var hurtgt over den og skar dens hals op så blodet kunne løbe ud. De andre bøfler var vidst ikke helt med på hvorfor den nu ikke rejste sig op igen og kom da også hen til os for at se hvad vi havde gang i. Godt nok er de mindre end køer men med et hornparti på over en meter i breden, var det nu en smule skræmmende da de kom helt hen og snusede til en. Men de gjorde heldigvis ikke noget og den døde bøffel blev ellers fragtet tilbage til gårdspladens på traktoren, hængende i det ene bagben. Det var et ret komisk syn. Der begyndte Plucka så at slagte den. Jeg havde godt nok set ham slagte geder weekenden før men det var nu stadig imponerende med sådan et stort dyr. Han var utrolig hurtig og efter 20 min hang der fire store stykker bøffel henne ved kølerummet. Jeg vidste godt at kroppen stadig kan få krampetrækninger når dyret er dødt, men det var stadig fasinerende at se hvordan musklerne bevægede sig længe efter bøflen var død. Specielt fordi der ikke var nogen hud på musklerne. Man kunne ret faktisk se dem trække sig sammen.

Efter den første bøffel kørte bondemanden tilbage for at få ramt på den anden der havde undsluppet. Det var dog ikke så nemt som man skulle tro, og det tog 12 ekstra skud af få den nedlagte. Men så var den også helt død. På rekorttid fik Plucka den slagtet og op at hænge ved siden af den anden. På dette tidspunkt var det ikke kun gårdens hunde der havde lugtet kødet men hundrede vis af høge fløj rundt over hovederne på os. Store flotte rovfulge som håbede på en lille bid mad. De blev dog skuffede for hundene vogtede alle resterne godt og det var kun de aller drististe der fik en bid mad. Før vi tog afsted skulle jeg da lige se den baby ged de håndfodrede. Den var kun to uger gammel og urtolig nusser.

Hen af eftermiddagen tog Wayne (en af dem der bor til leje på gården) mig med til den Wildlife park der ligger lige i nærheden. Dingoer, wallabies og emuer har jeg set men de havde en stor saltvandskrokkedille og jeg må sige at selvom det for det meste er sjovere at se de vilde dyr var det en jeg ikke havde lyst til at møde i det fri. Kæmpe stor med et enormt kæbeparti der lover at hvis du først sidder fast der så kommer du ikke fri igen. Jeg var pludselig meget glad for glas vægen mellem os. Ud over den var der også den berømte Barramundi som de alle snakker om, wiprays, sværfisk og en hel del mere så det var en god tur.

Mandag og tirsdag gik med små job og beskæring af træer og i dag kom Debby tilbage fra Bali så jeg fik tidligt fri. Alle havde fået en smule og drikke og synes det var en super ide at tage ned på pubben for at se om de havde vundet i lotto. Da alle havde fået noget at drikke blev jeg pludselig chauffør i Tammys brors kæmpe bil. Det i sig selv var udfordring nok. Ellers det troede jeg. Nu er det ikke fordi jeg har kørt så fantastisk meget men normalt plejer folk at lade mig være i fred eller max en der leger bagsæde chauffør. Nu havde jeg pludselig 6 halvfulde folk der alle synes de skulle give gode råd til hvordan man kører en bil med manuele gear. Jeg tror aldrig jeg har været så forvirret på så kort en kører tur, men vi kom da sikkert frem og da vi skulle tilbage var en af de andre taget en anden vej hjem, og jeg havde kun 5 der prøvede at guide. Nå ja frem og tilbage uden problem og lige i tiden til State of Origin ruby kampe. Jeg har ikke helt forstået reglerne men det var meget hyggeligt at se kampen alligevel, specielt fordi halvdelen af dem holdte med Queensland og den anden halvdel med New South Wales. Det endte med at New South Wales vandt og det har de vidst ikke gjort i 7 år. Men det er vidst en bedst ud af tre turnering så helt vundet har de ikke endnu. Men en god uge har det i hvert fald været og det regner jeg med at de sidste dage også bliver. Jeg tager afsted herfra på lørdag og så ellers videre til Singapore mandag. Jeg kan slet ikke tro at jeg har mindre end en uge tilbage i dette dejlie land.

Mangoer og edderkopper

Onsdag den 29. maj 2013

Så har jeg tilbragt en uge på en mango farm. Her er dejligt stille og fredeligt i sammenligning med byerne og det er rart at vide nogenlunde hvad man skal foretage sig hver dag efter det lange roadtrip. Jeg savner dog lidt unge mennesker for her er alle over 40. Men det er nu okay for de er alle mægtigt flinke. I går havde jeg en kæmpe huntsman edderkop inde på mit værelse. Den var vel på størrelse med en tekop og bevægede sig utroligt hurtigt. Kylling som jeg var måtte jeg over i tv stuen og spørge Jimbo om han ikke nok ville komme og slå den ihjel. Jeg behøvede ikke sige ret meget før han bare rejste sig og gik med. Et hurtigt dask og så tilbage og se tv. Det virkede bestemt ikke som første gang han måtte komme en ynklig backpacker til hjælp men han smilede bare og sagde at det da altid var noget at jeg ikke havde skreget. Også i de mango træer jeg beskærer er der store edderkopper. De sidder heldigvis i spind så de bliver hvor de er. Og på trods af deres størrelse er de vidst heller ikke farlige. Men jeg synes nu ikke jeg vil tage chancen så jeg holder mig så meget på afstend som jeg nu kan. Desværre skal man jo tæt på træet for at kunne beskærer de så helt slipper jeg ikke. Farligere er de brune slanger som også er i området og som ligerne grene der ligger på jorden. Heldigvis er jeg ikke stødt på nogle af dem endnu men jeg tager dog trofast min lille lygte med ud hvis det er bare en smule mørket, for de er dødelige og nu har jeg jo næsten overlevet et helt år i dette farlige land så det ville da være en skam hvis der skulle ske noget nu. Det største problem lige nu er dog også at få den stædige mandelfarmer jeg arbejdede for over julen til at sende mig nogle papirer jeg skal bruge for at kunne få min skat tilbage. Det er lidt noget bøvl men jeg tror - måske lidt naivt - på at det kan lade sig gøre. Ellers går dagene stille og roligt. Jeg hører jordens søjler på lydbog for jeg er blevet træt af musik men det er nu en god måde at få tiden til at gå med det ensformige arbejde. I det mindste er vejret godt og ikke for varmt og Plucka har lovet at tage mig med til den lille ekstra egendom de har hvor der er kvæg. Der er vidst ikke forfærdelig meget der skal gøres men lidt er bedre end igenting. En af hønsne har fået kyllinger og i går fik jeg ikke lukket kalkunerne ind før det blev mørkt og så nægtede de purere at gå nogen steder for nu var det mørkt og så skulle man sove. Stædige kræ men for stor en mundfuld for slanger så den eneste farer var Gus, en af kvæg hundene som har en forsmag for kalkun. Han blev bundet efter en kort løbetur og så var alt ellers i orden. Hønsnene var da så fornuftige at gå tilbage til buret da det blev mørkt, så de var ikke noget problem. I morgen var det vidst noget med at en ko skulle slagtes og det er også en del af Pluckas mange jobs. I weekenden så jeg to geder blive skudt og slagtet men en ko er jo en del større så det skal nok blive interesant. Ellers går dagene stødt og jeg kan snart tælle dagene på to hænder til jeg flyver ud af landet. Nu gælder det bare om at få det sidste ud af det og nyde det australske land liv.

Downtown Darwin

Onsdag den 22. maj 2013

Ved nærmere efterforskning er jeg kommet frem til følgende konklussion. Darwin er en ganske fin by og der er alt hvad man behøver men så heller ikke mere. Det er faktisk en ret kedelig by hvis I spørger mig og selv her i tørkeperioden hvor det burde være udholdeligt vejr, er det stadig svært at tilbringe en hel dag udendørs uden at gemme sig i aircondisionede rum. Det er godt nok kun 35 grader men luftfugtigheden er så høj at selvom man bare står stille løber sveden af en. Jeg glæder mig efterhånden til at komme hjem til et land hvor man ikke har lyst til at tage et bad hvert 10 minut. Nå men der har da været gode ting ved Darwin. For eksempel var Sebastian jo også her og vi trosdag og lørdag sammen på hhv. strand-aften-marked og Italiensk festival. Festivallen var lidt speciel. Den bestod af en scene hvor der foregik noget semi-italiensk underholdning og så en masse madboder som hen af middags tid løb tør for både pasta og pizza. Men det var nu ganske hyggeligt alligevel. Markedet var også ganske godt og der var en hel del mere variation i boderne. Ellers er tiden blevet brugt med at chille på vores dejligt kølige væresle eller bare gå en tur i byen. Stephen tog afsted mandag så aftenen blev brugt på at hygge og sige farvel til ham. David skulle rejse tidligt onsdag morgen og Nina leder efter atbejde, så det var sådan set kun mig der stod uden plan. Jeg fandt et sted hvor de havde heste og kvæg og jeg brugte hele weekenden på at ringe til dem for at hører om jeg kunne komme ud og wwoofe for dem. Men der var ingen der svarede. Tirsdag gav jeg så op og begyndte at lede efter et andet sted. Det var der heller ikke meget held i så jeg begyndte at blive lidt skuffet. Jeg havde ikke rigtig lyst til at blive i Darwin mine sidste uger, for som sagt er det ikke vandvittigt spændende. Men så lige pludselig ud af det blå ringer min mobil (nej, jeg har ikke fået min kære smartphone tilbage, blot købt en alt for dyr skod telefon for det er jo svært at leve uden) og om det ikke er de folk jeg har prøvet at komme i kontakt med hele weekenden. De var da lige i byen så hvis jeg stadig manglede et sted at bo og kunne være klar på en halv time kunne jeg komme med dem nu. Det skulle de ikke sige to gange og en halv time senere sidder jeg i bilen på vej ud på landet igen. Det var en smule trist at skulle sige farvel til David og Nina med så kort varsel men sådan er det jo. Så det var i går. Nu sidder jeg ellers på et lille værelse i en kontruktion 20 meter fra huset. De er begge rigtig søde og de har nogle flere folk til at bo til leje så det er ikke fordi jeg mangler nogle at snakke med. Godt nok har de to egendomme og den her er ikke dem med kvæg og heste men en mango farm. Lidt en skuffelse men mon ikke jeg kommer med ned på den anden farm når der sker noget. Det er i hvert fald mit håb. Og selv hvis jeg ikke gør er det her bedre end at trilletommelfingre i Darwin. Arbejdet i dag har bestået i at bestille et par flybilletter, gøre mit værelse rent, lave flødekartofler og vaske op så det er jo heller ikke fordi jeg er over bebyrdet. Det skal nok blive nogle fine uger. Ud ovet det har jeg for første gang i næsten to måneder set regn i dag. Og det kunne man da kalde et skybrud. Det varede ca. 10 min og det stod bare ned i stænger og så var det ellers slut. Bagefter kom heden og luftfugtigheden tilbage og selvom jeg bare støvede af svedte jeg så meget at min trøje bogstavligt talt var gennemblødt. Jaja jeg er kommet til troperne.

Tilbage til civilisationen

Torsdag den 16. maj 2013

Så er det blevet torsdag og målet Darwin er endelig nået. Efter vi forlod The Red Center kørte vi den lange vej op igen og havde aftalt at mødes med Stephen på en camping plads i Matharanka national park. Da der ikke var nogen af os der havde mobil dækning skulle det dog vise sig at være lidt svære end først planlagt. Han kunne være på to forskellige pladser og efter at have tjekket den ene ud var det ved at blive mørkt. Og det der med at kører i tusmørke er ikke den bedste ide for der er kænguroer over alt. Det skulle dog også end med at Nina, der på daværende tidspunkt var chauffør, ramte en sød lille Roo. Heldigvis skete der ikke noget med bilen eller os så det var bare den lille stakkel der måtte lade livet. Da vi så opdagede at vi faktisk var kørt til en helt forkert campingplads og Stephen nok var i den anden ende, gav vi op og besluttede at vi måtte finde ham morgenen efter. På vores campingplads var der tilmed live guitar- og didiridoomusik så vi havde en rigtig hyggelig aften. Morgen efter kørte vi så til den anden camping plads og der var der et grøn telt med en britte. Jeg må nu sige at altig er meget nemmere med mobiltelefoner... Om ikke andet så fandt vi ham og tilbaragte dagen ved de undergunds opvarmede vandhuller der er i parken. Vi holdt os dog til det aller klareste vand for der er begyndt at komme krokkedille advarsler over alt. Ferskvands krokkedillerne (også kaldet 'Freshies' af de lokale) gør tilsyneladende ikke noget med mindre man irretere dem, men saltvands krokkedillerne (som trods navnet stadig findes i saltvand og bliver kaldet 'salties') er agrassive og venter gerne på lur for en bid menneske. De er åbentbart også ret kloge og hvis man slår lejr i nærhenden af vandet og henter vand fra det samme sted, så vil de opservere de første dage og så på tredje eller fjerde dagen ligger de på lur og venter på dig. Og når man hører alle de historier kan man da heller ikke lade være med at blive en smule nervøs. Nå men vi tog fra Mathranka, hvor der stod en backpacker og blaffede så ham tog vi da med. Han hed Jonas og var fra Tyskland og var på vej til Darwin så vi kunne da give ham et lift til Kathrine. Et hurtigt stop i Kathrine Gorge og så ellers videre til Kakadu national park som åbentbart er sted at se omkring Darwin. Desværre var meget af det lukket eller kun tilgængeligt med 4 hjulstræk men de steder vi kunne komme til var da meget flotte. Vandfald og små vandhuller som man altid var en smule bange for at svømme i. Og så var der også nogle hulemalerier fra aborigines som sikkert var ganske interessante for folk der kan lide sådan noget. Jeg syntes nu det var ret kedeligt. Aftnerne blev brugt på at finde de lange bukser, sokker og hættetrøjer frem, ikke fordi det var koldt for det var det bestemt ikke, men fordi der var så utrolig mange myg. Fuldstændig dumt mange og hvis man ville have en nogenlunde rolig nat uden at blive spist, var alternativet at lukket hele bilen ned og så koge derinde for det kølede aldrig rigtig ned. Det blev nogle lange dage og med de lange gåture i den bagende sol i løbet af dagen, blev vi alle ret udmattede. Dog ikke så meget at vi ville opgive den sidste national park på turen, nemlig Litchfield. Det betød dog også at vi var nød til at leje bilen en ekstra dag men det var heldigvis ikke noget problem. Så vi tog til Litchfield hvor der er en masse helt fantastisk vandfald og alle rimelig nemt tilgængelig hvilket vi vidst alle havde brug for. Der var dog en af turene hvor man kunne gå i et loop ved at følge vandet. Vi missede dog stien der lede tilbage og endte op på lidt af en jungle tur. Ikke helt betrykkende når der er 10 cm store edderkopper rundt omkring, iler og hvem ved hvor mange slanger. Vi overlevede da heldigvis alle sammen og var enige om at det havde været gåturen værd alligevel. Den sidste morgen blev så brugt ved at af vandfaldende får turen gik det sidste stykke mod Darwin. Efter en grundig vask af bilen og den triste erkendelse at min telefon nok ikke er til at finde igen, fik vi afleveret bilen og er nu tilbage på gåben og offentligt transport. Og dermed sluttede vores roadtrip Perth-Broome-Alice Springs - Darwin, med 12 000 km kørt og hvem ved hvormange km gået, klatret og svømmet. En fantastisk tur med smukke steder og hyggelige mennesker. Nu er vi så i Darwin og det betød jo selvfølgelig at Nina og jeg ville ud og så på byen i går aftes. Drengene blev tilbage på hostlet, men vi havde en super aften hvor vi mødte Jonas som har fået et job med at kører cykel taxa. Så fik vi da lige et gratis lift til en bar hvor i hel tilfældigt møder en af de franskmænd som vi møde i starten af vores tur, og som Nina rejste med til at starte med. Og den tyske Sebastian fra Working Hostlet i South Australia var der lige pludselig også. Vi vidste godt de ville være i Darwin men ikke på den bar den aften. Og stadig hvad er chancen for at møde folk igen. Tilsynelandende stor. Nå men nu er tiden så komme til at udforske Darwin og finde en måde at bruge de sidste uger før turen går hjem igen. Forhåbentlig bliver det en god sidste måned.